Mødedato: 27.09.2006, kl. 20:15

Medlemsforslag fra Finn Rudaizky (Løsgænger) - Spørgsmål og forudsætninger til besvarelse i relation til Socialudvalgets politiske stillingtagen til "operationalisering af frivilighedspolitikken i Københavns Kommune"

Medlemsforslag fra Finn Rudaizky (Løsgænger) - Spørgsmål og forudsætninger til besvarelse i relation til Socialudvalgets politiske stillingtagen til "operationalisering af frivilighedspolitikken i Københavns Kommune"

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 27. september 2006

 

 

4.      Medlemsforslag fra Finn Rudaizky (Løsgænger) - Spørgsmål og forudsætninger til besvarelse i relation til Socialudvalgets politiske stillingtagen til "operationalisering af frivilighedspolitikken i Københavns Kommune"

 

SUD 292/2006  J.nr. 292/2006

 

 

INDSTILLING

Som aftalt behandles "Indstilling om godkendelse af operationalisering af frivillighedspolitikken i Københavns Kommune" igen den 27. september. For at drøftelsen kan blive så grundig som mulig, skal jeg hermed til samme møde begære separat dagsordenspunkt (som det vil være praktisk, hvis det bliver behandlet før stillingtagen til forvaltningens indstilling) (J.nr. SUD 266/2006).

 

Jeg indgiver det i så god tid, idet jeg vil finde det hensigtsmæssigt, at der i den dagsorden der udsendes til selve mødet, vil være forvaltningen/Borgmesterens skriftlige svar på de stillede spørgsmål. Mit dagsordenspunkt kan hedde: Spørgsmål og forudsætninger til besvarelse i relation til Socialudvalgets politiske stillingtagen til "operationalisering af frivilighedspolitikken i Københavns Kommune".

 

1. Et forskerteam har i fire år arbejdet med at kortlægge den samlede frivillige sektor i Danmark med dens potentialer, muligheder og mangfoldigheder. Det drejer sig om danskernes deltagelse i frivilligt arbejde, den frivillige sektors organisatoriske rammer og den frivillige sektors betydning for økonomi og beskæftigelse. Undersøgelsen som har været finansieret af seks ministerier, har også beskæftiget sig med hvilke opgaver kan og bør den frivillige sektor løse.

Forvaltningen har til mødet i Socialudvalget den 7. juni 2006 fremlagt indstilling, J.nr. SUD 266/2006.

 

Det ønskes oplyst, om der i den forløbne 4-års periode har været kontakt til forskerne i frivillighedsundersøgelsen eller forvaltningen på anden måde har holdt sig orienteret om arbejdet ? Det ønskes ligeledes oplyst, hvorvidt der i forvaltningens ovennævnte indstilling er taget højde for landsundersøgelsen som var i gang eller man afventede de endelige konklusioner for hele landet, inden man selv foreslog en ny frivillighedspolitik i København ? Eller er der udelukkende tale om en skræddersyet k øbenhavnsk model uden input og inspiration fra andre end Kontaktudvalget for Frivilligt socialt arbejde i København, forvaltning/Borgmester og naturligvis vedtagelsen i BR ?

Finder forvaltningen/Borgmesteren det hensigtsmæssigt, at fremkomme med et helt færdigt forslag få måneder før den landsdækkende frivillighedsundersøgelse offentliggøres ?

 

 

2. I Socialforvaltningens forslag, bilag 1, pkt. 1 (Politik) Ad. 1: Operationalisering, er anført, at der afholdes 4 årlige møder i Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt arbejde, hvor Socialforvaltningen deltager. Det ønskes oplyst, hvorvidt de frivillige foreninger/organisationer, som ikke har direkte forbindelse til Kontaktudvalget, også kan deltage i de nævnte møder ?

 

Endvidere er anført, at "Socialforvaltningen sikrer, at Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt arbejde bliver bekendt med ansøgningerne til § 115-midlerne".

