Mødedato: 18.06.2007, kl. 15:00

Godkendelse af ansøgninger fra nye foreninger under den folkeoplysende voksenundervisning

Se alle bilag

Godkendelse af ansøgninger fra nye foreninger under den folkeoplysende voksenundervisning

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 18. juni 2007

 

 

4.      Godkendelse af ansøgninger fra nye foreninger under den folkeoplysende voksenundervisning

(FOU  46/2007)

 

INDSTILLING

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om godkendelse af og tilskud til nye foreninger under den folkeoplysende voksenundervisning

 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget godkender foreningen Musicaplla som folkeoplysende voksenundervisningsforening under forudsætning af at foreningen får tilrettet foreningsvedtægterne ifølge folkeoplysningsloven og Retningslinierne samt bevilger et endeligt tilskudstilsagn lydende på 4.275 kr. i løntilskud, 475 kr. til debatskabende aktiviteter samt PEA-tilskud efter regning for perioden 1. juli – 31. december 2007.

2. at Folkeoplysningsudvalget godkender foreningen Jazz Foundation som folkeoplysende voksenundervisningsforening og bevilger et foreløbigt tilskudstilsagn lydende på 8.550 kr. i løntilskud, kr. 950 kr. til debatskabende aktiviteter samt PEA-tilskud efter regning for perioden 1. juli – 31. december 2007.

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2007:

 

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

Problemstilling

 

To foreninger har inden tidsfristen 2. maj kl.14.00 2007 ansøgt om at blive godkendt som folkeoplysende voksenundervisningsforeninger samt om tilskud for perioden 1. juli – 31. december 2007 (se bilag 1).

 

Forvaltningen har modtaget alle relevante bilag fra de to foreninger og fundet at de begge lever op til de i folkeoplysningsloven fastsatte krav til folkeoplysende foreninger, der vil udbyde folkeoplysende voksenundervisning. Dog skal foreningen Musicapella´s vedtægter vedr. enkelte punkter tilrettes ifølge folkeoplysningsloven og Retningslinierne.

 

Foreningen Musicapella har ansøgt om tilskud til afholdelse af koncerter. Da der kun ydes tilskud til undervisning er den del af foreningens ansøgning, der vedrører afholdelse af koncerter ikke imødekommet.

 

Foreningen Musicapella har ansøgt om tilskud til at gennemføre mindre end 100 lektioner.


 

Løsning

De to foreninger indstilles til godkendelse som folkeoplysende voksenundervisnings-foreninger.

Foreningen Musicapella indstilles til et endeligt tilskudstilsagn for 1. juli-31. december 2007, da foreningen har ansøgt om en bevilling til at gennemføre mindre end 100 lektioner. Foreningen indstilles til et løntilskud på 4.275 kr. samt 475 kr. til debatskabende aktiviteter samt PEA-tilskud efter regning såfremt betingelserne herfor ifølge Retningslinierne overholdes.

I alt indstilles foreningen til et tilskudstilsagn på 4.750 kr.

Da bevillingen er endelig er der foretaget en reduktion i tilskuddet på 15% svarende til alle øvrige foreningers tilskudsreduktion i 2007.

Foreningen Jazz Foundation indstilles til et foreløbigt tilskudstilsagn lydende på 8.550 kr. i løntilskud, 950 kr. til debatskabende aktiviteter samt PEA-tilskud efter regning såfremt betingelserne herfor ifølge Retningslinierne overholdes.

I alt indstilles foreningen til et tilskudstilsagn på 9.500 kr.

Der er foretaget en reduktion i tilskuddet på 15% svarende til alle øvrige foreningers tilskudsreduktion i 2007.



Økonomi

Det samlede ekstra træk på rammen udgør i alt 14.250 kr., hvilket der er dækning for da rest beløbet i bufferpuljen er på 25.530 kr. (bufferpuljen er siden mødet den 20. marts 2007 steget, idet to foreninger har givet afkald på deres tilskud i 2007 på i alt 17.500 kr.). Til rest er der herefter 11.280 kr.

 

 

Videre proces

Fritid og Idræt meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.



Bilag

1. Oversigt over nye foreninger

 

 

 

 

          Anders Christensen        /         Lotte Pedersen

 

 

 


 

Bilag

Til top