B-sag: CULTIGEN - Tildeling af bevilling til eksternt finansieret projekt
Kultur- og Fritidsforvaltningen har modtaget tilsagn fra EU-programmet European Urban Initiative (EUI) til projektet CULTIGEN. Projektet understøtter forvaltningens arbejde med bæredygtig turisme og spredning af turismen på tværs af byen. Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til hjemtagelse af EU-bevillingen. Som lead-partner er Kultur- og Fritidsforvaltningen ansvarlig for at modtage den totale bevilling på 28 mio. kr. og distribuere midlerne til projektets konsortiepartnere. Turisme, Internationalisering og Kulturerhverv (TIK) leder seks ud af projektets ti arbejdspakker, og Københavns Museum bidrager til tre. For at kunne modtage og videreformidle EU-midlerne til projektets partnere kræver det afgivelse af bevilling i kommunens serviceramme.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- At der tildeles indtægts- og udgiftsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget til EU-projektet CULTIGEN jf. sagens økonomiafsnit.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har rollen som Main Urban Authority (MUA), hvilket bl.a. indebærer at være ansvarlig for projektets økonomi og kontraktlige forpligtigelser over for EUI. For at kunne modtage og videreformidle EU-midlerne til projektets partnere kræver det en bevilling til at modtage tilskuddet.
Baggrund
Kultur- og Fritidsforvaltningen er projektleder på CULTIGEN-projektet. Konsortiet består derudover af fem danske partnere (Aalborg Universitet, Wonderful Copenhagen, Nationalmuseet, We Do Democracy og StoryHunt) samt tre europæiske byer (Rom (IT), Bordeaux (FR) og Constanta (RO)).
Projektet løber fra december 2024 til maj 2028 og har et samlet budget på 35 mio. kr., hvoraf 28 mio. kr. finansieres af EU. Midlerne udbetales i tre rater i perioden 2025–2029.
Løsning
Såfremt denne indstilling godkendes, vil CULTIGEN-projektet medføre følgende indtægter og udgifter:
Tabel 1. Oversigt over bevillingsbehov (beløb i 1.000 kr. 2025 p/l)
|
KFU |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
Total |
|
Indtægt |
-14.000 |
0 |
-8.500 |
0 |
-5.500 |
-28.000 |
|
Udgift |
14.000 |
0 |
-8.500 |
0 |
5.500 |
28.000 |
Det endelige tidspunkt for anden og tredje udbetaling afhænger af sagsbehandlingstiden hos EUI. Således er der mulighed for, at bevilling til udbetaling i hhv. 2027 og 2029 fremrykkes til hhv. 2026 og 2028.
Økonomi
Til orientering gør følgende fordeling af bevillingen mellem Københavns Kommune og øvrige konsortiepartnere sig gældende:
Tabel 2. Oversigt over fordeling af bevilling mellem Københavns Kommune og øvrige konsortiepartnere (beløb i 1.000 kr. 2025 p/l)
|
Fordeling |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
Total |
|
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
2.700 |
0 |
1.261 |
0 |
960 |
4.921 |
|
Konsortie- |
11.300 |
0 |
7.239 |
0 |
4.540 |
23.079 |
I tabel 1 og tabel 2 fremgår egenfinansieringen på 20 % ikke, men kun den rene bevilling. Egenfinansieringen lægges af de respektive partnere som in-cash bidrag (fx finansierer EUI 80 % af hver brugt medarbejdertime, mens den respektive partner finansierer 20 %).
For så vidt angår egenfinansieringen på 20 % af projektet i Kultur- og Fritidsforvaltningen (1,2 mio. kr. over 3,5 år), afholdes denne inden for den eksisterende budgetramme til turismeområdet. Projektet ligger i forlængelse af forvaltningens igangværende turismeaktiviteter, og det vurderes derfor, at medfinansieringen ikke vil forskyde eksisterende indsatser eller påvirke serviceniveauet negativt.
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Bevillingsmæssige konsekvenser
|
Udvalg |
Bevilling |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr. |
Varig |
||||
|
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
||||
|
KFU |
1060 - Kultur og Fritid |
I |
-14.000 |
0 |
-8.500 |
0 |
-5.500 |
Nej |
|
KFU |
1060 - Kultur og Fritid |
U |
14.000 |
0 |
8.500 |
0 |
5.500 |
Nej |
|
I alt |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||
Politisk handlerum
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ikke ønsker at modtage tilskudsmidlerne fra EU til projektet, kan udvalget afvise anbefalingen om tildeling af indtægts- og udgiftsbevilling til projektet.
Det bemærkes dog, at der er indgået tilskudsaftale med bevillingsgiver (EUI) samt partnerskabsaftale med de øvrige projekt- og transferpartnere.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget kan godkende indstillingens anbefaling, sendes indstillingen videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for endelig godkendelse.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2025
Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.