Mødedato: 25.04.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Hvordan kan vi fremover gøre Christianshavn bedre for de mange gamle?

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte arbejdsgruppernes bud på, hvordan vi fremover kan gøre Christianshavn bedre for de mange gamle, og beslutte, hvordan det arbejder videre med temaet.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter de hidtidige arbejdsgruppers bud på, hvordan man fremover kan gøre Christianshavn bedre for de mange gamle - se løsningsafsnittet.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender hensigten i medlemsforslaget af 14. marts 2018, der fremgår af afsnittet "Problemstilling", om at lokaludvalget fortsætter med at arbejde for bedre vilkår for de gamle. 
  3. at Christianshavns Lokaludvalg opfordrer arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg til at komme med en indstilling til lokaludvalget om, hvordan lokaludvalget skal arbejde videre med temaet.

Sagen tager udgangspunkt i to medlemsforslag fra det tidligere medlem af lokaludvalget Tage Henningsen.

Problemstilling

Lokaludvalgets møde den 20. december 2017
I mødet den 20. december 2017 behandlede lokaludvalget følgende forslag fra Tage Henningsen:

"Hvordan kan vi fremover gøre Christianshavn bedre for de mange gamle ?"

Tage Henningsen henviser til en mail den 24. oktober 2017 fra overborgmesteren til medlemmer af Socialdemokratiet (uddrag):

"København skal være en by for alle aldersgrupper. Mange lever her hele livet, og for mig er det vigtigt, at vores by også er attraktiv at bo i, efter vi forlader arbejdsmarkedet.

Derfor præsenterer jeg i dag et ældreudspil med ti konkrete forslag til, hvordan København bliver en endnu bedre by for ældre.

To ting er for mig at se særlig vigtigt i seniorlivet: Livskvalitet og tryghed.

Livskvalitet igennem fællesskaber og mulighed for at udvikle sig hele livet. Og tryghed for at de nødvendige tilbud er der, når helbredet svigter og behovet opstår. Og disse to ting, tager Socialdemokratiets ældreudspil udgangspunkt i.

Når vi bliver ældre, har vi stadig brug for at komme rundt i byen. Vi har brug for kultur, idræt og foreninger, der holder både krop og hoved i form, og samtidig giver os mulighed for at være en del af sociale fællesskaber. Og så har vi stadig brug for et godt sted at bo. Kravene til bolig ændrer sig, når vi kommer op i årene. De skal være lettilgængelige, og mange ønsker at bo i seniorbofællesskaber.

Dem skal vi have flere af.

10 forslag til en bedre ældreby:

• Flere seniorbofællesskaber

• 500 ekstra københavnerbænke og bedre toiletter

• Fællesskaber for seniorer

• Bedre tilgængelighed og trafiksikkerhed

• God overgang til plejehjem

• Tidlig udredning af demens

• Mere fast personale i hjemmeplejen

• God og billig mad

• IT-vejledning i eget hjem

• Tryg hjemkomst efter hospitalsophold"

I mailen henviser overborgmesteren til sin flyer om ældrepolitik.

I mødet den 20. december 2017 besluttede lokaludvalget, at lokaludvalgets arbejdsgrupper skulle komme med forslag til lokaludvalgets møde den 31. januar 2018 om, hvordan man fremover kan gøre Christianshavn bedre for de gamle, idet arbejdsgruppernes forslag skulle tage udgangspunkt i bemærkningerne, der faldt i lokaludvalgsmødet, samt i Christianshavns Bydelsplan 2017.

 

Lokaludvalgets møde den 31. januar 2018
I mødet den 31. januar 2018 traf lokaludvalget følgende beslutninger:

  1. Lokaludvalget tog til efterretning, at det behandler sagen "Hvordan kan vi fremover gøre Christianshavn bedre for de mange gamle ?" i sit møde den 21. marts 2018.
  2. Lokaludvalget godkendte følgende forslag fra Tage Henningsen: "Den igangværende proces (...), hvor arbejdsgrupper o.a. kommer med forslag til forbedringer ønsket udvidet med følgende: Koncentreret liste over eksisterende tilbud fra kommunen, private, frivillige og vore 2 kirker."
  3. På forslag fra Tage Henningsen bad lokaludvalget arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg om at arbejde videre med sagen.

 

Medlemsforslag fra Tage Henningsen den 14. marts 2018
"Christianshavns Lokaludvalg ønsker på dette møde, at det nyvalgte Christianshavns Lokaludvalg vil fortsætte med at arbejde for bedre vilkår for de gamle. Derfor bør alle de fremkomne forslag og ideer samles og gemmes til senere fremsendelse til det nyvalgte lokaludvalg."

