Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 22.04.2017, kl. 11:00
Mødested: Bernstorff Slot

B-sag: Godkendelse af nye folkeoplysende foreninger, der søger lokaler

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal godkende nye foreninger, der søger om lokaler.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at udvalget godkender 12 foreninger, der søger om godkendelse og lokaler (bilag 1).

 

Problemstilling

Ledige offentlige lokaler skal ifølge Folkeoplysningsloven stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. De ansøgende foreninger har søgt om og opfylder kravene til at blive godkendt som folkeoplysende forening med henblik på at få stillet lokaler til rådighed.

 

Løsning

Den ansøgende forening skal opfylde en række betingelser i henhold til Folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København for at blive godkendt som en folkeoplysende forening. Der stilles blandt andet krav til foreningens formål og vedtægter, der skal vedlægges ansøgningen.

Når en forenings ansøgning er komplet, meddeler forvaltningen en administrativ godkendelse, således at foreningen kan søge tider og påbegynde sine aktiviteter. Den administrative godkendelse er betinget af, at foreningen godkendes på førstkommende møde i Folkeoplysningsudvalget.

De 12 foreninger i bilag 1 indstilles til godkendelse, idet de opfylder betingelserne i Folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune.

Til orientering har tre foreninger fået afslag, da det vurderes, at deres formål ikke er folkeoplysende:

  • Foreningen Amma Danmark    
  • Hjælp Voldsofre København
  • Hooyo - Somaliske Mødre på Tværs af Kulturer

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                  /Rikke Thielcke

 

 

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 22. april 2017:

Punktet blev godkendt umiddelbart efter dagsordenens punkt 1. Indstillingen blev godkendt.

Til top