Mødedato: 08.06.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Udpegning af særligt værdifulde træer (ikoniske træer)

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal godkende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om udpegning af særligt værdifulde træer.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om udpegning af særligt værdifulde træer (ikoniske træer), der fremgår af løsningsafsnittet og bilaget.

Problemstilling

Københavns Kommunes Træpolitik fra 2016 siger, at særligt værdifulde træer i København skal udpeges og bevares.  Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker lokaludvalgenes hjælp til at finde frem de særligt værdifulde, ikoniske træer. Det handler dels om placering, men især om fortællinger - om de særlige værdier som bedst kan findes frem lokalt. Forvaltningen vil give mulighed for at træernes værdi bliver synlig og delt med andre.

Fristen for lokaludvalgenes indmelding af borgernes forslag til byens særligt værdifulde,  ikoniske træer er 1. juli 2017.

Træ skal opfylde mindst 4 af 7 følgende kriterier for at kunne blive udpeget som et særligt værdifuldt (ikonisk) træ:

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget svarer:

"Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var den 22. maj 2017 vært for en offentlig vandring i Middelalderbyen, hvor 15 træer blev udpeget til at være særligt værdifulde træer, hvilket Indre By Lokaludvalg hermed indstiller. Se bilaget.

Der er ganske givet mange andre særligt værdifulde træer i Indre By Lokaludvalgs område, hvorfor lokaludvalget forventer, at der kommer flere udpegningsrunder. Lokaludvalget vil derfor tale med Miljøpunktet om muligheden for med jævne mellemrum at gennemføre byvandringer, hvor særligt værdifulde træer udpeges. 

Venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Beslutning

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget i høringssvaret spørger om, hvornår en ny runde med udpegning af særligt værdifulde træer kan forventes, idet der er i Indre By udenfor Middelalderbyen er mange særligt værdifulde træer, som lokaludvalget ønsker udpeget til bevaring.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Anton Skovle om, at lokaludvalget i høringssvaret bemærker, at der er særligt værdifulde træer på Garnisions Kirkegård og Holmens Kirkegård, som lokaludvalget udpeger og orienterer forvaltningen om inden så længe, så forvaltningen kan samarbejde med menighedsrådene om deres bevaring..

 

Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om udpegning af særligt værdifulde træer (ikoniske træer), der fremgår af løsningsafsnittet og bilaget, med de tiltrådte ændringsforslag.

Til top