Mødedato: 31.08.2000, kl. 13:00

Etablering af ét fælles sprogcenterråd for kommunens syv sprogcentre

Etablering af ét fælles sprogcenterråd for kommunens syv sprogcentre

for mødet «MDAT» kl

Det rådgivende Integrationsudvalg

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 31. august 2000

Fraværende med afbud: Marie Jeppesen, Mikkel Warming, Taner Yilmaz og Peter Skaarup.

Fraværende i øvrigt: Wallait Khan.

A. Benhaddou mødte kl. 13.25 under behandlingen af sag nr. 2 på dagsordenen.

Udvalget besluttede, i henhold til KSL § 20, stk. 4, 1. pkt., at lade kontorchef Peter Juul Andersen overvære mødet.

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

1. Etablering af ét fælles sprogcenterråd for kommunens syv sprogcentre

IU 48/2000 J.nr. 112/00

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udkastet til vedtægt for ét fælles sprogcenterråd udsendes til høring

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2000

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling.

 

Økonomiforvaltningens indstilling til Det Rådgivende Integrationsudvalg:

Økonomiforvaltningen indstiller, at Det Rådgivende Integrationsudvalg afgiver følgende høringssvar:

"Det Rådgivende Integrationsudvalg kan tilslutte sig Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling om at etablere et fælles sprogcenterråd for kommunens syv sprogcentre, under forudsætning af at der ikke i forbindelse med høringen af brugerne fremkommer væsentlige indvendinger herimod, og at der skabes den fornødne lovhjemmel.

Det Rådgivende Integrationsudvalg kan være bekymret for en svækket repræsentation af brugere ved dannelsen af et fælles sprogcenterråd for alle skoler i stedet for et sprogcenterråd ved hver skole, men kan gå ind for den enklere administrative struktur. Det må dog forudsættes, at der ved tilrettelæggelsen af sprogcenterrådets arbejde sikres en løbende dialog med brugerne på alle syv sprogskoler, og at brugerne sikres medindflydelse lokalt på de enkelte skoler."

 

Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 31. august 2000

Godkendt med tilføjelse om, at udvalget om et halvt år ønsker en status fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen angående implementeringen af det fælles sprogcenterråd.

Behandling: Høringssvar afgives.

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at der oprettes ét fælles sprogcenterråd for de syv sprogcentre, der er i Københavns Kommune. Det bliver muligt efter den ændring af lovgivningen, som Undervisningsministeriet har varslet vil finde sted, efter sommerferien.

Et sprogcenterråd skal i følge danskundervisningsloven rådgive sprogcentrets ledelse og kommunalbestyrelsen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget). I rådet skal sidde repræsentanter for de instanser, der henviser til danskundervisning, og repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner m.v. samt kursister og lærere.

På Borgerrepræsentationens møde den 23. september 1999 blev det i overensstemmelse med den nuværende lovgivning vedtaget at oprette et sprogcenterråd for hvert af de københavnske sprogcentre. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen mener dog, at de rådgivende funktioner varetages bedre af ét fælles sprogcenterråd. Forvaltningen anbefaler derfor, at det vedlagte udkast til en vedtægt for et fælles sprogcenterråd sendes til høring.

 

Til top