Foreningers brug af faciliteter

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 17. maj 2005

 

 

8.      Foreningers brug af faciliteter

(FOU  38/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget tager "Redegørelsen om brugen af skoler og medborgerhuse" til efterretning sammen med den reviderede pjece "Lån af lokaler i Københavns Kommune"

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen undersøgt brugen af skoler og medborgerhuse til folkeoplysende aktiviteter.

Konklusionen er, at der er en høj benyttelsesgrad for de mest efterspurgte faciliteter (f.eks. sportshaller, medborgerhuse og svømmehaller). Til gengæld er der en meget lav benyttelsesgrad for klasselokaler/andre lokaler. Undersøgelsen har blandt andet betydet, at der er sat fokus på vigtigheden af at foreningerne afmelder lokaler der ikke gøres brug af.  

Undersøgelsen vil blive fulgt op i sæson 2005/2006.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen undersøgt brugen af skoler og medborgerhuse til folkeoplysende aktiviteter. 

 

Baggrunden for undersøgelsen er blandt andet en stigende efterspørgsel på faciliteter. Dette illustreres blandt andet af, at belægningsprocenten på idrætsfaciliteterne på skolerne er steget med ca. 3 procent i perioden 2001 til 2004. Dette dækker over en stigning på 5 procent i udlånet af gymnastiksalene (fra 70 – 75 procent) og en mindre stigning i udlånet af sportshallerne, hvor belægningsprocenten i forvejen var tæt på kapacitetsmaksimum (95 procent belægning mandag – torsdag).

 

Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af et spørgeskema, der er udfyldt af medarbejderne lokalt. Her blev det registreret hvilke hold der mødte op og hvilke hold der udeblev. Registreringen er gennemført i ugerne 48 – 51 i 2004.

 

Målet med undersøgelsen var alene at få et overblik over mængden af udeblivelser. Sigtet var ikke – i denne omgang - at følge op på de enkelte hold. 

 

Der er en række fejlkilder i undersøgelsen. For det første er nogle felter i spørgeskemaet ikke blevet besvaret korrekt eller er blanke. For det andet blev undersøgelsen foretaget i ugerne op til jul, hvilket kan have betydet flere udeblivelser end normalt. 

 

Til trods herfor giver undersøgelsen et godt overblik over brugen af facilitet erne. Fritid og Idræt har til hensigt at følge op med en ny undersøgelse i sæson 2005/2006.

 

 

 

Sammenfatning

 

Medborgerhusene

Brugerne af medborgerhusene er den gruppe, der møder flittigst frem. Medborgerhuse har generelt set en meget større benyttelsesgrad end skoler. For medborgerhusene er benyttelsesgraden 94 pct. Det er særligt institutioner og foreninger, der benytter den tid de har til rådighed i medborgerhusene. Institutionernes benyttelsesgrad i medborgerhusene er 100 pct. (én institution), foreningernes er 98 pct., og aftenskolernes benyttelsesgrad er 84 pct.

 

Skolerne

For skolernes vedkommende er benyttelsesgraden med 74 pct. noget lavere. Der er imidlertid stor variation i benyttelsesgraden af de forskellige facilitetstyper på skolerne. Størst er benyttelsesgraden på sportshallerne. Her er der 100 pct. fremmøde i den undersøgte periode. Også svømmehallerne på skolerne har en relativ høj benyttelsesgrad. Her er der fremmøde i 90 pct. af den tildelte tid. Til gengæld er benyttelsesgraden på andre lokaler/klasselokaler nede på 62 pct.

 

Også på skoleområdet er der stor forskel på hvilke bruger-kategorier, der gør brug af faciliteten. Der er således en benyttelsesgrad på 79 pct. for såvel foreninger som institutioner, mens benyttelsesgraden for aftenskoler er nede på 59 pct. Den lave benyttelsesgrad for aftenskolerne skyldes formodentligt at forbundene tilmelder hold, der ikke bliver oprettet. Ud fra en kapacitetssynsvinkel er dette et mindre problem, fordi aftenskolerne i vid udstrækning benytter klasselokaler/andre lokaler, hvor der i eftermiddags- og aftentimerne er betydelig større kapacitet end der er efterspørgsel til. Når det alligevel er væsentligt, at aftenskolerne afmelder lokaler de ikke gør brug af, skyldes det risikoen for at skolen er åben med en skolebetjent, uden at nogen gør brug af tildelt tid. 

 

Skolerne fordelt på bydele

Fokuserer man på de enkelte bydele synes der at være en tendens til at benyttelsesgraden på skolerne er større desto længere man bevæger sig væk fra centrum af København. Således er Vesterbro den bydel der har den laveste benyttelsesgrad. Her udnyttes 52 pct. af den tildelte tid. I toppen ligger Sydhavnen med en benyttelsesgrad på 93pct.

 

Den samlede undersøgelse fremgår af bilag 1.

 

Det samlede billede 

Undersøgelsen viser en stor variation i benyttelsesgraden. Konklusionen er samtidig, at benyttelsesgraden er høj på de mest efterspurgte faciliteter som f.eks. sportshaller, medborgerhuse og svømmehaller. Til gengæld er den lav på klasselokaler/andre lokaler.  

 

Reviderede retningslinier

Retningslinierne for "Lån af lokaler i Københavns Kommune" er revideret og som en konsekvens af undersøgelsen er der blandt andet lagt forøget fokus på vigtigheden af at foreningerne afmelder lokaler der ikke bruges. (bilag 2).

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen umiddelbare konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

 

BILAG

1.      Redegørelse om brugen af skoler og medborgerhuse

2.      Retningslinier for "Lån af lokaler i Københavns Kommune".

 

 

                                            Mads Kamp Hansen

                                                   /   Pernille Vange