Lektiecafeer - et projekt om frie læringsmiljøer på københavnske folkeskoler
Lektiecafeer - et projekt om frie læringsmiljøer på københavnske folkeskoler
Uddannelses- ogUngdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. december 2002
15.
UUU 493/2002 J.nr.U186/02
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstillertil Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at
RESUME
Københavns Kommunes særligebefolkningssammensætning med blandt andet mange borgere med etniskminoritetsbaggrund gør, at mange børn har brug for særlig opmærksomhed ogstøtte uden for skoletid til bl.a lektielæsning.
Der fremsættes forslag om ettilbud til samtlige Københavns 65 normalskoler om at indgå i etudviklingsprojekt vedrørende lektiecafé. Lektiecaféprojektet indgår i detsamlede arbejde med det kommende udviklingsprogram "Et godt skoleliv til alle".
Der lægges op til, at skolerneskal medtænke relevante lokale samarbejdspartnere i et samlet lektiecafétilbudtil områdets børn og unge: fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskole,beboerforeninger samt frivillige organisationer.
Lektiecaféerne finansieres afpuljen på 3 mio. kr., som blev afsat til formålet i Budget 2003 samt 1,7 mio.kr. fra budgettet til tosprogede elever. Hertil kommer en mindremedfinansiering fra skolernes selvforvaltede midler. Lektiecaféprojektetevalueres i efteråret 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Nogle elever har et stort behovfor at få hjælp og støtte til lektier og individuelt arbejde uden for skoletid.
Københavns Kommunes særligebefolkningssammensætning med blandt andet mange borgere med etniskminoritetsbaggrund gør, at mange børn har brug for særlig opmærksomhed ogstøtte udenfor skoletid. Det danske skolesystem har – på trods af folkeskolensdemokratiske værdigrundlag – endnu ikke formået at bryde den sociale arv iDanmark. Denne kendsgerning er grund nok til, at der fremover bør fokuseres påmønsterbrydning som kriterium for succes, og der bør prioriteres støtteforanstaltninger,som kan medvirke hertil. For eleverne kan det være en stor hjælp, hvis de kanblive på skolen og få hjælp til at gøre deres arbejde færdigt, inden deforlader skolen, eller før de møder om morgenen.
Der er for tiden en risiko for,at danske børn vil blive delt i A-hold og B-hold, hvad it-kompetencer angår. Det er almindeligt kendt, at børn tilegner sig it-kompetencer uformeltvia leg, nysgerrighed og lyst. De børn, som har let adgang til it-værktøjer ihjemmet, vil alt andet lige lettere kunne tilegne sig it-færdigheder og-indsigt. Den gruppe børn, som ikke har it-værktøj i hjemmet, vil have et megetanderledes udgangspunkt for at tilegne sig denne fremtidsrettede kompetence. Debørn har derfor brug for tid og rum til uformel it-læring.
Endelig er det sådan, atundervisningsdifferentiering som princip for undervisningens tilrettelæggelseindbefatter elevernes medbestemmelse, hvad angår arbejdets tilrettelæggelse ogomfang. Den enkelte elev vil kunne opleve elevcentre med deres tilbud omindividuel støtte, som en positiv mulighed for at færdiggøre både fælles ogegne projekter og opgaver uden for skoletid.
Eksisterendelektiecaféer mv
På ovenstående baggrund er derallerede igangsat initiativer både fra kommunal og privat side:
Der er behov for en koordineringaf alle disse aktiviteter, således at de understøtter hinanden. Derfor forslåsdet, at der med udgangspunkt i folkeskolernes samarbejde med lokalesamarbejdspartnere skabes eet koordineret lektiecafé-tilbud knyttet til hver skole.
Vision
Eleverne har deres eget sted påskolen, hvor de uden for skoletiden kan få støtte til fordybelse, til lektier,til træning, til projektbehandling og til uformel it-læring. Det er ikkeundervisning, og det er ikke fritidsaktiviteter, men det er selvvalgt læring ifritiden.
Hensigten er
Arbejdetmed lektiecaféerne indgår i det samlede arbejde med det kommende udviklingsprogram"Et godt skoleliv til alle".
Organisering
Det er vigtigt,at skolen ser aktiviteterne i lektiecaféen i sammenhæng med aktiviteterne iundervisningen, og at skolens lærere er bevidste om dette.
