Medlemsforslag om klublokaler til Valby United
Medlemsforslag
Det foreslås,
1. at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at udarbejde en screening til at finde mulige klublokaler til Valby United samt et udviklingstilskud jf. bilag 1. Bevillingen tages fra Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler.
(Stillet af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF og Radikale Venstre)
Motivering
Fodboldklubben, Valby United er en relativt nystartet fodboldklub, der har samlet lokale kræfter i Folehaven for at tilbyde fodboldtræning i lokalområdet. Klubben holder lige nu til i lejede lokaler i et boligselskab, hvor klubben har særligt fokus på de lokale børn, og især unge på kanten. Med fodbold som omdrejningspunkt har klubbens ambition været at gøre foreningen til et socialt samlingspunkt, og det er den lykkedes med. Derfor er det et stort problem, at fodboldklubben fra 1. januar 2026 ikke længere kan være i deres nuværende klublokaler, som lejes af et boligselskab i Folehaven. Fodboldklubben har derfor akut behov for at finde nye lokaler til deres foreningsaktiviteter, som rækker langt udover fodbolden, og som har en gavnlig effekt for hele området. På den baggrund skal der findes penge til nye faciliteter med en indledende screening af mulighederne, herunder et udviklingstilskud (bilag). Hvis ikke forvaltningen kan finde egnede lokaler, som inden for kort periode kan agere nyt samlingspunkt for foreningens mange medlemmer, forelægger forvaltningen en ny sag med henblik på alternative løsninger.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2025
Et samlet udvalg fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om at følgende tilføjes til 1. at-punkt: ”Dog således at beløbene fra budgetnotatet halveres.”
Det af et samlet udvalg fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev vedtaget uden afstemning således, at der afsættes 100.000 kr. til screening og Valby United modtager 50.000 kr. i 2025 og 100.000 kr. i 2026 i udviklingstilskud.
Det således ændrende medlemsforslag blev herefter vedtaget uden afstemning.