Miljø i byggeri og anlæg
Miljø i byggeri og anlæg
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. november 2005
Sager til beslutning
17. Miljø i byggeri og anlæg
BTU 650/2005 J.nr. 620.0004/03
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge-
og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at "Miljø i byggeri
og anlæg", der indeholder miljøorienterede minimumskrav inden for 9 temaer,
vedtages som forudsætning for nybyggeri, større ombygningsarbejder og
anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig
bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der støttes af kommunen
via reglerne om byfornyelse og støttet byggeri eller via kommunale puljer
at "Evaluering
af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" tages til efterretning som
Byfornyelse Københavns afrapportering af det af Borgerrepræsentationen i august
2003 iværksatte projekt.
RESUME
Københavns Kommunes
miljøorienterede retningslinier "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" skal
revideres hvert fjerde år. Med det nu foreliggende forslag, benævnt "Miljø i
byggeri og anlæg", er der på baggrund af blandt andet Københavns Agenda 21
2004-2007, ændret lovgivning, udviklingen i byggesektoren og et øget fokus på
energibesparelsespotentialer i bygninger sket væsentlige ændringer i forhold
til de hidtidige retningslinier. Kommunens anlægsarbejder inddrages under
retningslinierne, og der suppleres med temaerne Støj, Indeklima og Byggepladsen.
Retningsliniernes opbygning er også ændret med vægt på miljømål frem for virkemiddelorienterede
krav for herved at sikre større frihed for den projekterende i valg af løsningsmuligheder.
De ændrede
forudsætninger har desuden ført til en række nye minimumskrav samt skærpelse af
bestående. Miljørigtig projektering tillægges en central rolle som redskab til
dokumentation af overholdelse af miljømål og virkemiddelkrav.
I forhold til de
tidligere retningslinier indgår følgende væsentlige nye minimumskrav:
1.
Miljørigtig projektering kræves gennemført ved
anvendelse af KKplanner.
2.
Arkitektoniske hensyn i forbindelse med miljøtiltag
varetages som beskrevet.
3.
Krav til energiforbrug i nybyggeri fastlægges som
Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2.
4.
Der åbnes mulighed for dispensation fra det nuværende
krav om anvendelse af bygas, når der foreligger en dokumenteret risiko, et
særligt lavt forbrug eller anden væsentlig grund.
5.
Vandforbrug i husholdninger må ikke overstige 100 liter
pr. person pr. døgn. I daginstitutioner, kontorer og lignende må forbruget ikke
overstige 34 liter pr. bruger pr. døgn, med mindre særlige behov kan dokumenteres.
Udgangspunktet for nye
krav er, at de fører til betydelige driftsgevinster og er fordelagtige i et totaløkonomisk
perspektiv. Der er foretaget en vurdering af alle nye krav, herunder særlig
dokumentation for energikravet.
Som grundlag for revision af retningslinierne er der
gennemført en evaluering af de tidligere retningslinier, som hermed fremlægges.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 1. marts 2001 (BR 28/01) at
udsende pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" som forudsætning for
støttetilsagn i forbindelse med byfornyelse og støttet boligbyggeri samt i
forbindelse med opførelse, ombygning og istandsættelse af kommunalt byggeri.
Det blev desuden besluttet, at retningslinierne anbefales som
inspiration i forbindelse med privat byggeri, samt at minimumskravene optages
som bestemmelser i lokalplaner, i det omfang planloven giver mulighed for det.
Forslag til revision af retningslinierne skal fremover forelægges
Borgerrepræsentationen hvert fjerde år i overensstemmelse med revisionstakten
for kommuneplanen, og der skal efter behov udgives faktablade med væsentlige udviklinger
på det byøkologiske område.
Revision og ajourføring af
retningslinierne
Det nu foreliggende
forslag til reviderede miljøretningslinier - "Miljø i byggeri og anlæg" - er
udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forvaltningerne. Der er foretaget
en revision, ajourføring og på en række punkter er der sket en skærpelse af de
nugældende retningslinier. Forslag til retningslinier fremgår af bilag 1.
De væsentligste udgangspunkter for
revisionen er:
·
Beslutninger truffet af Borgerrepræsentationen
og udvalg i den mellemliggende periode, særligt Dogme 2000, Københavns Agenda
21 2004-07, miljøpolitikken og parkpolitikken samt sektorplaner.
