Mødedato: 23.05.2007, kl. 15:00

Høring vedr. rapport om fleksible åbningstider

Høring vedr. rapport om fleksible åbningstider

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 23. maj 2007

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Høring vedr. rapport om fleksible åbningstider

 

TMU 307/2007  J.nr. 2007-33744

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonom iforvaltningen har sendt "Rapport om fleksible åbningstider" i høring med henblik på at fagudvalgene forholder sig til visioner og forslag inden for det enkelte fagudvalgs eget område.


BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1.      at Teknik- og Miljøudvalget tager de afsnit i "Rapport om fleksible åbningstider", der omhandler Teknik- og Miljøforvaltningen, til efterretning.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2007

Taget til efterretning.

 

PROBLEMSTILLING

Kortlægningen af åbningstiderne i kommunen er igangsat i forlængelse af kommunens "Plan for åbenhed på Rådhuset" og Borgerrepræ­sentationens ønske om visioner og forslag til mere fleksible åbningstider.

 

LØSNING

Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger.

Følgende aktiviteter er gennemført:

-          Kortlægning af nuværende åbningstider på kommunens institutioner.

-          Analyse af efterspørgslen efter fleksible åbningstider med udgangspunkt i undersøgelser på de enkelte områder.

-          Beskrivelse af visioner og forslag til fleksible åbningstider.

-          Analyse af forslagenes økonomiske og sociale konsekvenser.


Omstruktureringen af Teknik- og Miljøforvaltningen har medført, at borgernes efterspørgsel af mere fleksible åbningstider bliver aktuelt for forvaltningens fælles Kundecenter i Njalsgården og for den decentrale kundeservice i f.eks. Center for Parkering og Center for Kirkegårde.

Teknik- og Miljøforvaltningens visioner og forslag nævnes i rapportens punkt 1.5, 3.6 og 4.2 (fremhævet). Åbningstiderne er ridset op i rapportens bilag 1 og 2. (begge fremhævet).

 

ØKONOMI

De visioner og forslag vedrørende Teknik- og Miljøforvaltningen, der nævnes i rapporten, forudsættes finansieret inden for udvalgets egen budgetramme.

 

VIDERE PROCES

Rapportens konklusioner med bilag fremlægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen hhv. 7. og 30. august 2007.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen følger internt op på egne forslag.

 

 

BILAG

A. Rapport om fleksible åbningstider,

-          Oversigt over åbningstider - bilag 1

-          Beskrivelse af åbningstider - bilag 2

 

 

Pernille Andersen


 

Til top