Mødedato: 30.03.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Handleplan for vækst og erhverv 2017-2018 (fællesindstilling)

Se alle bilag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget skal tage stilling til den del af en ny 2-årig handleplan, der hører til udvalgets ressort. Handleplanen er de fire forvaltningers fælles ramme for realisering af Københavns Kommunes Erhvervs- og vækstpolitik 2015-2020.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller over for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,

  1. at den del af handleplan 2017-2018, som udvalget er ansvarlig for, godkendes, jf. bilag 1 og 2.
  2. at status for den del af handleplan 2016 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som udvalget er ansvarlig for, tages til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

    Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller over for Kultur- og Fritidsudvalget,
     
  3. at den del af handleplan 2017-2018, som udvalget er ansvarlig for, godkendes, jf. bilag 1 og 2. 
  4. at status for den del af handleplan 2016 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som udvalget er ansvarlig for, tages til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
     
  5. at den del af handleplan 2017-2018, som udvalget er ansvarlig for, godkendes, jf. bilag 1 og 2.
  6. at status for den del af handleplan 2016 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som udvalget er ansvarlig for, tages til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

    Økonomiforvaltning indstiller over for Økonomiudvalget,
     
  7. at den del af handleplan 2017-2018, som udvalget er ansvarlig for, godkendes, jf. bilag 1 og 2.
  8. at status for den del af handleplan 2016 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som udvalget er ansvarlig for, tages til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

Problemstilling

I marts 2015 vedtog Borgerrepræsentationen en samlet Erhvervs- og vækstpolitik 2015-2020 for Københavns Kommune. Politikken består af en række indsatsområder, som opstiller både visioner og resultatmål for, hvordan Københavns Kommune kan gøre det mere attraktivt at drive virksomhed og dermed skabe grundlaget for øget vækst og beskæftigelse i byen. Politikken udmøntes gennem konkrete handleplaner for erhvervs- og vækstindsatserne i kommunen. Der er blevet udarbejdet handleplaner for henholdsvis 2015 og 2016. I denne indstilling forelægges udvalgene en 2-årig handleplan for 2017-2018 inden for udvalgenes områder samt status for handleplanen 2016.

Løsning

De igangsatte indsatser i handleplan 2016 forløber generelt set planmæssigt. Som det fremgår af status på tiltag i handleplan 2016 (bilag 1), arbejdes der fx som planlagt med en mere smidig sagsbehandling, idet byggesagsbehandlingen er integreret i lokalplanprocesserne, og med fastholdelse af højtuddannede internationale borgere. Der er dog samtidig nogle udfordringer i forhold til områder som fx forbedret dialog ved større byggesager, indgåelse af uddannelsesaftaler, acceleration af vækst i eksisterende virksomheder samt etablering af en velfærdsteknologisk klyngeorganisation.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har med udgangspunkt i den fælles handleplan 2016 udarbejdet en ny fælles handleplan 2017-2018 (se bilag 1).

I handleplanen for 2017-2018 indgår centrale fyrtårne i erhvervs- og vækstindsatsen samt et overblik over kommunens øvrige indsatser med betydning for erhvervslivets udviklingsmuligheder. Udgangspunktet er politikkens seks indsatsområder:

  1. Bæredygtig udvikling og attraktiv by.
  2. Erhvervsservice og omkostninger.
  3. Uddannelse og beskæftigelse.
  4. Bæredygtigt arbejdsmarked.
  5. Innovativ efterspørgsel og vækst i eksisterende virksomheder.
  6. Internationalisering.

Inden for hvert af disse indsatsområder præsenteres centrale fyrtårne og udvalgte indsatser i handleplanen. Fyrtårnene er større projekter eller tiltag, hvor kommunen gør en særlig indsats for at realisere politikkens målsætninger. Fyrtårne videreføres fra den tidligere handleplan, hvis projektet eller tiltaget stadig er relevant for at indfri målsætningerne i Erhvervs- og vækstpolitikken. Af nedenstående tabel 1 fremgår det hvilke fyrtårne, der videreføres fra handleplan 2016, hvilke der er nye, samt hvilke forvaltninger der har ansvaret for dem.

Tabel 1 Fyrtårne i handleplan 2017-2018 og angivelse af ansvarlig forvaltning

Fyrtårne i handleplan 2017-2018

Videreførelse af eksisterende

Nye

Ansvarlig forvaltning

Trafikcentral og intelligent trafikstyring

X

TMF

Strategisk udvikling af erhvervsbydele

X

ØKF

Københavns Erhvervshus

X

BIF

Iværksættere (StartHer og ledige akademikere)

X

BIF

Jobformidling med virksomheden i fokus

X

BIF

Regional rekrutteringsservice

X

BIF

Flere i løntilskud og virksomhedspraktik

X

BIF

Understøtte internationale styrkepositioner

X

ØKF, BIF, KFF, TMF

Hjælp til international arbejdskraft

X

KFF

Turistinformation til alle byens gæster

X

KFF, ØKF

Eksportfremme og tiltrækning af internationale virksomheder

X

ØKF

Handleplan 2017-2018 løber over to år, idet forvaltningerne vurderer, at der er behov for et lidt længere tidsrum for, at indsatserne kommer ordentligt i gang, inden nye igangsættes.

For at gøre handleplan 2017-2018 læsbar og relevant for dens primære modtagere, virksomheder, er der lavet et overskueligt overblik over hver af de seks overordnede indsatsområder, mens den samlede beskrivelse af alle indsatser er samlet bagerst i handleplanen. Handleplanen er udarbejdet med input fra Københavns Erhvervsråd, lokale virksomheder, erhvervsorganisationer, vidensinstitutioner mv.

Høringssvar

I starten af december 2016 var handleplanen i en kort ekstern høring blandt medlemmerne af Københavns Erhvervsråd og deltagere på sidste års Erhvervsdialogmøde. De 10 modtagne høringssvar findes i bilag 3. Høringssvarerne vedrører primært ændringsforslag til kommunens generelle erhvervs- og vækstpolitik, som kommunen enten indgår i en dialog med aktørerne omkring eller som håndteres i andet regi. Høringssvarene har medført en række præciseringer og ændringer i handleplanen, men har ikke ført til grundlæggende strukturelle ændringer.

Økonomi

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Realisering af enkelte fyrtårnsprojekter og øvrige indsatser i handleplan 2017-2018 kan nødvendiggøre yderligere bevilling til de involverede forvaltninger eksempelvis i kommende budgetaftaler. Forvaltningerne vil i så fald udarbejde forslag til finansiering heraf særskilt. Øvrige udgifter til implementering af handleplanen afholdes inden for forvaltningernes eksisterende rammer.

Videre proces

Handleplan for vækst og erhverv 2017-2018 skal godkendes i fire udvalg: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Trafik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget.

Når hvert udvalg har godkendt indstillingen, orienterer den relevante forvaltning de andre forvaltninger herom og arbejder videre med at implementere de indsatser, der hører under udvalgets ressort.

 

Peter Stensgaard Mørch      Bjarne Winge                   Pernille Andersen               Mette Touborg

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2017:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingens 3. og 4. at-punkt.

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede om at princippet om at institutionerne også får engelske betegnelser gennemføres på samtlige Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner.

Til top