·
Ændret lovgivning, særligt ændringer af
energikrav i Bygningsreglementet med virkning fra starten af 2006, der følger
af EU's energiydelsesdirektiv (Direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige
ydeevne).
·
En evaluering af brug og effekt af kommunens
miljøretningslinier fra 1999 og frem til 2003 udarbejdet som grundlag for
revisionsarbejdet.
·
Ny byggeforskning og udviklingen med hensyn til
materialer, byggeteknik samt erfaringer i forvaltningerne og blandt rådgivere
og bygherrer.
·
Den generelle udvikling vedrørende energi og
ressourcer, der sætter fokus på værdien i realisering af et dokumenteret meget
stort besparelsespotentiale i bygge- og anlægssektoren samt på totaløkonomiske
betragtninger i beslutningsfasen.
·
Øget fokus på æstetik og sundhedsmæssige
kvaliteter i byggeriet og det offentlige rum i form af arkitektoniske krav og
krav til indeklima, støj og gener fra byggeri.
Forslaget til "Miljø i byggeri og anlæg" er på denne
baggrund ændret væsentligt i forhold til de nugældende retningslinier med en
udvidelse af anvendelsesområdet, nye temaer og en ny kravstruktur. De ændrede
forudsætninger har desuden ført til en række nye minimumskrav eller skærpelse
af bestående.
Anvendelsesområdet
er i forhold til de nugældende retningslinier udvidet til også at gælde for
kommunens anlægsarbejder. Kravet tager udgangspunkt i Dogme 2000-beslutningen
og Københavns Agenda 21 2004-2007, hvorefter "kommunen skal efterleve
miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet".
Temaerne er
suppleret med: Støj, Indeklima og Byggepladsen. Sidstnævnte tema indeholder
sammen med det hidtidige tema "Byrum og natur" krav i relation til anlægsarbejder,
og er desuden motiveret i muligheder for betydelige energi- og ressourcebesparelser
i byggeprocessen. Støj og indeklima er generelt fokusområder i forbindelse med
byggeri og anbefalet som selvstændige temaer i den gennemførte evaluering af de
hidtidige retningslinier.
Kravstrukturen er
ændret, således at de hidtil overvejende virkemiddelorienterede krav i videst
muligt omfang erstattes af miljømål (funktionsorienterede krav), der er
talsatte som norm eller beskrivende. Dette har til formål at sikre energi- og
ressourcebesparelser og andre kvaliteter i byggeriet samtidig med størst mulig
frihed til at vælge løsningsmuligheder, der er bedst egnede for det pågældende
projekt. Virkemiddelkrav kan desuden i nogle tilfælde være blokerende for
optimale miljøtekniske og arkitektoniske løsninger samt eksperimenter.
Kravstrukturen tager afsæt i generelle tendenser om
målstyring, som også er afspejlet i de seneste ændringer af
Bygningsreglementet. Målstyring er også anbefalet i evalueringen af de
hidtidige retningslinier.
En række af de hidtidige virkemiddelorienterede krav er dog
bibeholdt, herunder krav, der direkte eller indirekte følger af regulativer
m.v. Andre tidligere virkemiddelkrav samt forslag til nye virkemidler er samlet
til et katalog af anbefalede virkemidler, der kan overvejes som
løsningsmuligheder enkeltvis eller i kombination for at opfylde miljømålene.
De reviderede retningslinier
Det er en følge af ovennævnte ændringer i "Miljø i byggeri
og anlæg", at der ikke vil kunne foretages en direkte sammenligning med de
hidtidige krav. Nedenfor er væsentlige nye krav beskrevet.
Miljørigtig
projektering
Det foreslås, at byggeri, større ombygninger og
anlægsarbejder skal gennemføres ved anvendelse af miljørigtig projektering i
overensstemmelse med mål herom i Københavns Agenda 21 2004-2007.
Kravet om miljørigtig projektering er tillagt en central
rolle i forbindelse med retningslinierne, idet der herigennem skal ske en
dokumentation for, at miljømål og virkemiddelkrav er tilgodeset samt en
belysning af de miljømæssige og totaløkonomiske konsekvenser af valgte
løsningsmetoder. Miljørigtig projektering skal desuden sikre, at der foretages
en miljømæssig vurdering af projektet i bred forstand. Helhedsvurderingen skal
omfatte blandt andet sikring af høj arkitektonisk standard og tilpasning til
det bestående miljø samt sikring af god funktionalitet og fleksibilitet.
