Mødedato: 13.09.2006, kl. 16:00

Ny bydelsinddeling og borgerindgange i Socialforvaltningen (Udsat fra mødet 30. august 2006)

Ny bydelsinddeling og borgerindgange i Socialforvaltningen (Udsat fra mødet 30. august 2006)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. september 2006

 

 

3.      Ny bydelsinddeling og borgerindgange i Socialforvaltningen (Udsat fra mødet 30. august 2006)

 

SUD 350/2006  J.nr. 308/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget godkender at lokalcentrene for fremtiden benævnes "Socialcentre".

 

at Socialudvalget godkender at der etableres 8 socialcentre, hvor henholdsvis socialcenter Vanløse/Brønshøj-Husum og Amager hver har 2 afdelinger/borgerbetjeningsenheder.

 

at Socialudvalget godkender at det meddeles Borgerrepræsentationen, at Socialudvalget har valgt denne model, herunder at det forventes, at gennemførelse af de konkrete planer sker inden 1. oktober 2006.

 

at Socialudvalget godkender at de af Borgerrepræsentationen vedtagne grænseændringer med betydning for Indre By, Østerbro, Bispebjerg og Nørrebro sker snarest muligt. 

 

at Socialudvalget godkender at Rådgivningscentrene og Handicapcentrene for fremtiden benævnes henholdsvis "Misbrugscentre" og "Handicapcentre".

 

 

 

RESUME

Nærværende indstilling er en opfølgning på Borgerrepræsentationens beslutninger den 14. juni 2006 vedr. ny by delsinddeling i København (332/06) samt lokaler til bl.a. borgerindgange (387/06).

 

Der lægges i indstillingen op til, at de lokale centre for fremtiden benævnes socialcentre, idet opgaverne i centrene i dag er mere entydigt fokuseret på det sociale område.

 

Endvidere forelægges forslag til model for Socialforvaltningens borgerbetjeningsenheder i forlængelse af beslutningen om ny bydelsinddeling for så vidt angår socialcentre. Det forslås, at der etableres 8 socialcentre, hvor henholdsvis socialcenter Vanløse/Brønshøj-Husum og Amager hver har 2 afdelinger/ borgerbetjeningsenheder.

 

Socialforvaltningens borgerbetjeningsenheder/socialcentre er derefter følgende, og foreslås benævnt som følger:

 

1.      Socialcenter City (Nørre Voldgade 15) – som er en sammenlægning af lokalcentre Indre By og Christianshavn.

2.      Socialcenter Østerbro (Svendborggade 5) - der er en sammenlægning mellem Ryvang og Indre Østerbro

3.      Socialcenter Nørrebro (Griffenfeldsgade 44 / Baldersgade 3 B) – som er en sammenlægning mellem lokalcenter Indre og Ydre Nørrebro.

4.      Socialcenter Bispebjerg (Ørnevej 55)

5.      Socialcenter Valby (Gl. Køge Landevej 3)

6.      Socialcenter Vesterbro/Kongens Enghave (Matthæusgade 1) – der er en sammenlægning af lokalcenter Kongens Enghave og Vesterbro.

7.      Socialcenter Amager, der vil bestå af to afdelinger i henholdsvis Spaniensgade 25/Lyongade 23 og Remisevej 19 pga. nærhedsprincippet og befolkningsunderlaget på ca. 100.000 indbyggere. Hovedprincippet vil være, at borgere fra det tidligere Amagerbro og Syndby Nord betjenes fra Spaniensgade/Lyongade og borgere fra det tidligere Sundby Syd fra Remisevej.

8.      Socialcenter Brønshøj-Husum /Vanløse, der vil bestå af to afdelinger på henholdsvis Brønshøjvej 17-19 (Brønshøj-Husum og  Linde Allé 40-44 (Vanløse).

 

Endvidere lægges der i indstillingen op til, at Rådgivningscentre og Handicapcentre for fremtiden benævnes henholdsvis "Misbrugscentre" og "Handicapcentre".

