Mødedato: 24.01.2007, kl. 15:00

Fællesindstilling om Metropolzonen - program til idéopgave

Fællesindstilling om Metropolzonen - program til idéopgave

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 24. januar 2007

 

 

Sager til beslutning

 

0.3.      Fællesindstilling om Metropolzonen - program til idéopgave

 

TMU  44/2007  J.nr. 621.0019/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Det er blevet besluttet at gennemføre en idéopgave om Metropolzonen. Denne indstilling omhandler det program, der skal danne grundlag for idéopgaven.

 

Beslutning

 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget:

 

1.  at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tilslutter sig, at vedlagte program for Metropolzonen anvendes som grundlag for løsningen af idéopgaven om Metropolzonen.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2007

 

Godkendt, idet området mellem Tivoli og Axeltorv indarbejdes i programmet, og idet der blandt medlemmerne af Advisory Board skal være en byøkolog.

 

 

 

Problemstilling

Arbejdet med udviklingen af Metropolzonen er centreret omkring en idéopgave, hvor 5 tværfaglige teams skal give deres bud på, hvordan de mener Metropolzonen skal udvikle sig i fremtiden. Forudsætningsmaterialet for idéopgaven er et program, som dels udstikker rammerne for den opgave, som skal løses, dels beskriver de udfordringer og problemstillinger, området rummer i dag.

 

Udvalgene skal tilslutte sig, hvorvidt det vedlagte program er udformet tilfredsstillende således, at det rummer de problemstillinger, der ønskes løst med Metropolzone-projektet.

De deltagende teams igangsættes med arbejdet ultimo februar 2007, med henblik på at resultatet kan foreligge inden sommerferien 2007.

 

 

Løsning

Københavns Kommune inviterede i november alle by-interesserede til at byde på idéopgaven om Metropolzonen. Blandt de 37 interesserede teams, indgås der aftale med 5 teams om at løse idéopgaven.

 

Teamet skal løse en opgave, som har som hovedmål at skabe en bedre sammenhæng i området – sammenhæng mellem udviklingsprojekter og sammenhæng i og mellem byrum, trafik, byliv, kulturliv og fritidsliv. Programmet koncentrerer sig om 3 overordnede temaer; Byrum & Byliv, Forbindelser & Bevægelser og Kulturliv & Hverdagsliv. Med disse tre temaer som ramme, skal de deltagende teams udvikle dels en vision for Metropolzonens identitet og rolle i fremtidens København, dels en strategi for hvordan Metropolzonen kan udvikles som en helhed, og endelig eksemplificere strategien med konkrete projektidéer.

 

Programmet er udarbejdet af styregruppen, som består af TMF og ØKF samt med deltagelse fra KFF i samarbejde med Idé og Kommunikationsfirmaet 2+1 og er fremstillet på baggrund af analyser af området og samtaler med Metropolzonens aktører, de lokale borgergrupper, københavnere og besøgende på gaden.

 

Idéopgaven går i gang i februar og løber over 3 måneder. Undervejs i forløbet skal de deltagende teams mødes i de såkaldte dialogspor - Metropolzonens aktører, de lokale borgergrupper og byens borgere. Her skal parterne drøfte de fremkomne ideer og forslag. Idéopgaven afsluttes med en offentlig udstilling.

 

Blandt de indkomne forslag vil en gruppe bestående af styregruppen for Metropolzonen og et opponentpanel efterfølgende udarbejde forslag til, hvilke projektforslag der skal arbejdes videre med. 

 

 

Økonomi

De deltagende teams honoreres med 250.000 kr. hver for deres deltagelse. Med bidrag fra 11 eksterne aktører på 200.000 kr. og et kommunalt bidrag på 500.000 kr. (BR506/06) holdes omkostningerne forbundet med afholdelse af idéopgaven indenfor rammen. Heri ligger også afholdelse af debatarrangementer og afsluttende udstilling.

 

Videre proces

Idéopgaven går i gang i uge 9 med et "kick off-møde" hvor de 5 teams modtager programmet og møder metropolzonens aktører og de lokale borgergrupper. Der afholdes en midtvejsgennemgang i uge 16. Midtvejsgennemgangen deles ind i 3 sceancer; først en masterclass, hvor de 5 teams mødes med en international kapacitet, som vil give repons og sparring på deres arbejde. Dernæst en præsentation og debat af projekterne for Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren, BR-medlemmerne samt metropolzonens aktører og de lokale borgergrupper. Og endelig en åben seance, hvor den brede gruppe af københavnerne får mulighed for at se og debattere præsentationerne med de enkelte teams. Resultatet afleveres som bidrag til en udstilling i uge 21. BR vil blive præsenteret for resultatet i form af en temadrøftelse forud for åbningen af udstilling. Herefter bearbejdes de bedste forslag til videre behandling i forbindelse med budgetforhandlingerne 2008. Procesplanen for forløbet er vedlagt i bilag 2.

 

 

Bilag

 

1.      Program for idéopgaven -1. version – der er fortsat småfejl, som vil blive redigeret i den endelige redigering – så se bort fra disse

2.      Rettet version af s. 6-7 i bilag 1

3.      Procesplan for idéopgaven

 

 

         Claus Juhl                                                            Hjalte Aaberg

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2007


 

Til top