B-sag: Høringssvar om forslag til lokalplantillæg 1 for Teglgårdsstræde med kommuneplantillæg
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF) om forslag til lokalplantillæg 1 for Teglgårdsstræde med kommuneplantillæg, som ses i bilagsoversigten.
Problemstilling
Med mail den 16. juni 2026 har KTF orienteret lokaludvalget om en indledende høring angående forslag til lokalplantillæg 1 for Teglgårdsstræde med kommuneplantillæg. Sekretariatet har aftalt med KTF, at lokaludvalget sender dets høringssvar til den indledende høring senest den 17. august 2026.
Med mail den 22. juni 2026 bad sekretariatet lokaludvalgets medlemmer og suppleanter om bemærkninger med frist den 4. august 2026. I bilagsoversigten ses bemærkninger fra lokaludvalgsmedlemmerne Marietta Bonnet og Sally Mountfield samt fra formanden for Nørre Kvarters Beboerforening Søren Rud.
Løsning
Lokaludvalget godkender høringssvaret, som ses i bilagsoversigten.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender lokaludvalgets høringssvar til KTF.
KTF oplyser, at planforslaget forventes at blive sendt i offentlig høring i oktober 2026.