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med Borgerrepræsentationens drøftelse af ny bydelsinddeling i København (BR 332/06) blev det på mødet den 14. juni bl.a. besluttet, at København inddeles i 10 bydele, at der i hver bydel etableres et borgerservicecenter samt at den administrative inddeling for øvrige borgerbetjeningsenheder kan dække flere bydele, forudsat at bydelsgrænserne overholdes. Det er fagudvalgene, hvorunder opgaven hører, som fastsætter antallet af borgerbetjeningsenheder i byen indenfor udvalgets økonomiske ramme.

 

Endvidere tiltrådte Borgerrepræsentationen på sit møde den 14. juni 2006 plan/adresser for fremtidige lokaler til lokalforvaltningens borgerindgange (BR 387/06).

 

Den tiltrådte indstilling om fremtidige lokaler til borgerindgange er i overensstemmelse med Socialudvalgets beslutning den 29. marts 2006 (SUD 123/2006) om at udtrykke tilfredshed med placering af socialcentrene på følgende adresser:

 

1.      Remisevej 19 (Amager Vest)

2.      Spaniensgade 25 / Lyongade 23 (Amager Øst)

3.      Nørre Voldgade 15 (Det Centrale Byområde)

4.      Svendborggade 5 (Østerbro)

5.      Griffenfeldsgade 44 / Baldersgade 3 B (Nørrebro)

6.      Ørnevej 55 (Bispebjerg)

7.      Brønshøjvej 17-19 (Brønshøj-Husum)

8.      Linde Allé 40-44 (Vanløse)

9.      Gl. Køge Landevej 3 (Valby)

10. Matthæusgade 1 (Vesterbro / Kgs. Enghave )

 

I det følgende foreligger model for Socialforvaltningens borgerbetjeningsenheder samt forslag til navngivning.

 

Navngivning af lokalcentrene

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tidligere lokalcentre i dag benævnes både lokalcenter og socialcenter vil det i forbindelse med etableringen af de nye lokale centre være hensigtsmæssigt at finde en ny og entydig benævnelse på disse.

 

Da opgaver i centrene i dag er mere entydigt fokuseret på det sociale område, indstilles det at de nuværende lokalcentre for fremtiden benævnes socialcentre.

 

Model for borgerbetjeningsenheder

Det er fagudvalgene, hvorunder opgaven hører, som fastsætter antallet af borgerbetjeningsenheder i byen, indenfor udvalgets økonomiske ramme.

 

Det indstilles, at Socialforvaltningens borgerbetjeningsenheder for så vidt angår de sociale centre, etableres således at der etableres 8 socialcentre, og hvor to af centrene (Amager og Vanløse/Brønshøj-Husum) har 2 afdelinger/borgerbetjeningsenheder. Disse er følgende og foreslås benævnt som følger:

 

 

1. Socialcenter City (Nørre Voldgade 15) – som er en sammenlægning af lokalcentre Indre By og Christianshavn.

            Socialcenter Østerbro (Svendborggade 5) - der er en sammenlægning mellem Ryvang og Indre Østerbro

            Socialcenter Nørrebro (Griffenfeldsgade 44 / Baldersgade 3 B) – som er en sammenlægning mellem lokalcenter Indre og Ydre Nørrebro.

            Socialcenter Bispebjerg (Ørnevej 55)

            Socialcenter Valby (Gl. Køge Landevej 3)

     &nbs p;      Socialcenter Vesterbro/Kongens Enghave (Matthæusgade 1) – der er en sammenlægning af lokalcenter Kongens Enghave og Vesterbro.

            Socialcenter Amager, der vil bestå af to afdelinger i henholdsvis Spaniensgade 25/Lyongade 23 og Remisevej 19 pga. nærhedsprincippet og befolkningsunderlaget på ca. 100.000 indbyggere. Hovedprincippet vil være, at borgere fra det tidligere Amagerbro og Syndby Nord betjenes fra Spaniensgade/Lyongade og borgere fra det tidligere Sundby Syd fra Remisevej.

