Mødedato: 12.10.2000, kl. 15:00

Ansøgning fra Mammutteatret om tilskud til husleje. Udsat sag.

Ansøgning fra Mammutteatret om tilskud til husleje. Udsat sag.

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 12. oktober 2000

 

3. Ansøgning fra Mammutteatret om tilskud til husleje. Udsat sag.

(KFU 418/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Mammutteatrets husleje.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. september 2000

Udvalget besluttede at udsætte behandlingen af sagen til udvalgets møde den 21. september 2000. I den forbindelse udarbejder forvaltningen separat indstilling om anvendelse af de resterende udisponerede midler i budget 2000 inden for Kulturudvikling. Denne indstilling omdeles til udvalgets medlemmer på udvalgets møde mandag den 18. september 2000.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2000

Udvalget besluttede at udsætte behandlingen af sagen til udvalgets møde den 21. september 2000. I den forbindelse udarbejder forvaltningen separat indstilling om anvendelse af de resterende udisponerede midler i budget 2000 inden for Kulturudvikling. Denne indstilling omdeles til udvalgets medlemmer på udvalgets møde mandag den 18. september 2000.

 

 

 

 

RESUME

Mammutteatret har ansøgt om 1,4 mio. kr. årligt i huslejetilskud til nye lokaler i Trianglen Bio. Teatrets fremtidige driftsudgifter – ud over huslejen - forventes finansieret af Teaterrådet, mens etablering af teatersal i de nye lokaler forventes at kunne finansieres af egne midler og fonde / sponsorer. Teatret modtager 2 mio. kr. i sæson 2000/2001 fra Teaterrådet.

Det indstilles ikke at yde tilskud, da udvalget har disponeret over midlerne til små storbyteatre de kommende 4 år.

 

SAGSBESKRIVELSE

Mammutteatret har ved brev af 17. august 2000 ansøgt om 1,4 mio. kr. årligt fra 2001 til dækning af teatrets husleje i nye lokaler på Trianglen.

Teatret, som ikke hidtil har haft eget spillested, har fået tilbudt at leje den tidligere Trianglen Bio på Østerbro. Den årlige husleje er 1,4 mio. kr.

Teatret oplyser, at lokalerne med få midler kan indrettes til et enestående spillested med plads til mellem 150 og 500 tilskuere. Stedet vil kunne danne rammen om Mammutteatrets egne forestillinger, men vil også kunne anvendes som åben scene for andre teatre.

Teatret har udarbejdet et budget med finansieringsplan, hvorefter driftsunderskuddet forventes finansieret af et driftstilskud på 1,7 mio. kr. fra Teaterrådet, huslejen finansieres af Københavns Kommune med 1,4 mio. kr. årligt, og etableringen af teatret finansieres af egne midler og tilskud fra fonde og sponsorer. Teatret har 0,6 mio. kr., som hidrører fra en erstatning ved afståelse af de eksisterende lokaler. Der er ikke fremsendt budget for produktionsudgifter. Mammutteatret modtager i 2000/2001 2 mio. kr. i drifts- og projekttilskud fra Teaterrådet.

Mammutteatret ansøgte om tilskud som lille storbyteater for perioden 2001 – 2004, men ansøgningen blev ikke imødekommet.

Under henvisning til, at udvalget har disponeret over midlerne til små storbyteatre de kommende 4 år, indstilles det ikke at yde tilskud til Mammutteatrets husleje.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

BILAG

1. Ansøgning af 17. august 2000 med bilag fra Mammutteatret

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

 

Til top