Den enkelte skole skal kunneorganisere deres lektiecafé ud fra de specifikke vilkår og behov, som skolenhar. Den forskellighed fra skole til skole, som herved vil opstå, er nødvendigfor at fremme lige muligheder for uddannelse i byen.
Der skal være en pædagogisk ogorganisatorisk ansvarlig leder af lektiecaféen.
Lektiecaféen skal minimum have etbemandingsmæssigt omfang svarende til 8 lektioner. Af disse 8 lektioner kanskolerne få finansieret de 5 lektioner fra den centrale pulje. De resterende 3lektioner skal skolerne finansiere af selvforvaltede midler. Skolerne kan selvbeslutte at tillægge lektiecaféen flere selvforvaltede midler.
Derudover kan lektiecaféen havetilknyttet "hjælpere" eller samarbejdspartnere af mange slags. Hjælperne ellersamarbejdspartnerne kan både være store elever, forældre, bedsteforældre,klubmedarbejdere, ungdomsskolemedarbejdere, frivillige og andre, afhængig af dekonkrete forhold ved den enkelte skole og dennes lokale samarbejde.Lektiecaféen kan ligeledes være stedet, hvor man i forlængelse af arbejdet iskoletiden fortsætter sit gruppe- eller projektarbejde.
Kulturen på stedet skal værebåret af frivillighed på den ene side og gensidighed i relationerne på denanden side, så det er muligt for den enkelte elev at finde tryghed og fåpersonlig kontakt med en ældre elev og/eller en voksen. Der kan eventuelt udarbejdeset udviklingsprojekt i projektet om "elev til elev-læring" med henblik på atfremme social læring.
Det enkelte lokalområde kan samlede aktiviteter og ressourcer, som er til stede lokalt til gavn for kvarteretsbørn. Skolerne kan indgå partnerskab med klubber, ungdomsskoler, det frivilligebørne- og ungdomsarbejde m.m. om en helhedsløsning for elevcenteret. Det er vigtigt,at lederen ser lektiecaféens arbejde i sammenhæng med lignende aktiviteter ikvarter og bydel.
Lektiecaféen kan placeres fleresteder på skolen. Umiddelbart vil en placering i eller i nærheden af detpædagogiske servicecenter være en fordel. Det giver eleverne mulighed for at anvendeservicecenterets særlige faciliteter, når de er i lektiecaféen.
Status og evaluering.
Inden projektet går i gang,udarbejder forvaltningen en redegørelse vedr. den lektiehjælp, som alleredefinder sted i dag på skoler, klubber og ungdomsskoler. Herved inddrages deerfaringer, som allerede findes i byen, i projektet. Lektiecafé-begrebetbenævnes overfor skolerne som "elevcenteret" for at tydeliggøre den brededefinition af aktiviteterne i centeret.
Efter et år, i september2004, udarbejdes en statusbeskrivelsemed henblik på justeringer.
I efteråret 2005 udarbejdes enevaluering. Den afsluttende evaluering danner grundlag for projektets videreskæbne.
Hvordan kommer skolerne i gang?
Den enkelte skole udarbejder en projektbeskrivelsevedr. lektiecaféen og indsender beskrivelsen til forvaltningen.Projektbeskrivelsen omfatter
1) lektiecaféens bemanding
2) lektiecaféens fysiske placering
3) samarbejde med andre lokale kræfter
4) samlet økonomi for lektiecaféen, herunderskolens medfinansiering
På baggrund af projektbeskrivelsen udmelderforvaltningen timer og/eller kronebeløb til skolen svarende til en samletudgift på max. 72.375 kr. pr skole.
I 2003 vil skolerne kunne anvende 7/12 af beløbet,dvs. ca. 42.000 kr. til opstartsudgiftertil indretning af lektiecaféen med it-udstyr, møbler mm, idet projektet førststarter pr 1.august 2003. Projektet fortsætter frem til 31. juli 2006.
Den samlede udgift pr. skoleår til det skitseredeprojekt udgør:
65 skoler à 5 lektioner á 14.475 kr. = 4.705.000kr.
Dette finansieres af de 3 mio. kr. fra den centrale pulje samt 1,7 mio. kr. fra puljen tiltosprogede elever.
Hertil kommer skolernes medfinansiering, somafholdes indenfor deres udmeldte timeressource. Hvis samtlige 65 skoler vælgerat indgå i projektet, udgør deres medfinansiering:
65 skoler à 3 lektioner à 14.475 kr. =
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger
Lektiecafèprojektet forelægges for
BILAGVEDLAGT
Ingen