Mødedato: 31.01.2002, kl. 16:00

Budget 2003

Budget 2003

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 31. januar 2002

 

11. Budget 2003

(KFU 44/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at udarbejde et forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag for år 2003 inden for en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 688,187 mio. kr.

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter indtil videre at anvende en model, hvor administrationsudgifter indgår forholdsmæssigt med dobbelt så stor vægt, som udvalgets indkøbs- og øvrige bruttoudgifter (jf. model C i sagsbeskrivelsen), som fordelingsnøgle til indhentningen af det sparekrav på 10,456 mio. kr., som Økonomiforvaltningen har indstillet til Økonomiudvalget.

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at etablere en intern omstillingspulje på 7,038 mio. kr. Finansiering af bidraget til denne pulje finansieres dels ved tilbageførslen af de udskudte anlægsmidler fra budget 2002, dels ved at indhente yderligere besparelser på 5,228 mio. kr., hvilket svarer til 50% af Kultur- og Fritidsudvalgets sparekrav.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2002

Følgende supplerende materiale var omdelt til medlemmerne:

  • Økonomiudvalgets beslutning af 29. januar 2002 vedrørende sagen Budget 2003 ("budgetindkaldelsescirkulæret")

Udvalget besluttede at udsætte sagen med henvisning til, at Økonomiudvalget på sit møde den 29. januar 2002 havde udsat indstillingen om budgetindkaldelsescirkulæret. Udvalget konstaterede, at der i nødvendigt omfang må indkaldes til et ekstraordinært udvalgsmøde, såfremt Økonomiudvalget træffer beslutning i sagen den 5. februar 2002.

 

RESUME

Økonomiudvalget behandler den 29. januar 2002 en indstilling om indkaldelse af forslag til budget 2003. Af indstillingen fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde et budgetbidrag for år 2003 inden for en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 688,187 mio. kr.

Denne indstilling er baseret på den indstilling, som Økonomiudvalget behandler den 29. januar 2002. Da Økonomiudvalget ikke har behandlet indstillingen endnu, skal der tages forbehold for beslutninger i Økonomiudvalget, som ændrer på budget-rammer og formkrav. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil orientere Kultur- og Fritidsudvalget om beslutninger på Økonomiudvalgsmødet, som har konsekvenser for Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003.

 

 

Til top