Mødedato: 21.10.2025, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag: Øget bevilling til Aftenskolernes Samråd i perioden 2026-2029 (5-års strategi for aftenskoleområdet)

Folkeoplysningsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Charlotte Lorenzen har anmodet om, at Folkeoplysningsudvalget behandler et forslag om,

  1. at bevillingen til Aftenskolernes Samråd øges med 350.000 kr. i perioden 2026-2029, og
  2. at den øgede bevilling indgår i folkeoplysningsområdets årlige budget og finansieres af rammen for Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.

Motivering

Der er behov for i omegnen af 350.000 kr. årligt for at kunne gennemføre den 5-årige strategi for aftenskoleområdet, som blev fremlagt på Folkeoplysningsudvalgets seminar den 16-17. maj 2025, og som på udvalgets møde den 17. maj blev bevilget et tilskud på 441.000 kr. af Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler til første år af indsatsen.

Beslutning

Charlotte Lorenzen, Astrid Buch Hansen, Gitte Pedersen, Hanne Lind-Hansen og Rune Riismøller forlod mødet under behandlingen af punktet grundet inhabilitet.

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 21. oktober 2025:

Medlemsforslaget blev godkendt.

Til top