Mødedato: 25.05.2000, kl. 15:00

Godkendelse af høringssvar til ny lokalplan og kommunetillæg "Holmen"

Godkendelse af høringssvar til ny lokalplan og kommunetillæg "Holmen"

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 25. maj 2000

 

16. Godkendelse af høringssvar til ny lokalplan og kommunetillæg "Holmen"

(KFU 226/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender Kultur- og Fritidsforvaltningens høringssvar til Plandirektoratet vedrørende redegørelse om udarbejdelse af forslag til ny lokalplan og kommunetillæg "Holmen".

RESUME

Plandirektoratet har ved brev af 14. april 2000 anmodet om Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger til Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens fælles indstilling vedrørende redegørelse om udarbejdelse af forslag til ny lokalplan og kommunetillæg "Holmen".

Kultur- og Fritidsforvaltningen har ved brev af 2. maj 2000 afgivet et høringssvar under forbehold af en efterfølgende godkendelse af Kultur- og Fritidsudvalget.

SAGSBESKRIVELSE

I brev af 13. april 1999 anmodede Uddannelses- og Ungdomsudvalget om Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger til redegørelsen vedrørende etablering af et udendørs idrætsanlæg på Arsenaløen på Holmen.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen på sit møde den 29. april 1999, hvor udvalget besluttede at afgive høringssvar til Uddannelses- og Ungdomsudvalget med følgende bemærkninger:

Udvalget finder, at de lokale beboeres behov for idrætsfaciliteter bør imødekommes i størst mulig omfang indenfor den afsatte bevilling, hvorfor det anbefales:

at der sikres råderet over det størst mulige areal til udendørs idrætsanlæg, hvorfor både område 1,2 og 3 bør erhverves til formålet.

at der etableres optimale jordbundsforhold, således at den lokale idræt kan anvende anlægget i eftermiddags- og aftentimerne

at der etableres en idrætshal ved anlægget i et nært samspil med det lokale idrætsliv.

Kultur- og Fritidsudvalget fandt det endvidere væsentligt, at der lægges vægt på, at den langsigtede plan (etape II) også gennemføres snarest muligt.

Ovenstående bemærkninger dannede udgangspunkt for Kultur- og Fritidsforvaltningen høringssvar af 2. maj 2000 til Plandirektoratet. Høringssvaret blev afgivet under forbehold af en efterfølgende godkendelse af Kultur- og Fritidsudvalget.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

  1. Kultur- og Fritidsforvaltningen høringssvar af 2. maj 2000 til Plandirektoratet vedrørende redegørelse om udarbejdelse af forslag til ny lokalplan og kommunetillæg "Holmen".
  2. Brev af 14. april 2000 fra Bygge- og Teknikforvaltningen til Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. høring til udarbejdelse af lokalplan for Holmen.
  3. Udskrift af beslutningsprotokol fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 26. maj 1999.
  4. Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar af 4. maj 1999 vedrørende "etablering af udendørs idrætsanlæg på Holmen".
  5. Udskrift af beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 29. april 1999.
  6. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling vedr. høringssvar for "Holmen" til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 29. april 1999.
  7. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedrørende "etablering af udendørs idrætsanlæg på Holmen". Indstillingen blev tiltrådt på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 25. maj 1999.

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

Til top