Mødedato: 07.06.2006, kl. 15:00

Udarbejdelse af strategi for udvikling af Middelalderbyen

Se alle bilag

Udarbejdelse af strategi for udvikling af Middelalderbyen

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Udarbejdelse af strategi for udvikling af Middelalderbyen

 

TMU 357/2006  J.nr. 0616.0021/06

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der udarbejdes en strategi for udvikling af Middelalderbyen med det formål at styrke identiteten og udvikle områdets byrum til gavn for beboere, handelsliv, erhvervsliv og besøgende. Strategien udvikles gennem et tæt samarbejde med erhvervsliv, beboere og andre interessenter.

 

at der på baggrund af forvaltningens vurdering ikke indføres en skiltet sivegadeordning i det område, der i Miljøtrafikugen 2005 var udlagt som bilfri by, fra 15. juni 2006

 

at der til udarbejdelse af strategien søges indarbejdet 2 mio. kr. i budgettet for 2007.

 

 

RESUME

Indre By/Middelalderbyen har i dag en særlig identitet og attraktion med meget handelsliv, caféer, restauranter og kulturelle institutioner. Et omfattende net af gågader har styrket identiteten, forbedret forholdene for fodgængere og skabt et levende byliv, men der er fortsat potentialer for at udvikle områdets byrum med bedre oplevelses- og udfoldelsesmuligheder til gavn for beboere, handelsliv, erhvervsliv og besøgende.

 

Mulighederne i byrummet er i høj grad påvirket af biltrafikken. En mulig nedlæggelse af gadeparkering kombineret med trafikale ændringer vil således give mulighed for at udnytte potentialer i byrummet og skabe en endnu mere attraktiv bymidte i København.

 

Baggrunden for denne indstilling er dels et medlemsforslag fra SF om at undersøge mulighederne for at indføre en skiltet sivegadeordning inden 15. juni 2006 i det område, der i Miljøtrafikugen 2005 var udlagt som bilfri by og dels en beslutning fra Borgerrepræsentationen om, at forvaltningen konkretiserer og konsekvensvurderer alternativer til fredeliggørelse af dele af Indre By i samarbejde med erhvervsliv, beboere og andre interessenter til brug for den videre politiske drøftelse.

 

På Borgerrepræsentationens møde den 3. november 2005 blev SF´s medlemsforslag henvist til behandling i Bygge- og Teknikudvalget.  På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. april 2006 blev det besluttet at udsætte behandling af sagen og i stedet knytte forslaget sammen med muligheder for en videre proces for udvikling af dele af Indre By.

 

I nærværende indstilling redegøres for muligheden for indførelse af en skiltet sivegadeordning inden 15. juni 2006 og der opstilles en planproces for et videre arbejde med udvikling af området.

 

Det vurderes at indførelse af en skiltet sivegadeordning inden 15. juni 2006 ikke er mulig. Problemer med lovgivningen og med mulighederne for at opnå accept og forståelse for en ordning er de vigtigste barrierer for en hurtig løsning.

 

Det foreslås, at der i stedet - gennem en dialogbaseret planproces - udarbejdes en visionær strategi for udvikling af Middelalderbyen, hvorunder forskellige alternativer opstilles og konsekvensvurderes. Udgangspunktet for arbejdet er potentialerne for bedre byrum og byliv kædet sammen med den nedlæggelse af gadeparkering, der kan ske, når nye p-anlæg i randen af området samler parkeringen.

Arbejdet anbefales udført i en projektorganisation med en styregruppe og en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd, en referencegruppe af interessenter der kan inddrages ad hoc samt en følgegruppe bestående af repræsentanter fra relevante lokale organisationer.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Borgerrepræsentationens møde den 3. november blev det besluttet at henvise medlemsforslag fra SF om indførelse af en sivegadeordning i Indre By til Bygge- og Teknikudvalget.

 

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 23. november 2005 at forvaltningen, på baggrund af medlemsforslaget fra SF, skulle udarbejde en indstilling om undersøgelse af mulighederne for senest fra 15. juni 2006 at indføre en sivegadeordning i det område, der i Miljøtrafikugen 2005 var udlagt som bilfri by.