            Socialcenter Brønshøj-Husum /Vanløse, der vil bestå af to afdelinger på henholdsvis Brønshøjvej 17-19 (Brønshøj-Husum og  Linde Allé 40-44 (Vanløse).

 

For så vidt angår Socialcenter Amager og Brønshøj-Husum/ Vanløse vil den foreslåede inddeling betyde færrest ændringer for borgerne i forhold til tidligere, idet hovedparten af borgerne vil blive betjent på samme adresse som tidligere. Desuden tages der højde for nærhedsprincippet og antallet af borgere.

 

Endvidere skal det bemærkes, at Borgerrepræsentationen på sit møde den 14. juni 2006 (BR 378/06) tiltrådte, at etablering af kulturcenter på Skt. Josephs Hospital, subsidiært Blågården, indgår i budgetforhandlingerne for 2007. Repræsentanter fra Socialforvaltningen indgår i den videre proces.

 

Til orientering er der sideløbende med beslutningsprocessen vedr. bydelsinddeling og nye borgerindgange, der er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, foretaget flytninger i overensstemmelse med ovenstående plan for placering af de lokale centre.

 

Således er Christianshavn og Indre By stået sammen på Nørre Voldgade 15 og Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro i Griffenfeldsgade 44 allerede primo juni 2006. 

 

Begrundelsen herfor er at planen for etablering af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens decentrale enheder indebar, at Socialforvaltningen allerede på dette tidspunkt skulle fraflytte Wildersgade samt Baldersgade, idet disse lokationer skal være Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens fremtidige borgerbetjeningsenheder jf. BR beslutning af 6. april 2006 (BR 237/06).

 

Endvidere er der inden sommerferien og i forlængelse af denne foretaget flytninger i og mellem nogle af centrene i overensstemmelse med planen, således at centrene kunne komme på plads hurtigt af driftsmæssige hensyn.

 

For at undgå øgede udgifter til f.eks. dobbelthusleje pga. opsigelsesvarsler, har forvaltningen endvidere meddelt Københavns Ejendomme, at forvaltningen pr. 1. juli 2006 opsiger følgende private lejemål; Wildersgade, Hans Knudsens Plads og Midtfløjene. Ligesom at Socialforvaltningen er fraflyttet eller fraflytter følgende kommunale ejendomme: Njalsgade, Baldersgade og Gl. Vasbygade.

 

Det forventes at alle flytninger i og mellem centrene vil være på plads inden 1. oktober 2006. Det foreslås, at BR meddeles dette i overensstemmelse med BR-beslutningen den 14. juni 2006 (387/06) om, at  Borgerrepræsentationen inden 1. oktober 2006 har modtaget specifikke indstillinger fra fagforvaltningerne vedrørende gennemførelse af de konkrete planer.

 

Ny distriktsinddeling

I henhold til BR-beslutningen den 14. juni 2006 vedr. ny bydelsinddeling i København er det besluttet, at der ændres på nogle bydelsgrænser med betydning for Østerbro, Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj/Husum. Borgerbetjeningsenhederne skal tilpasses grænseændringerne i løbet af denne valgperiode. I takt med ændringerne informeres de berørte borgere om ændringerne i relation til socialcenter tilknytning.

 

I forhold til socialcentrene vil tilpasningen til de nye bydelsgrænser ske hurtigst muligt. Der vil være udgifter forbundet hermed, jf. økonomiafsnittet.

 

I forhold til de 4 handicapcentre og de 4 misbrugscentre vil der ligeledes ske en tilpasning af bydelsgrænserne i forhold til de 10 nye bydele, dog således at det giver mindst muligt gener for borgerne. Endvidere vil det enkelte s ocialcenter kun tilhøre ét handicapcenter og ét misbrugscenter.

Hvis det besluttes at etablere et børnehandicapcenter vil det dække hele byen.

 

Navngivning af øvrige borgerindgange

I forlængelse af forslag til navngivning af socialcentrene forslås følgende benævnelse af henholdsvis Rådgivningscentre og Handicapcentre i fremtiden.

