Mødedato: 23.10.2025, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om sikring af tryghed for jødiske børn og unge i foreningslivet i København

Medlemsforslag

Det foreslås, at:

  1. Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår i dialog med Hakoah, DBU København og relevante aktører om, hvilke konkrete behov der er for at sikre, at jødiske børn og unge fortsat kan deltage trygt i foreningsidræt i København.
  2. Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder forslag til initiativer, der kan styrke trygheden for jødiske børn og unge i foreningslivet. Det kan fx være samarbejde med idrætsorganisationer om informations- og oplysningskampagner rettet mod trænere, ledere og frivillige om antisemitisme og diskrimination.
  3. Kultur- og Fritidsforvaltningen afdækker muligheder for støtte til foreninger, der aktivt arbejder med at fremme tryghed, diversitet og inklusion i foreningslivet.

(Stillet af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre)

 

Motivation

Formålet med forslaget er at sende et klart signal om, at antisemitisme og diskrimination ikke har nogen plads i det københavnske foreningsliv – og at vi politisk tager ansvar for at sikre trygheden for alle børn og unge, så de frit kan udfolde sig i idræt og fritidsaktiviteter.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2025

SF fremsatte følgende ændringsforslag til 3. at-punkt om at:

” at sætningen “der aktivt arbejder med" erstattes af sætningen: “så foreningerne aktivt kan arbejde med”.

 

Det af SF fremsatte ændringsforslag blev vedtaget uden afstemning.

 

Det således ændrede medlemsforslag blev herefter vedtaget uden afstemning.

Til top