Københavns Kommunes Ejendomsenhed skønner, at kravet vil
føre til ca. 10 pct. forøgelse af teknikerhonorar, dvs. højst 1 pct. af
byggeomkostningerne. Det årlige anlægsbudget for byggeri er ca. 500 mio. kr. og
ekstraudgiften således ca. 5 mio. kr. til teknikerhonorar. Miljørigtig projektering
må dog på lidt længere sigt skønnes at blive et normalt krav til rådgivere, der
ikke honoreres særskilt. Krav om miljørigtig projektering indgår i dag blandt
andet som konkurrenceparameter i forbindelse med udbud af grundkapital til
alment byggeri.
Københavns Kommune har ladet udvikle et digitalt værktøj til
miljørigtig projektering - KKplanner - der er tilpasset kommunens bygge- og
anlægsaktivitet og tager udgangspunkt i kommunens miljømål. Værktøjet kræves
anvendt som hovedregel, idet der vil være tale om en indkøringsperiode, hvor
der kan anvendes andre værktøjer.
Miljø- og Forsyningsudvalget bevilgede i 2004 1,5 mio. kr.
til udvikling af KKplanner. Værktøjet er nu færdigudviklet og under afprøvning
på konkrete projekter i Vej & Park, cykelruten gennem Nørrebroparken på
strækningen fra Rantzausgade til og med en ny bro over Åboulevard, samt i
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med en udvidelse af daginstitutionen i
det tidligere Rudolph Berghs Hospital. Et notat om KKplanner er vedlagt som bilag
4.
Arkitektoniske krav
Det har været et grundsynspunkt ved udarbejdelsen af retningslinierne,
at miljørigtigt byggeri og høj arkitektonisk kvalitet kan forenes. Også i denne
sammenhæng har miljørigtig projektering en central rolle.
Det foreslås, at der i projekteringsprocessen skal ske en
vurdering af projektet i bred forstand omfattende emner som højt arkitektonisk
kvalitetsniveau, tilpasning til det bestående miljø, god funktionalitet og
fleksibilitet. Desuden foreslås der mere specifikke arkitektoniske krav i
forbindelse med energirenovering af bestående bygninger, herunder opsætning af
teknisk udstyr, samt indpasning af miljøstationer og lignende udstyr i gårdmiljøer
og offentlige rum.
Arkitektoniske krav kan eventuelt føre til øgede
anlægsudgifter, og især i forbindelse med renovering kan arkitektoniske hensyn
være fordyrende og føre til, at miljøtiltag fravælges. Ved nybyggeri vil de
nævnte arkitektoniske emner og miljøtiltag kunne tænkes ind i projektet fra
start med ingen eller beskedne merinvesteringer. Nye "energiintegrerede"
byggekomponenter med varmeakkumulering, klimaskærm med solceller, solcellepaneler
som solafskærmning og lignende skønnes at kunne reducere merinvesteringerne og
samtidig åbne op for nye arkitektoniske muligheder.
Energi
Udgangspunktet for energikravene er Københavns Kommunes
overordnede mål om begrænsning af CO2-udledning samt mål i Københavns
Agenda 21 2004-2007 om 1 pct. årlig reduktion af kommunens energiforbrug
(2002-2007). Forslagene til energikrav er desuden fastlagt ud fra et ønske om
at udnytte et meget stort potentiale for driftsbesparelser i forbindelse med
nybyggeri og ombygninger. Drift og vedligeholdelse kan tegne sig for op til 80
pct. af ressourceforbruget i bygningers levetid. Det årlige forbrug til el,
vand og varme i kommunens bygninger er af størrelsesordenen 330 mio. kr.
Det foreslås, at nybyggeri skal opfylde Bygningsreglementets
standard for lavenergiklasse 2, hvor rammen for det beregnede energiforbrug er
reduceret med 25 pct. i forhold til Bygningsreglementets almindelige krav.
