Mødedato: 25.09.2026, kl. 08:00
Mødested: Sundholmsvej 34, 1. 2300 København S

2. REGNSKABSPROGNOSE 2026 (08.30 - 08.35)

INDLEDNING 

I henhold til ”Cirkulære for budgetopfølgning” skal Kontrol- og Rådgivningsudvalget behandle og godkende indstilling vedr. 2. regnskabsprognose inkl. vedlagte bilag.    

 

Indstilling og Beslutning 

Kontrol- og Rådgivningsfunktionen indstiller til Kontrol- og Rådgivningsudvalget 

- at Kontrol- og Rådgivningsudvalget godkender Kontrol- og Rådgivningsfunktionens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. 31. august 2026. 

 

Problemstilling 

Den samlede driftsramme består af bevillingen ”KRF, Service”.   

På baggrund af forbruget årets første 8 måneder, og prognosen for de sidste 4 måneder af 2026, forventes der et mindreforbrug på 3.000 t.kr.  

 

Løsning 

Kontrol- og Rådgivningsudvalget godkender det fremlagte materiale inklusive efterfølgende regnskabsprognose fra Kvantum, der viser korrigeret budget, aktuelt budget, igangværende korrektioner, forventet korrigeret budget, prognose for året, samt den forventede afgivelse for 2026. 

Prognosen for 2026 er sammenfattet i tabellen nedenfor. 

 

Bevilling

Korrigeret budget efter forventede korrektioner

Prognose for året

Forventet afvigelse

Service (1000 kr.)

 

 

 

Bevilling 1800

KRF, Service

40.395

37.395

3.000

 

I alt

40.395

37.395

3.000

 

Tabellen viser et korrigeret budget på 40.395 t.kr. og et forventet forbrug på 37.395 t.kr. Det forventede mindreforbrug på 3.000 t.kr. vedrører henholdsvis vacancer og flytning til nye lokaler. 

Der har været flere opsigelser i første halvår af 2026. Disse stillinger er besat med nye medarbejdere, som starter løbende fra medio august til medio oktober. Derfor forventes mindreforbrug på ca. 1.000 kr. 

Prognosen er i øvrigt behæftet med en vis usikkerhed, idet KRF er midt i en flytteproces, hvor der er i årets budget er afsat 5.237 t.kr. til ombygning og tilpasning af nyt lejemål samt husleje i fraflyttede lokaler opsigelsesperioden. Der forventes pt. et mindreforbrug på ca. 2.000 kr. vedrørende flytning og indretning af nye lokaler. 

På nuværende tidspunkt forventes der ikke overførsel af udgifter til budget 2027.  

 

Økonomi 

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen. 

 

Videre proces 

På vegne af Kontrol- og Rådgivningsudvalget forestår Kontrol- og Rådgivningsfunktionen oversendelse til Økonomiudvalget af den godkendte indstilling. ØU behandler kommunens samlede forventede regnskab pr. august 2026 på mødet den 27. oktober 2026. 

 

Til top