 

Motivationen for SF`s medlemsforslag var at Bilfri Dage under Miljøtrafikugen i september 2005 havde vist, at der var en god grund til at arbejde hen mod en permanent ordning for et bilfrit område.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 19. april 2006 blev det besluttet at udsætte behandlingen af SF's forslag og kæde det sammen med en videre proces for udvikling af dele af Indre By.

 

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 15. december 2005 indstillingen: Evaluering af Miljøtrafikugen og de Bilfri Dage 2005 (BR 77/05). Heri indgik et punkt om, at forvaltningen konkretiserer og konsekvensvurderer alternativer til udvikling af dele af Indre By i samarbejde med erhvervsliv, beboere og andre interessenter til brug for den videre politiske drøftelse.

 

 

Vurdering af indførsel af en skiltet sivegadeordning inden 15. juni 2006

SF foreslår, at der indføres en sivegadeordning via skiltning, som viser at gaderne er gågader med ret til forsigtig gennemkørsel.

 

Sivegader eksisterer ikke som begreb rent juridisk og kan derfor ikke umiddelbart indføres som en trafikregulerende ordning uden en forudgående dialog og planlægning med Københavns Politi.

 

Som alternativ til en sivegadeordning kan der enten indføres lege/opholdsgader eller gågader. Lege/opholdsgader kan opfattes som sivegader, som det fx gælder på Strædet ("parallelstrøget"). Det er dog et krav at skiltning af disse gader kombineres med ændret fysiske udformning, idet gaden skal være niveaufri og eventuelle parkeringspladser skal markeres med båse. Sådanne fysiske tiltag er bekostelige at indføre som forsøg og derfor kan lege/opholdsgade alternativet ikke anbefales som løsning. Det er heller ikke tilrådeligt at ordningen indføres som gågader, da der så vil opstå et system med gågader med forskellige retningslinier. Det kan være svært at kommunikere og svært at forstå for den besøgende i Indre By, og dermed er der risiko for forringelse af trafiksikkerheden.

 

Københavns Politi har tilkendegivet, at hvis Københavns Kommune ønsker at arbejde videre med forsøg med en skiltet sivegadeordning vil det kræve, at forvaltningen samarbejder med politiet om udvikling af ordningen. Det skal afklares, hvordan ordningen kan håndhæves og hvordan der skal informeres om ordningen. Herudover er det politiets holdning, at hvis forsøgsordningen skiltes som gågade skal det være under de samme retningslinier som gælder i de eksisterende gågader. Det er samtidig politiets vurdering at det vil kræve dispensation fra Justitsministeriet at etablere et skiltet forsøg som lege/opholdsgader.

 

Et andet aspekt ved indførelse af en sivegadeordning er inddragelse af berørte parter samt en gru ndig informationsindsats for at give forståelse for tiltaget. I forbindelse med de Bilfri Dage 2005 blev der gennemført en massiv informationsindsats ligesom lokale aktører blev inddraget i planlægningen. Københavns Politi og andre interessenter og borgere har efterfølgende givet udtryk for, at informationsindsatsen var god, og det er forvaltningens vurdering at den var helt afgørende for, at forsøget med Bilfri Dage forløb godt.

 

Forvaltningen vurderer, at der ved indførsel af en skiltet sivegade ordning skal igangsættes en forudgående høring af de berørte parter samt en grundig information om retningslinierne for ordningen. Det vurderes at det ikke vil være mulig at få afklaret de ovennævnte problemstillinger med politiet eller at foretage den nødvendige høring og information inden den 15. juni 2006.

 

I stedet anbefales det, at forslaget indgår i vurderingerne i den videre planproces.

 

Formål med strategi for udvikling

Indre By/Middelalderbyen har i dag en særlig identitet og attraktion med meget handelsliv, caféer, restauranter og kulturelle institutioner. Et omfattende net af gågader har styrket identiteten og skabt et levende byliv, men der er fortsat potentialer for at udvikle områdets byrum med bedre oplevelses- og udfoldelsesmuligheder til gavn for beboere, handelsliv, erhvervsliv og besøgende.

