Mødedato: 28.02.2017, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Henvendelse vedr. idrætsfaciliteter på Nørre Allé

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Nørrebro Lokaludvalg indstiller,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. idrætsfaciliteter på Nørre Allé, udarbejdet af børne- og ungearbejdsgruppen

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg har fået en henvendelse fra gymnastiskforeningen GF81, der pt. står til at miste deres foreningsidrætstider i faciliteterne ved Institut for Idræt ved Nørre Allé pr. aug/sep 2017.

Baggrunden er, at Københavns Universitet (KU) primært ønsker at bruge faciliteterne ved Institut for Idræt til studenteridrætten (USG). De vil derfor opsige den samarbejdsaftale der har eksisteret med Kultur- og Fritidsforvaltningens lokalebooking. Indtil nu har flere svømmeforeninger og gymnastikforeninger, der udbyder foreningsidræt til Nørrebro-børn brugt lokalerne og svømmehallen hos Institut for Idræt på Nørre Allé.

Hvis KU udelukkende vil have USG-idræt på Nørre Allé, får det konsekvenser for en række gymnastikforeninger og svømmehold, med børn fra Nørrebro. Der er i forvejen ingen idrætsfaciliteter til rådighed for lokale børn og unge i området fra Nørrebrogade til Nørre Allé, og mange børn vil derefter blive foreningsløse.

USG har ændret deres vedtægter inden for reglerne i både Folkeoplysningsloven og i øvrigt i Københavns Kommune. Dvs. at kommunen i sidste ende ikke har indflydelse på opsigelsen af samarbejdsaftalen med KU. Der er dog stadig en forhandling i gang mellem KU og Kultur- og Fritidsforvaltningen om, at bevare en del af holdene med børne-idræt på Nørre Allé. Det er endnu uvist, om der kan landes en aftale om bl.a. børnesvømmehold i eftermiddagstimerne mm.

Børne/unge-arbejdsgruppen har skrevet en henvendelse, man ønsker at kunne sende til relevante modtagere som; Københavns Universitet, Kultur- og Fritidsforvaltningen og/eller politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget, hvis de nuværende forhandlinger mellem KU og Københavns Kommune ikke lander en fremtidig samarbejdsaftale.      

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. idrætsfaciliteter på Nørre Allé, udarbejdet af børne- og ungearbejdsgruppen.

 

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til henvendelse vedr. idrætsfaciliteter på Nørre Allé, udarbejdet af børne- og ungearbejdsgruppen.
Til top