 

Det indstilles, at Rådgivningscentrene i den nye struktur får navnet "Misbrugscenter", således at der er følgende:

 

            Misbrugscenter Nord

            Misbrugscenter Vest

            Misbrugscenter Indre

            Misbrugscenter Amager

 

For hver af disse misbrugscentre vil der være en behandlingsenhed og modtageenhed, henholdsvis Nord, Vest, Indre og Amager.

 

Ved at navngive de nye enheder "Misbrugscenter" signaleres det, at der er tale om nye tilbud. Derudover kendes lignende navne fra andre amters behandlingssteder, og der vil således være genkendelighed på tværs af landet. Endelig giver navnet en klar indikation af, hvem tilbuddet er rettet til, og det vil således være lettere for nye brugere at finde ud af, hvor de skal henvende sig.

 

Det indstilles endvidere, at Handicapcentrene fortsat benævnes "Handicapcentre", idet det afgrænser målgruppen godt og dermed er sigende for brugerne. Følgende navne foreslås:

 

            Handicapcenter Nord – Lærkevej

            Handicapcenter Øst – Øster Fælled Torv

            Handicapcenter Vest – Valdemarsgade

            Handicapcenter Syd – Irlandsvej

 

Hvis det nye Børnehandicapcenter besluttes, forslås det at dette benævnes "Børnehandicapcenter".

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialudvalget positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Socialforvaltningen vil fremadrettet have huslejeudgifter til socialcentrene på knap 23 mill. kr. Det skønnes, at der herudover vil være medudgifter i størrelsesordnen 8,4-10,4 mill. kr., heraf er 3 mill. kr. varige merudgifter, forbundet med at etablere 8 socialcentre og 2 afdelinger, i forhold til den eksisterende struktur.

Merudgifterne følger af forøgede huslejeudgifter, dobbelt husleje for lejemål der forlades, engangsudgifter til IT samt flytte- og ombygningsudgifter for at tilpasse til 8 centre og 2 afdelinger, jf. tabel 1.

Tabel 1: Merudgifter ved at tilpasse til 8 centre og 2 afdelinger i forhold til den eksisterende struktur

 

Skønnet merudgift, mill. kr.

Finansiering

- SOF´s mindre budget til husleje, som følge af den forøgede huslejeudgift i BIF og BUF, jf. rapporten om borgerindgange (varige)

3,0

Tillægsbevilling

- Dobbelt husleje for lejemål, der forlades af Socialforvaltningen

1,0

Overførselssagen vedr. flytteudgifter

- Engangsudgifter til IT, hvis bydelsgrænser ændres 

1,4

Overførselssagen vedr. distriktsinddelingen

- Flytte- og ombygningsudgifter for tilpasning af 8 borgerindgange med 2 satelitkontorer*

3,0-5,0

Overførselssagen vedr. flytteudgifter og borgerindgange

Samlet anslået merudgift for SOF

8,4-10,4

 

 

Socialforvaltningen anmoder om en tillægsbevilling i forhold til de varige merudgifter ifht. det mindre budget til husleje på 3 mio. kr. Hvis der ikke opnås tillægsbevilling vil konsekvensen være, at den varige udgift skal finansieres via lokalcentrenes drift, primært lønbudgettet.

 

Det mindre budget til husleje i Socialforvaltningen følger af, at det i forhold til planen om borgerindgange er blevet besluttet, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen i forhold til tidligere vil have merudgifter til ren husleje på 5,4 mill. kr. Huslejebudgettet er først fordelt ifht. rene husleje udgifter og derefter er det øvrige budget blevet fordelt. Det betyder, at Socialforvaltningen har fået ca. 3 mill. kr. mindre end der tidligere har været af budget til øvrige udgifter ifht. huslejebudgettet.

 

Alle øvrige merudgifter bliver finansieret via overførselssagen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

 

HØRING

Ingen

 

 

BILAG

Ingen

 

 

Grethe Munk  /                     Jens Elmelund

 


 

Til top