Mødedato: 26.10.2000, kl. 15:00

Ansøgning fra Mammutteatret om tilskud til husleje. Udsat sag KFU 384/2000, KFU 418/2000

Ansøgning fra Mammutteatret om tilskud til husleje. Udsat sag KFU 384/2000, KFU 418/2000

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 26. oktober 2000

 

4. Ansøgning fra Mammutteatret om tilskud til husleje. Udsat sag KFU 384/2000, KFU 418/2000

(KFU 424/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Mammutteatrets husleje.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. september 2000

Udvalget besluttede at udsætte behandlingen af sagen til udvalgets møde den 21. september 2000. I den forbindelse udarbejder forvaltningen separat indstilling om anvendelse af de resterende udisponerede midler i budget 2000 inden for Kulturudvikling. Denne indstilling omdeles til udvalgets medlemmer på udvalgets møde mandag den 18. september 2000.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2000

Udvalget udsatte behandlingen af sagen til udvalgets møde den 12. oktober 2000 med henblik på, at forvaltningen afdækker, hvorvidt støtte i 2001 i form af et engangsbeløb på 0,7 mill. kr. vil være anvendeligt i teatrets opstartfase.

 

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2000

Der blev begæret afstemning om følgende af Finn Rudaizky og Mona Heiberg fremsatte forslag:

"Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at yde støtte i 2001 i form af et engangsbeløb på 0,7 mio. kr. til igangsætning af teaterprojektet, herunder delvis dækning af huslejeudgifter, idet der herved lægges vægt på at et sådant tilskud vil være en blåstempling af projektet, som teatret kan drage nytte af i forhold til sponsorer og andre tilskudsydere".

Et mindretal (Finn Rudaizky, Mona Heiberg og Abderrahman Ben Haddou) stemte for forslaget.

Et flertal (Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Leslie Arentoft, Bo Hindkjær Pedersen og Jens Kjær Christensen) stemte imod forslaget.

Karin Storgaard undlod at stemme.

Forslaget blev dermed forkastet.

Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstilling.

 

RESUME

Mammutteatret har ansøgt om 1,4 mio. kr. årligt i huslejetilskud til nye lokaler i Trianglen Bio. Teatrets fremtidige driftsudgifter – ud over huslejen - forventes finansieret af Teaterrådet, mens etablering af teatersal i de nye lokaler forventes at kunne finansieres af egne midler og fonde / sponsorer. Teatret modtager 2 mio. kr. i sæson 2000/2001 fra Teaterrådet.

Det indstilles ikke at yde tilskud, da udvalget har disponeret over midlerne til små storbyteatre de kommende 4 år.

 

 

Til top