 

Mulighederne i byrummet er i høj grad påvirket af biltrafikken og en nedlæggelse af gadeparkering kombineret med trafikale ændringer vil således give mulighed for at udnytte potentialerne i byrummet og skabe endnu mere attraktiv bymidte i København. Ved udviklingen af en strategi er det vigtigt at tage hensyn til mangfoldigheden og åbne muligheder for forskellig udnyttelse af byens rum. Det kan være til ophold for beboere, til bedre cykelparkering, til at få bedre sammenhæng mellem gågadeområderne og de nye muligheder ved vandet, til tværgående cykelforbindelser, til at styrke og udvikle nye handelsstrøg osv.

 

Der er allerede arbejdet med udviklingen af byens rum i Handlingsplan for Københavns Byrum (vedtaget i oktober 2005) og en strategi for Indre By må tage udgangspunkt i denne plan. Her er den overordnede vision at "Vi vil være en unik europæisk metropol, hvor et godt miljø, forskellighed og identitet åbner mulighed for menneskers udfoldelse"

 

For byens rum betyder det bl.a. at der skal skabes en international metropol med en stærk byidentitet, et dynamisk byliv og attraktive erhvervsmuligheder, samtidig med at byen skal være en boligby med høj livskvalitet og gode muligheder for oplevelse og udfoldelse.

 

Erfaringerne fra forsøg med Bilfri Dage 2005

Et vigtigt bidrag til strategien og til forløb af en dialogbaseret planproces hentes fra erfaringer fra forsøg med bilfrit område i dele af Indre By. I forbindelse med Miljøtrafikugen har der tidligere været forsøg med en bilfri dag, og i 2005 blev dette udvidet til at være tre bilfri dage. Formålet var bl.a. at indsamle erfaringer til arbejdet med en evt. permanent fredeliggørelse. Dagene skulle ligeledes afdække de potentialer og barrierer, en fredeliggjort bymidte skaber for det lokale handelsliv og for beboere i området.

En undersøgelse på Bilfri Dage og efterfølgende referencedage har givet større kendskab til, hvem der bruger byen, deres ærinde i byen og bilisternes muligheder for at parkere i og omkring det bilfri område.

Undersøgelsen har dog ikke givet et entydigt billede af, hvilken effekt en permanent ordning vil få for de erhvervsdrivende og der er heller ikke et entydigt billede af beboernes holdninger. Begge forhold bør undersøges nærmere.

Planlægningen af Bilfri Dage 2005 forgik i tæt samarbejde med interessenter og aktører. Bl.a. blev der nedsat en arbejdsgruppe, som udover planlægningen drøftede proces og scenarier for en permanent reduktion af biler i Middelalderbyen.

 

En væsentlig årsag til forsøgets lokale accept og smertefri gennemførelse lå i den inviterende inddragelse af områdets aktører og interessenter. Erfaringer fra forsøg med bilfri dage og arbejdsgruppens konklusioner vil blive inddraget i den videre planproces.

 

Parkeringsstrategi

Et vigtigt grundlag for udvikling af byrummene er at kunne reducere overfladeparkering i attraktive byrum. Konkret skal der arbejdes med den mulighed, at Middelalderbyen omkranses af 4 større p-anlæg, der tilsammen indeholder mindst lige så mange parkeringspladser, som der i dag findes i gaderne i området.

Dette giver mulighed for at nedlægge gadeparkering og herved frigøre byrum, der i stedet kan udnyttes til at udvikle potentialer for byliv i den centrale bydel.

 

Planlægningsproces for udarbejdelse af strategien

Strategien udarbejdes gennem en planlægningsproces med inddragelse af borgere, lokale aktører og interesseorganisationer. Planlægningsprocessen skal sikre, at alternative muligheder og deres konsekvenser for byens rum, bylivet og miljøet belyses. Samtidig skal processen sikre, at aktører og interessenter, der berøres af ændringer bliver inddraget og kan påvirke strategien.

Planarbejdet skal redegøre for en række udviklingsscenarier, der hver især vurderes med hensyn til konsekvenser for trafik, miljø, byrum og erhvervsliv. På baggrund heraf træffes politisk beslutning om strategien for udvikling af Middelalderbyen.

 

Aktiviteter og tidsplan for planlægningsprocessen

Udarbejdelse af strategien sker gennem en række aktiviteter, der sikrer inddragelse af aktører og interessenter samtidig med at idéer udvikles på baggrund af analyser af området og erfaringer fra andre byer.