 

Lokaludvalgets beslutninger den 21. marts 2018

Fra referatet:

"1. Lokaludvalget drøftede arbejdsgruppernes bud på, hvordan man fremover kan gøre Christianshavn bedre for de mange gamle. Der var følgende bemærkninger:

  • Lokaludvalget skal starte med få forslag.
  • Lokaludvalget skal starte med forslag, der tilgodeser de svageste gamle.
  • Etablering af et plejehjem på Christianshavn bør prioriteres højt.

2. Lokaludvalget godkendte medlemsforslaget af 14. marts 2018, der fremgår af afsnittet "Problemstilling", om at lokaludvalget opfordrer det nyvalgte Christianshavns Lokaludvalg til at fortsætte med at arbejde for bedre vilkår for de gamle og at alle de fremkomne forslag og ideer bør samles og gemmes til senere fremsendelse til det nyvalgte lokaludvalg."

 

Lokaludvalgets beslutning den 11. april 2018

Sagen blev udsat.

Løsning

Efter drøftelse med lokaludvalgets forretningsudvalg foreslår formanden,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter de hidtidige arbejdsgruppers bud på, hvordan man fremover kan gøre Christianshavn bedre for de mange gamle - se løsningsafsnittet.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender hensigten i medlemsforslaget af 14. marts 2018, der fremgår af afsnittet "Problemstilling", om at lokaludvalget fortsætter med at arbejde for bedre vilkår for de gamle. 
  3. at Christianshavns Lokaludvalg opfordrer arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg til at komme med en indstilling til lokaludvalget om, hvordan lokaludvalget skal arbejde videre med temaet.

 

Fra indstillingen til lokaludvalgsmødet den 21. marts 2018

"Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter arbejdsgruppernes forslag til, hvordan man fremover kan gøre Christianshavn bedre for de gamle:

Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn
Arbejdsgruppen mener, at børn, ældre og andre svage trafikanter skal tilgodeses. Der er problemer med fremkommelighed og tryghed på Christianshavn, og det er et problem, at det ofte kniber med gennemførelse af gode tanker samt med vedligehold. Adgang til kollektiv transport og til offentlige toiletter er også noget, der skal tages højde for. 
 

Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Lokaludvalget har ønsket, at alle arbejdsgrupper udtaler sig om dette emne. Arbejdsgruppen mener, at følgende skal højprioriteres:

  • transport i bydelen
  • plejeboliger i bydelen
  • ældreboliger i bydelen

De ældre skal kunne få deres behov dækket i bydelen - ikke mindst deres boligbehov.

Nye forslag :

  • for ældre, enlige mænd: Madfællesskaber (eventuelt udbygning af det eksisterende madbilletsystem).
  • flere skal have kendskab til klubber som f.eks. skibsmodelbyggeriet på Nyholm, radiostationen Oksa(?)
  • ældreguider, som kan formidle de forskellige ældretibud til rette vedkommende
  • gratis fitness for ældre
  • vi støtter op om ideer som "Pandekagehuset" (ældre og børn bager pandekager sammen i en del af Søkvæsthuset).

 

Miljøgruppen
Vi ønsker:

  • et plejehjem og ældreboliger

  • et Sundhedshus med sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut m.fl. og hvor der er aktiviteter, evt et spisehus, hvor der kan opsamles erfaringer om hvordan man klarer hverdagen. En slags borgerservice, hvor man kan få information og hjælp. Både forebyggende og hjælpende

  • Vinkebusser, små el-busser, der kører på de små gader på Christianshavn og især når ud til Voldboligerne og det hvide snit

  • Flere bænke opsat. Når de opsættes langs bolværket, så kan de forhindre bil-parkeringer

  • Bredere fortove"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg kommer med en indstilling til lokaludvalget om, hvordan lokaludvalget skal arbejde videre med temaet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede de hidtidige arbejdsgruppers bud på, hvordan man fremover kan gøre Christianshavn bedre for de mange gamle. 
  2. Lokaludvalget godkendte hensigten i medlemsforslaget af 14. marts 2018, der fremgår af afsnittet "Problemstilling", om at lokaludvalget fortsætter med at arbejde for bedre vilkår for de gamle. 
  3. Lokaludvalget opfordrede arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg til at komme med en indstilling til lokaludvalget om, hvordan lokaludvalget skal arbejde videre med temaet.
Til top