Energikravet svarer til krav stillet i "Miljørigtigt byggeri
– en smal sag", de såkaldte Dogmeretningslinier, der er fælles miljøretningslinier
for 5 kommuner tilsluttet Dogme 2000-samarbejdet (Albertslund, Ballerup,
Fredericia, Herning og Københavns Kommune). Disse retningslinier, der allerede
er vedtaget af flere af de deltagende kommuner, behandles politisk parallelt
med "Miljø i byggeri og anlæg". Både Miljø- og Forsyningsudvalget (MFU 73/2005
og Bygge- og Teknikudvalget BTU 210/2005) tog i forbindelse med udvalgshøringen
forbehold over for krav til energiforbrug, indtil konsekvenserne var blevet nærmere
belyst. Det forudsattes, at Københavns Kommune foretog sådanne
konsekvensvurderinger i forbindelse med revision af egne retningslinier.
En indstilling om Dogme 2000-retningslinierne forelægges
Miljø- og Forsyningsudvalget samtidig med denne indstilling.
I bilag 2 "Miljø i byggeri og anlæg – vurdering af
økonomiske konsekvenser" er der foretaget en vurdering af nye og skærpede krav.
Hovedkonklusionen vedrørende energikravet er:
·
For kommunalt byggeri vil der være behov for en
merbevilling på op til ca. 1,5 pct. af byggeomkostningerne, heraf ca. 1 pct.
til opfyldelse af Bygningsreglementets generelle krav. Københavns Kommunes
Ejendomsenhed har vurderet, at kravet om lavenergiklasse 2 indebærer en
merudgift på ca. 2 mio. kr. årligt og en driftsbesparelse det første år på ca.
0,2 mio. kr. Øvrige energikrav vurderes at koste ca. 1 mio. kr. årligt.
·
For alment byggeri vil tilsvarende skulle ske en
omprioritering inden for rammebeløbet på ca. 2 pct. af byggeomkostningerne,
heraf 1,1-1,3 pct. til opfyldelse af Bygningsreglementets generelle krav.
·
Opnåelse af lavenergiklasse 2 kan ske med en
merinvestering på 90 kr. pr. m² etageareal med en beregnet tilbagebetalingstid
på 13-14 år (energiprisniveau primo 2005).
·
Kravet indebærer en driftsgevinst svarende til
en halvering af bygningens varmeforbrug i forhold til nugældende regler.
Da det i Københavns Kommune generelt er vanskeligt at
gennemføre alment byggeri inden for rammebeløbet, vil konsekvenserne af de nye energikrav blive fulgt nøje som led
i støttebehandlingen.
Der er ikke i Socialministeriet p.t. overvejelser om en
forhøjelse af rammebeløbet som følge af nye energikrav i Bygningsreglementet.
Såfremt energikravet indebærer kvalitetsforringelser med hensyn til andre dele
af byggeriet, vil der blive rettet henvendelse til ministeriet om en forhøjelse
rammebeløbet.
Gas
De hidtidige krav vedrørende anvendelse af bygas i
forbindelse med byfornyelse og tilslutning af nybyggeri, der ligger inden for
eller op til forsyningsområdet, er videreført. Da der ikke kan stilles krav om
installation af gas i private dele af bebyggelser med blandede ejerformer,
forudsættes beslutning om udvidelser af forsyningsområdet truffet ud fra en
totaløkonomisk vurdering på grundlag af den konkrete fordeling af ejerformer i
området.
På foranledning af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
der finder det uhensigtsmæssigt og totaløkonomisk ufordelagtigt at etablere
dobbelt installation i institutioner, hvor madlavning kun foregår i beskedent
omfang, er der foreslået mulighed for dispensation, når der foreligger en
dokumenteret risiko, et særligt lavt forbrug eller anden væsentlig grund.
Mulighed for dispensation af sikkerhedshensyn har baggrund i den praksis, der
er besluttet i forbindelse med plejeboliger.
Hovedintentionen bag gaskravet er direkte forbrug af
ressourcen og begrænsning af CO2-udledning. Dispensationsmuligheden
vurderes ikke at få målbar betydning herfor.
Vand
Udgangspunktet for krav til vandforbrug er mål om en
væsentlig reduktion af det gennemsnitlige forbrug i husholdninger og
erhvervsliv i Vandforsyningsplan 2001. Ved byfornyelse og nybyggeri er det vurderet,
at der ved tilrettelæggelse af installationer og valg af armaturer og udstyr
kan opnås forbrug lavere end gennemsnittet uden forringelse af komfort og
hygiejne.
