Mødedato: 07.06.2022, kl. 15:30
Mødested: Se mail

Høring vedr. kunstprojektet ”Kunst der udvikler” i forbindelse med ansøgning til "Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste"

Se alle bilag

Indstilling

Sekretariatet indstiller, at Rådet for Visuel Kunst afgiver høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. ansøgning til "Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste" – kunstprojektet ”Kunst der udvikler”.

 

Problemstilling

Billedkunstneren Henrik Fabricius Smith søger om midler til to vægmalerier og ét murmaleri på adresserne Tagensvej 94, Lybækgade 9 og en mur ved Tranehavevej.

Henrik Fabricius Smith (alias ”Don John”) (1981) er autodidakt kunstner med en baggrund som graffitimaler.

Kunstneren ser sine værker som bidrag til byudvikling og kvarterstøtte og vil gerne, som lokal involvering, have børn og unge på besøg under værkernes etablering.

Der foreligger ikke værkskitser men en række referenceværker, herunder gavludsmykninger.

Ifølge ansøgningen har der været afholdt indledende møder med de to andelsboligforeninger og med skolelederen på Baunehøjskolen, og de pågældende er indstillede på, at stille mur og gavle til rådighed.

Projektet har et samlet budget på 246.000 kr. og der søges om 186.000 kr. i legatmidler. Kunstnerhonorar ved malerier er uoplyst, men der er opført honorar for skitser.   

Der foreligger ingen oplysninger om drift og vedligehold.

 

Udkast til høringssvar

Rådet for Visuel Kunst afgiver følgende høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget som legatbestyrelse for "Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste" vedr. ansøgning ”Kunst der udvikler”.

”Rådet ser ingen større sammenhæng mellem de tre projekter, udover at der er fundet gavle og murværker, der kunne være velegnede til formålet. Ud fra det foreliggende referencebilledmateriale kan Rådet have en vis bekymring for, at motivvalget bliver ”tema med variationer.

Ved evt. tilsagn finder Rådet det vigtigt, at der indgås aftale om drift og vedligehold af værkerne med de rette aktører samt at der foreligger en aftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen om, hvor længe gavlmalerierne skal forblive på bygningerne samt hvem, der har ansvar for evt. nedtagning. Det er Rådets opfattelse, at der er alt for mange gavlmalerier i byen, hvor dette ikke er afklaret. Det er utilfredsstillende for såvel kunstner som borgere.”

 

 

Beslutning

Rådet for Visuel Kunst afgiver følgende høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget som legatbestyrelse for "Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste" vedr. ansøgning ”Kunst der udvikler”:

”Rådet ønsker at gavlmalerier i København bliver del af en samlet en kunststrategi for gavludsmykninger, som bl.a. sikrer en bred diversitet i kunstudtryk, valg af kunstnere, tilpasning til lokale forhold m.v.

Med hensyn til den konkrete ansøgning ser Rådet ser ingen større sammenhæng mellem de tre projekter, udover at der er fundet gavle og placeringer, der kunne være velegnede til formålet. Ud fra det foreliggende referencebilledmateriale kan Rådet have en vis bekymring for, at motivvalget bliver ”tema med variationer” og for den kunstneriske kvalitet.

Ved evt. tilsagn finder Rådet det vigtigt, at der indgås aftale om drift og vedligehold af værkerne med de rette aktører samt at der foreligger en aftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen om, hvor længe gavlmalerierne skal forblive på bygningerne samt hvem, der har ansvar for evt. nedtagning. Det er Rådets opfattelse, at der er alt for mange gavlmalerier i byen, hvor dette ikke er afklaret. Det er utilfredsstillende for såvel kunstner som borgere.”

Til top