I den anledning ønskes en forklaring på, hvorfor det kun er Kontaktudvalget som skal gøres bekendt med ansøgningerne ? Kan frivillige foreninger/organisationer, som ikke har direkte forbindelse til Kontaktudvalget, også kunne få denne "aktindsigt" ? Hvis ja, da hvordan. Hvis nej, hvorfor ikke ?

Hvad er hjemlen for at udvalgte grupper får denne nyetablerede aktindsigt ? Hvordan skal det foregå i praksis ? Er det meningen at Kontaktudvalget, skal kommentere de indkomne ansøgninger ? Hvis ja, hvordan og på hvilken måde. Hvis nej, hvad er så meningen med at Kontaktudvalget skal gøres "bekendt" med ansøgningerne, før politikerne træffer den endelige beslutning ?

 

 

3. Ad. 3: Hvad er det for noget informationsmateriale forvaltningen foreslår ? Er det flere brochurer ?

 

 

4. Ad. 5: Det omtales, at "Socialforvaltningen vil i samarbejde med Kontaktudvalget arbejde hen mod, at målene for den frivillige sociale indsats gøres tydeligere i ansøgningerne om § 115 midlerne". 

Hvordan ?

På hvilken måde ønsker forvaltningen/Borgmesteren, at indrage andre frivillige/private foreninger/organisationer til at kunne få brugerindflydelse på sådanne forhold/ønsker ?

Anser forvaltningen/Borgmesteren Kontaktudvalget for eneste kontaktled til brugerne i relation til uddeling af § 115-midler ?  Hvis ja, hvorfor ? Hvis nej, hvordan foreslår forvaltningen/Borgmesteren at en hensigtsmæssig, ligelig og rimelig kontakt kan etableres ?

 

5. Forvaltningen/Borgmesteren anmodes om i en forståelig, uddybende facon, at redegøre, for hvad der menes med ""At de kommunale tilskud gives, så de frivillige foreningers selvbestemmelse ikke anfægtes" og ....."at de kommunale tilskud til de frivillige organisationer ikke må anfægte foreningernes selvbestemmelse". Der ønskes gerne eksempler med pædagogisk sigte for politikere, der ikke nødvendigvis kender lovgivningen i detaljer.

 

6. Forvaltningen taler om "Samarbejdet med Socialudvalget foregår primært gennem møderne i Kontaktudvalget og ved høringer af de frivillige organisationer i forbindelse med større beslutninger, som vedrører det frivillige sociale arbejde". 

Forvaltningen/Borgmesteren bedes klart tilkendegive, hvad der menes med "større beslutninger" ?

Forvaltningen/Borgmesteren bedes tydeligt tilkendegive, om "større beslutninger" også kan omhandle frivillige foreninger/organisationer, som Forvaltningen/Borgmesteren i det fremlagte forvaltningsforslag, ikke giver nogen høringsret, møderet, aktindsigt eller på anden måde information om perspektiver, § 115-ansøgninger, regelmæssige møder etc. ?

 

 

7. Synes Forvaltningen/Borgmesteren, at "Indstilling om godkendelse af operationalisering af frivillighedspolitikken i Københavns Kommune" skal vedtages i den fremlagte form eller, at der er behov for at forvaltningen udarbejder nyt forslag til drøftelse ?

 

8. Forvaltningen/Borgmesteren bedes sørge for, at samtlige medlemmer af Socialudvalget, helst nogle dage før udvalgsmødet den 27. september, modtager den afsluttede frivillighedsundersøgelse, som offentliggøres den 14. september.

 

9. Forvaltningen bedes samtidig med besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, fremkomme med sit syn på frivillighedsundersøgelsen og tilkendegive, hvorvidt, der er forhold, som specifikt kan have interesse for København, og som bør indarbejdes i et evt. nyt forslag til drøftelse i udvalget på et senere tidspunkt. 

 


 

Til top