Mødedato: 29.11.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Visionen "KøbenHAVN for ALLE"

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at sende visionen "KøbenHAVN for ALLE", som arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn har udarbejdet, til udtalelse i Kongens Enghave Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg og i Havneforum København.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg sender visionen "KøbenHAVN for ALLE", som arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn har udarbejdet, til udtalelse i Kongens Enghave Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg og i Havneforum København med svarfrist den 15. januar 2018. Se visionen i bilaget.

Problemstilling

Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn har udarbejdet visionen "KøbenHAVN for ALLE". Se bilaget. Visionen er et debatoplæg til brug for opgaven med at følge op på havnens løbende udvikling samt at redegøre for problemstillinger, der bør drøftes og søges løsninger på, inden det bliver for sent. Derudover fremlægges nye forslag og ideer, der skal indgå i det fremtidige strategiske arbejde med Københavns Havn.

Løsning

Arbejdsgruppen  foreslår, at lokaludvalget sender visionen til udtalelse i Kongens Enghave Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg Amager Vest Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg og i Havneforum København med svarfrist den 15. januar 2018.

Hensigten er, at lokaludvalget skal vedtage visionen endeligt i mødet den 31. januar 2018 og derefter sende den til de nye medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget samt til By & Havn sammen med de udtalelser, der måtte foreligge. 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets "Havnen tilbage til Københavnerne"

I arbejdsgruppen er man opmærksom på, at Kultur- og Fritidsudvalget den 9. november 2017 besluttede en status på arbejdet med tiltag, som er iværksat i og omkring Københavns Havn, og at det også besluttede en "havnepakke", som skal indgå i overførselssagen 2017/2018. Se bilaget.

Arbejdsgruppen vurderer, at Kultur- og Fritidsudvalgets tiltag kan ses som delelementer i visionen "KøbenHAVN for ALLE".

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om at bruge et andet ord for "terapinbygninger" i sidste afsnit på side 4.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen, om at der til første afsnit på side 6 indføjes følgende sætning: "Af miljømæssige grunde ønsker vi en omlægning fra brændstof til eldrevne havnebusser."

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lotte Barfod om at afsnittene på side 10-12 om husbåde formuleres skrappere.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Svend Aage Jensen om at indføje et afsnit om faciliteter for børn.

    Lokaludvalget godkendte visionen "KøbenHAVN for ALLE" med ovennævnte tiltrådte ændringsforslag.
  2. Lokaludvalget godkendte at visionen sendes til udtalelse i Kongens Enghave Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg og i Havneforum København med svarfrist den 15. januar 2018.
Til top