Det foreslås på denne baggrund, at der ved nybyggeri stilles
krav om, at vandforbruget i husholdninger ikke må overstige 100 liter pr.
person pr. døgn og i daginstitutioner, kontorer o. lign. må vandforbruget ikke
overstige 34 liter pr. bruger pr. døgn, med mindre særlige behov kan dokumenteres.
Kravene regulerer ikke brugeradfærd, men skal sikre, at de
valgte tekniske løsninger er tilstrækkelige i forhold til "normal adfærd". Valg
af tilstrækkelige tekniske virkemidler skal dokumenteres gennem miljørigtig
projektering.
Vandbehovet i forskellige typer af institutioner kan variere
meget, og kravet kan derfor fraviges efter særlig dokumentation.
Kravene vurderes ikke eller kun i beskedent omfang at
medføre merudgifter. Der vil være tale om en driftsgevinst, der i husholdninger
i forhold til det nuværende gennemsnitsforbrug vil være på ca. 20 pct.
Anlægsarbejder
Forslag til mål og virkemiddelkrav vedrørende anlægsarbejder
indgår i temaerne Byrum og natur og Byggepladsen. Kravene er helt overvejende
baseret på Borgerrepræsentationsbeslutninger, lovgivning og indarbejdet
praksis. I bilag 2 indgår en oversigt over krav i de to temaer med oplysning om
baggrund og eventuelle omkostninger. Det vurderes generelt, at kravene ikke
medfører omkostninger, der ligger ud over, hvad der i dag kalkuleres med i
anlægsbudgetter.
Øvrige krav
I oversigten i bilag 2 indgår samtlige minimumskrav i "Miljø
i byggeri og anlæg", der er nye i forhold til de hidtidige retningslinier. Oversigten
indeholder oplysninger om baggrunden for kravene, en vurdering af økonomiske
konsekvenser samt en uddybning heraf.
Øvrige minimumskrav har helt overvejende baggrund i love og
regulativer, sektorplanlægning eller beslutninger, der er truffet i anden
sammenhæng, og vurderes generelt ikke at medføre nye udgifter.
Evaluering af de hidtidige retningslinier
Borgerrepræsentationen
har den 28. august 2003 (BR 350/2003) besluttet, at der skal gennemføres en
evaluering af de hidtidige retningslinier for at vurdere opnåede miljøgevinster,
økonomiske konsekvenser samt pjecens anvendelighed og brug med henblik på den
kommende revision.
"Evaluering
af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"
er
udført af Byfornyelse Københavns i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen
og omfatter retningslinierne fra deres ikrafttræden i 1998 og frem til 2003.
Evalueringen er fremlagt i borgmesterens forkontor som bilag A.
Evalueringen
indeholder en opgørelse over gennemført byfornyelse og byggeri samt eksempler
på de forskellige typer med en nærmere belysning af miljøtiltag og deres betydning.
Det har ikke været muligt at tegne et mere detaljeret billede af miljøeffekter
og økonomiske konsekvenser inden for den forholdsvis korte periode, fordi mange
byggerier er længe undervejs. Evalueringen indeholder endvidere en spørgeundersøgelse
blandt byggeriets forskellige parter om retningsliniernes brug og betydning.
Desuden her fire udvalgte "miljøeksperter" lavet en konkret bedømmelse af
retningslinierne.
Evalueringen
fremsætter en række anbefalinger, som er inddraget i arbejdet med revision og
ajourføring af retningslinierne, herunder vedrørende indarbejdelse af miljømål
og nye temaer.
Arbejdet
med evalueringen har peget på et behov for en nærmere opfølgning af de enkelte
byggerier, herunder registrering af driftsresultater, for fremover at kunne
vurdere miljøeffekter og økonomiske konsekvenser.
"Miljø i byggeri og anlæg" som pjece
"Miljø i byggeri og anlæg" forudsættes i overensstemmelse
med hidtidig praksis anvendt i forvaltningerne samt som reference i
lokalplaner. Det er desuden et formål, at pjecen skal være inspirationskilde i
bredere forstand for rådgivere, private bygherrer, miljøorganisationer m.v.
