Mødedato: 18.04.2001, kl. 13:00

Anmodning om økonomisk støtte til naturprojekt "Kløvermarken" (Bilag)

Anmodning om økonomisk støtte til naturprojekt "Kløvermarken" (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. april 2001

 

Sager til beslutning

12. Anmodning om økonomisk støtte til naturprojekt "Kløvermarken" (Bilag)

FAU 152/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at anmodningen fra Naturprojekt "Kløvermarken" om årlig økonomisk støtte fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på 150.000 kr. imødekommes for 2001,

at den økonomiske støtte på 150.000 kr. i 2001 finansieres over den samlede budgetramme til daginstitutioner,

at det årlige tilskud på 150.000 kr. fra 2002 og frem sættes på ønskelisten til budget 2002,

at forvaltningen repræsenteres i en følgegruppe til Naturprojekt "Kløvermarken".

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 24. januar 2001 drøftet mulighederne for at yde økonomisk støtte til Naturprojekt "Kløvermarken", og besluttede på mødet at anmode Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at undersøge mulighederne for at sammen med Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens at bidrage til finansiering i 2001 og fremover.

Forvaltningen har nu modtaget en skriftlig anmodning om årlig støtte på 150.000 kr. til driften af "Kløvermarken". Den årlige støtte skal gå til at dække udgifter til drift og vedligeholdelse af stedet, mens Miljø- og Forsyningsforvaltningen er anmodet om at yde 150.000 kr. til at finansiere aflønning af en pædagogisk medarbejder på stedet, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er anmodet om at dække omkostninger til administration mv. svarende til 150.000 kr.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har allerede i budget 2001 fundet finansiering til at yde økonomisk støtte til projektet over midler afsat til Miljøtjenesten, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bidrager til projektet ved at stille kontorfaciliteter, booking system mv. til rådighed. De 2 forvaltningers finansiering af økonomisk støtte til projektet skal således ikke behandles i de pågældende udvalg.

Hvis Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vælger at yde tilskud til "Kløvermarken" vil projektet fremover udelukkende være kommunalt finansieret.

Den økonomisk støtte til "Kløvermarken" i 2001 kan finansieres ved ikke disponerede midler fra den samlede budgetramme til daginstitutioner, mens det må forventes, at der skal findes en anden finansiering af støtten fra 2002. Derfor foreslås det, at den årlige støtte på 150.000 kr. fra 2002 og frem sættes på ønskelisten til budgettet.

SAGSBESKRIVELSE

Naturprojekt "Kløvermarken" er et projekt, der er startet af og tidligere har været drevet i samarbejde mellem Frie Børnehaver, Københavns Miljø- og Energikontor og "Daghøjskolen Økologiske Igangsættere". I dag drives projektet af Miljøtjenesten, som hører under både Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Stedet fungerer som udflugtsmål for blandt andet skoler og daginstitutioner. Projektet bliver drevet som en foreningen med en bestyrelse, hvor der sidder repræsentanter for brugere og igangsættere af projektet.

"Kløvermarken" har hidtil fået dækket en væsentlig del af driftsomkostningerne via bidrag fra forskellige fonde, men siden sommeren 2000 har projektet manglet midler til aflønning af en pædagogisk medarbejder og til afholdelse af løbende driftsudgifter.

Projektet har derfor nu anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at yde et årligt økonomisk tilskud på 150.000 kr. til at dække driftsudgifter til husleje, el, varme, vand, forsikring og vedligeholdelse. Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er hver især blevet anmodet om at yde tilskud på 150.000 kr. til aflønning af en pædagogisk medarbejder på projektet og udgifter til administration og kontorfaciliteter.

Hvis anmodningen om økonomisk støtte imødekommes vil projektet fremover udelukkende være kommunalt finansieret.

I anmodningen om økonomisk støtte forslår "Kløvermarken", at der nedsættes en bestyrelse for projektet med repræsentanter fra:

  • Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
  • Miljøtjenesten
  • Initiativgruppen bag projektet
  • Brugergrupper

Forvaltningen sidder som hovedregel ikke repræsenteret i bestyrelser for selvstændige projekter e.l. Den fremtidige status for Naturprojekt "Kløvermarken" er imidlertid på nuværende tidspunkt uklar. Det indstilles derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i første omgang lader sig repræsentere i en følgegruppe indtil den fremtidige status for projektet er afklaret. Hvis projektet får status som et rent kommunalt tilbud, kan det overvejes, om forvaltningen senere skal indgå i en styregruppe eller bestyrelse for projektet.

ØKONOMI

"Kløvermarken" har anmodet både Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om årlig støtte på 150.000 kr. (i alt 450.000 kr.). Miljø- og Forsyningsforvaltningen finansierer deres del af tilskuddet via midler afsat til Miljøtjenesten, mens Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bidrager til projektet ved at stille kontorfaciliteter, booking system mv. til rådighed

Hvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal yde tilskud til "Kløvermarken" i 2001 indstilles det, at støtten finansieres over den samlede budgetramme til daginstitutioner, mens det indstilles, at støtte fra 2002 og frem sættes på ønskelisten til budgettet.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • kopi af henvendelse fra Naturprojekt "Kløvermarken" til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med anmodning om økonomisk støtte

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top