Mødedato: 14.08.2002, kl. 14:00

Høring vedrørende styringsredskab for ejendomsvedligeholdelse

Høring vedrørende styringsredskab for ejendomsvedligeholdelse

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. august 2002

Sager til beslutning

4. Høring vedrørende styringsredskab for ejendomsvedligeholdelse

BTU 367/2002 J.nr. 422.0018/02

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at det i sagsfremstillingen anførte udkast til brev sendes til Kultur- og Fritidsudvalget

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 23. maj 2002 at sende rapport om beskrivelse af et styringsredskab til ejendomsvedligeholdelse til Høring i de stående udvalg og Økonomiudvalget.

Det foreslås i rapporten, at der indkøbes et stort fælles styringsredskab til ejendomsvedligeholdelse (Caretaker).

Formålet med at indkøbe et fælles program til styring af området er at sikre et samlet overblik over vedligeholdelsesstandarden samt styrke vedligeholdelsesindsatsen i kommunen.

Det foreslås, at Bygge- og Teknikudvalget tilslutter sig indkøb af et fælles system, men at der inden implementering foretages en nærmere vurdering af, om der skal foretages en nærmere afgrænsning af bygninger efter art og anvendelse.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Under Bygge- og Teknikforvaltningen er der en række meget små bygninger, hvor arbejdet med indtastning af stamdata samt løbende vedligeholdelse af systemet kan være betydeligt i forhold til værdien af registreringerne.

Endvidere må det vurderes nærmere, om der er typer af bygninger, hvor redskabet ikke er hensigtsmæssigt, f.eks. kapeller.

Det fremgår af rapporten, at RIA i dag anvender systemet og endvidere, at RIA ikke har behov for flere licenser. RIA administrerer ikke alle ejendomme i forvaltningen, og der vil derfor være behov for flere licenser til programmet end det i rapporten anførte for Bygge- og Teknikforvaltningen.

Rapporten vurderer omkostninger i forbindelse med implementering af programmet og uddannelse af brugere i anvendelsen af programmet, som Borgerrepræsentationens tidligere bevilling til området vurderes at dække, samt omkostninger til den fremtidige vedligeholdelse af programmet, der skal betales af forvaltningerne i fællesskab.

Det er Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at der for nogle ejendomme vil skulle anvendes flere ressourcer til registrering af vedligeholdelsesstandarden på bygningerne, end der anvendes i dag. Forvaltningen vil derfor skulle prioritere dette højere end i dag.

Det indstilles, at følgende udkast til brev sendes til Kultur- og Fritidsudvalget:

"Kultur- og Fritidsudvalget

Høring vedrørende styringsredskab til ejendomsvedligeholdelse

Kultur- og Fritidsudvalget har sendt rapport om styringsredskab til ejendomsvedligeholdelse til høring i de stående udvalg.

Bygge- og Teknikudvalget, som har behandlet sagen i mødet den 14. august 2002, kan tilslutte sig indkøb af fælles styringsredskab til ejendomsvedligeholdelse, som alle forvaltninger skal anvende.

Bygge- og Teknikudvalget vurderer, at der inden implementeringen af systemet skal ske en nærmere afgrænsning af, hvilke bygninger, der hensigtsmæssigt kan anvende systemet. Det kan f.eks. være en afgrænsning efter størrelse eller efter bygningers særlige anvendelse, f.eks. hensigtsmæssigheden i at f.eks. kapeller registreres i systemet.

Bygge- og Teknikudvalget vil have behov for flere licenser til systemet end de licenser, som RIA har i dag, da der er andre enheder, der har ansvar for vedligeholdelse af bygninger i Bygge- og Teknikforvaltningen.

Bygge- og Teknikudvalget vurderer endvidere, at der vil skulle anvendes flere ressourcer i Bygge- og Teknikforvaltningen til området ved implementeringen af systemet, idet der ikke alle steder i dag registreres på det niveau, som anvendelsen af det nye styringssystem kræver. Udvalgene vil derfor skulle prioritere ejendomsområdet højere end i dag. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere disse merudgifter.

Med venlig hilsen

Søren Pind

Jens Jacobsen"

BILAG VEDLAGT

Høringsskrivelse fra Kultur- og Fritidsudvalget med kopi af rapport: Beskrivelse af et styringsredskab til ejendomsvedligeholdelse

Jens Jacobsen

Til top