 

Tidsplanen fremgår nedenfor, mens aktiviteterne beskrives nærmere i bilag 1: "Dialog og planproces".

 

 

Aktiviteter

2007

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

Områdets afgrænsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kortlægning og analyser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opstartsseminar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Etablering af projektorganisation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indsamling af erfaringer og referencer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Idéudvikling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politisk behandling af idéfase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Offentlig høring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konkretisering af forslag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politisk behandling af konkretiseringsfase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Strategi for udvikling af Middelalderbyen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politisk godkendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dialogproces med aktører og interessenter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiviteter

2008

 

 

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

 

 

Områdets afgrænsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kortlægning og analyser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opstartsseminar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Etablering af projektorganisation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indsamling af erfaringer og referencer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Idéudvikling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politisk behandling af idéfase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Offentlig høring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konkretisering af forslag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politisk behandling af konkretiseringsfase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Strategi for udvikling af Middelalderbyen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politisk godkendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dialogproces med aktører og interessenter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi

Planlægningsarbejdet kan gennemføres indenfor en ramme på 2 mio. kr. Midlerne dækker udgifter til rådgivning, proceskonsulenter, indsamling af viden, holdningsanalyser, afholdelse af møder og workshops samt til trykning af materiale.

 

Forvaltningen foreslår, at der indarbejdes 2 mio. kr. i budgettet for 2007.

 

Miljøvurdering

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:

 

Kommuneplan 2005:

"Københavns Kommune vil arbejde for at:

·    prioritere fodgængertrafikken og arbejde mod en yderligere fredeliggørelse af den indre del af København

·    være en tilgængelig by, hvor alle nemt kan færdes overalt

·    fredeliggøre og skabe kvalitet i byens rum, samt sikre gode parkeringsmuligheder i de tætte byområder for beboere og besøgende"

Trafik- og miljøhandlingsplanens mål

·    Fodgængere: Det skal være muligt for alle - ældre, handicappede og andre grupper med særlige behov – at færdes i København på sikker og tryg vis.

·    Byrum: Byens pladser, parker og gaderum skal danne smukke og harmoniske rammer for menneskelige udfoldelser og oplevelser

·    Parkering: Det skal være muligt at bo i København og have bil, ligesom det skal være muligt at besøge byen, uden at alle friarealer bliver fyldt op med parkerede biler

·    Støj: På længere sigt må støjen fra trafik i områder med boliger, institutioner og rekreation ikke overstige 55 dB og dermed skade borgernes sundhed

·    Cykeltrafik: At forøge cyklisternes andel af den samlede trafik i Københavns Kommune gennem en målrettet indsats for at forbedre cykelinfrastrukturen

·    Miljøprioriteret trafikfordeling: Gennemkørende trafik skal ledes udenom boligområder

Nedlæggelse af gadeparkering giver mindre trafik og bidrager positivt til kommunens mål om reduktion af støj. Beregninger af støjen på Bilfri Dage har vist, at støjen for de fleste gadestrækninger kan reduceres med mellem 6 og 10 dB. Det svarer til en halvering af den oplevede trafikstøj.

Desuden forbedres forholdene for cyklister og herved bidrages til at øge cyklernes andel af den samlede trafik.

 

Strategien giver det mulighed for at skabe kvalitet i byrummet og nye oplevelsesmuligheder i området, ligesom den kan være med til at gøre det mere trygt for gående at færdes i området samt øge tilgængeligheden for cyklister og gående.

 

Nedlæggelse af gadeparkering giver ændret tilgængelighed for bilister. De bliver henvist til at bruge p-muligheder udenfor området.

 

Høring

Hele planprocessen er baseret på inddragelse af berørte parter dels via etablering af en følgegruppe og en referencegruppe og dels via afhol-delse workshops og seminarer for beboere, besøgende, handelsliv, m.fl.

Hertil kommer afholdelse af borgermøder i forbindelse med den offentlige høring, der gennemføres på baggrund af idéfasen.

 

Andre konsekvenser

Nedlæggelse af gadeparkering og ændret brug af byrum har konsekvenser for erhvervsliv, beboere og besøgende samt for tilgængeligheden. Disse forhold belyses nærmere i aktiviteten "kortlægning og analyser".

 

Bilag vedlagt:

Bilag 1: Dialog og planproces

 

Ole Bach


 

Til top