Retningslinierne forudsættes derfor udgivet som illustreret pjece med
referencer til miljørigtigt byggeri, tekniske løsninger og byøkologiske tiltag.
I forbindelse med tilrettelæggelse af pjecen kan der blive behov for en
redaktionel bearbejdning af noteværk og idékatalog.
Det videre arbejde
Arbejdet med revision og ajourføring af retningslinierne
forudsættes videreført i overensstemmelse med den gældende beslutning. En ny
udgave af "Miljø i byggeri og anlæg" skal således forelægges
Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2009. Efter behov udgives løbende
faktablade med eventuelle nye miljøkrav samt om udviklingen på det byøkologiske
område. Ændringer i organisationen
omkring projektet i relation til Københavns Kommunes nye forvaltningsstruktur
forudsættes aftalt mellem forvaltningerne.
Høring
Et udkast til "Miljø i
byggeri og anlæg" har i maj-juni 2005 været sendt i høring i Økonomiforvaltningen,
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen,
Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udkastet blev
desuden sendt til Agenda 21 centrene samt en række samarbejdsparter inden for
byggeri og anlæg.
Resultatet af høringen og en stillingtagen til de
indkomne bemærkninger fremgår af et høringsnotat, der er vedlagt som bilag 3.
Høringssvar er fremlagt på borgmesterens forkontor som bilag B.
Der er blandt andet som følge af høringen sket
viderebearbejdning af retningslinierne. Det nu foreliggende forslag er derfor
efterfølgende sendt til de 5 forvaltninger. Den reviderede udgave af
retningslinierne har givet anledning til bemærkninger fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen ved Københavns Ejendomme.
I Københavns Ejendommes supplerende bemærkninger følges der
op på en række af forvalt
ningens tidligere fremsatte bemærkninger med skøn over
merudgifter i forbindelse med nye krav. Københavns Ejendomme anslår, at de
samlede merudgifter med betydelig usikkerhed vil beløbe sig til 13-28 mio. kr.
årligt for kommunens byggeri. Heraf anslås merudgifter til miljørigtig
projektering på ca. 5 mio. kr. og til nye energikrav på 2 mio. kr.
De største merudgifter (6-21 mio. kr.) vurderes at være
knyttet til krav om udskiftning af forurenet jord på legepladser m.v., samt at
sundhedsrisici ved forurening generelt ikke må afhjælpes gennem byggetekniske
foranstaltninger. Der er imidlertid ikke her tale om merudgifter i relation til
de nye retningslinier, da kravene svarer til gældende praksis i dag.
Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger er vurderet i
høringsnotatet (bilag 3). De supplerende bemærkninger fra Københavns Ejendomme
har givet anledning til en præcisering af krav vedrørende jordforurening.
Københavns Ejendomme peger desuden på, at finansiering af
nye miljøtiltag som udgangspunkt kun kan ske ved besparelser inden for anlægsbudgettet,
og at skærpede krav derfor bør følges op af nye finansierings- og lejemodeller,
der i højere grad tager udgangspunkt i totaløkonomi.
Økonomi
Det helt overordnede kriterium for de foreslåede nye
miljømål og virkemiddelkrav, der ikke direkte følger af beslutninger truffet af
Borgerrepræsentationen eller lovkrav m.v. er, at realiseringen kan ske uden en
væsentlig forøgelse af anlægsomkostningerne, og at der er tale om krav med
umiddelbare gevinster eller en forholdsvis kort tilbagebetalingstid og under
alle omstændigheder krav, der er fordelagtige i et totaløkonomisk perspektiv.
De vurderede økonomiske konsekvenser vedrørende miljørigtig
projektering, energikrav og arkitektoniske krav er omtalt i det foregående.
En vurdering af konsekvenser af samtlige nye minimumskrav
fremgår af bilag 2.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af
Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste.
Revisionen
af "Miljø i byggeri og anlæg" tager udgangspunkt i mål i Dogme 2000, Københavns
Agenda 21 2004-2007, miljøpolitikken, parkpolitikken og diverse sektorplaner.
