Mødedato: 29.08.2023, kl. 18:45
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Udviklingspuljen for børn og unge - administrative bevillinger

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative bevillinger fra Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative bevillinger til efterretning.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Løsning

1. Boldklubben Fremad Valby fodbold

Foreningen Boldklubben Fremad Valby Fodbold har fået bevilget 77.100 kr. til projektet ”Fremad på mange baner i Valby”.
Midlerne skal anvendes til:

  • Løn til projektansættelse og trænere: 119.650 kr.
  • Materialer/aktivitetsudstyr: 16.750 kr.
    • Til camp (veste, bolde, kegler): 11.500 kr.
    • Til skoleforløb (veste, bolde, kegler): 5.250 kr.
  • PR: 4.500 kr.

Foreningens egenbetaling er 63.800 kr.

Projektets formål er at udvikle tilbud for yderligere målgrupper i nærområdet. Tilbuddene skal favne bredt og være med til at få genetableret en funktionel rekruttering i foreningen.

Målsætningen er 150 nye medlemmer samt 25 nye frivillige.

Projektperioden er fra den 1. januar 2023 til 30. juni 2024.

2. Nørrebro Taekwondo Klub

Foreningen Nørrebro Taekwondo Klub har fået bevilget 15.178 kr. til projektet ”Udstyr til understøttelse af foreningens aktiviteter”.
Midlerne skal anvendes til materialer.

Projektets formål er øge rekrutteringen til foreningens kamphold fra foreningens forskellige almindelige børne- og ungdomshold. Rekrutteringsindsatsen er rettet mod børn og unge samt mod forældre, som kunne tænkes at blive frivillige i klubben.

Målsætningen er 20 nye medlemmer samt to nye frivillige.

Projektperioden er 1. januar 2023 til 1. juni 2023.

3. Mills Club

Foreningen Mills Club har fået bevilget 76.000 kr. til projektet ”Leg på hjul - Nørrebro og Sydhavn”.
Midlerne skal anvendes til:

  • Løn til projektledelse og trænere: 60.000 kr.
  • Materialer/aktivitetsudstyr: 13.500 kr.
  • PR: 2.500 kr.

Foreningens egenbetaling er 27.000 kr.

Projektet har to formål:

  1. På Nørrebro er formålet at opstarte et projekt henvendt til piger fra 10 til 16 år. Foreningen vil gerne tilbyde et stærkt og positivt fællesskab for pigerne på Nørrebro omkring sport på hjul (rulleskøjter og skateboard).
  2. I Sydhavn er formålet ligeledes at udvikle aktiviteter med sport på hjul (rulleskøjter) i lokalområdet for alle børn og unge i alderen 6 til 12 år.

Målsætningen er 50 nye medlemmer samt 6 frivillige.

Projektperioden er fra september 2023 til og med juni 2024.

Økonomi

Udviklingspuljen for børn og unge har i 2023 budget på 5.231.194 kr.

Rest på budget efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 11. april 2023

4.281.895 kr.

Indstillet til dette møde

251.080 kr.

Administrative bevillinger inden dette møde

168.278 kr.

Reserveret til flerårige projekter

1.116.500 kr.

Rest på budget

2.746.037 kr.

 

Mads Kamp Hansen

                                                                                       /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 29. august 2023:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.
Til top