Nye
miljømål og virkemiddelkrav har til formål at opnå væsentlige energi- og ressourcebesparelser
i byggeri og anlæg og sunde fysiske omgivelser. En samlet, mere detaljeret
vurdering af retningsliniernes effekt vil kun kunne ske efterfølgende. I den
gennemførte evaluering (bilag A) har det ikke været muligt inden for et kort
tidsrum at tegne et detaljeret billede af miljøeffekten af de hidtidige
retningslinier. I bilag 2 (underbilag 1) er der for nye miljømål og
virkemiddelkrav, der ikke er en følge af lovkrav eller regulativer, i videst
muligt omfang angivet driftsgevinster.
For sagstypen har følgende miljømål særlig
betydning:
"Kommunen skal efterleve miljømæssigt
bæredygtige retningslinier inden for byggeri og anlæg"(Dogme 2000)
"Miljø
i byggeri og anlæg" er en ajourføring af de hidtidige retningslinier og lever
op til Dogme-målet. Der er på en række væsentlige punkter sket en skærpelse af
kravene til byggeri og byfornyelse, hvilket forventes at have en positiv effekt
med hensyn til energi- og vandbesparelser og byggeriets ressourceforbrug og
kvalitet i bred forstand. I overensstemmelse med Dogme-målet er
retningslinierne udvidet til at omfatte anlægsarbejder, der ikke indgik i de
tidligere. Nye krav indgår i temaerne Byrum og natur og Byggepladsen og
indebærer miljøgevinster i forbindelse med reduktion af støj, støv- og
partikelforurening og energi- og materialeforbrug samt bedre affaldssortering.
"Inden udgangen af 2005 anvendes miljørigtig
projektering til alt kommunalt og støttet byggeri samt
anlægsarbejde"(Københavns Agenda 21 2004-2007)
Der
stilles krav om anvendelse af miljørigtig projektering ved anvendelse af
KKplanner eller tilsvarende værktøj. Ved miljørigtig projektering skal der ske
dokumentation for, at miljømål er overholdt samt belysning af miljømæssige og
totaløkonomiske konsekvenser af de valgte løsningsmetoder. Det skal desuden
sikre, at der foretages en miljømæssig vurdering af projektet i bred forstand.
"CO2-udledning fra
energiproduktion, transport og affaldshåndtering skal reduceres med 35 pct.
1990-2010" (CO2-plan for København 1990-2010).
Hovedkravet
vedrørende energiforbrug er, at det beregnede energiforbrug i nybyggeri ikke må
overstige Bygningsreglementets standard lavenergiklasse 2. Kravet indebærer en
halvering af varmeforbruget i nybyggeri i forhold til krav i Bygningsreglement
1995. Ved renovering af bestående byggeri vil særligt krav til energieffektive
ventilationsanlæg og pumper kunne føre til betydelige energibesparelser - op
til 75 pct. i forhold til gammel teknik.
Muligheden
for dispensation for anvendelse af bygas i nybyggeri ved særligt lavt forbrug
m.v. vurderes ikke at blive mærkbar i relation til direkte forbrug af energikilden
og CO2-reduktion.
"Det gennemsnitlige vandforbrug i 2010 må
ikke overstige 110 liter pr. person pr. døgn i husholdninger og 34 liter pr.
person pr. døgn i erhvervslivet" (Vandforsyningsplan 2001).
Hovedkravet
vedrørende vandforbrug er, at vandforbruget i husholdninger ikke må overstige
100 liter pr. person pr. døgn, og i daginstitutioner, kontorer og lignende må
vandforbruget ikke overstige 34 liter pr. bruger pr. døgn, med mindre særlige
behov kan dokumenteres.
Den
positive gevinst i forbindelse med vandkravet vil afhænge af de kommende års
byggeaktivitet.
Samlet set vil "Miljø i byggeri og anlæg" have en positiv
miljøeffekt.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Udkast
til retningslinierne "Miljø i byggeri og anlæg", 4. november 2005
Bilag 2:
"Miljø i byggeri og anlæg – vurdering af økonomiske konsekvenser", 6.
oktober 2005
Bilag 3: Høringsnotat,
6.oktober 2005
Bilag 4: Status
for KKplanner, 7. oktober 2005
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR (Rådhuset, 1. sal vær. 36 og
61)
Bilag A:
"Evaluering af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"
Bilag B:
Kopi af høringssvar jf. høringsnotat, 6. oktober 2005 (bilag 3)
Mette Lis Andersen