Mødedato: 10.08.2005, kl. 14:00

Busfremkommelighed 2005 - Brønshøj Torv

Busfremkommelighed 2005 - Brønshøj Torv

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. august 2005

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Busfremkommelighed 2005 - Brønshøj Torv

 

BTU 396/2005  J.nr. 2139.0017/05

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at  busfremkommelighedsprojektet for Brønshøj Torv gennemføres ved at fjerne venstresvingspilen fra Frederikssundsvej mod Brønshøjvej udenfor myldretiden.

 

 

RESUME

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 1. juni 2005 blev indstillingen "Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning" (BTU 309/2005) anbefalet, idet behandlingen af projekt nr. 6 om Brønshøj Torv blev udsat med henblik på videre belysning.

 

Forvaltningen indstillede oprindeligt helt at fjerne venstresvingspilen fra Frederikssundsvej mod Brønshøjvej, men på baggrund Bygge- og Teknikudvalgets bemærkninger har forvaltningen revurderet punktprojektet.

 

For alligevel at tilgodese trafikafviklingen af biler, opretholdes venstresvingspilen som efter grønt, dvs. at den lyser i de sidste 4 sekunder af den almindelige grøntid, men kun i myldretiderne. Uden for myldretiderne er pilen unødvendig, pga. de korte omløbstider, og beslaglægger desuden uforholdsmæssigt meget tid på bekostning af fremkommeligheden i Frederikssundsvej, især for busserne.

 

Forvaltningen vil, såfremt Bygge- og Teknikudvalget godkender nærværende indstilling, udføre Brønshøj Torv punktprojektet i forbindelse med udførsel af de øvrige busfremkommelighedsprojekter i efteråret 2005.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 1. juni 2005 blev indstillingen "Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning" (BTU 309/2005) anbefalet, idet behandlingen af projekt nr. 6 om Brønshøj Torv blev udsat med henblik på videre belysning.

 

Beskrivelse af projektet i den oprindelige indstilling (BTU 309/2005):

 

Problemstilling

Linie 2A har tidligere haft endestation på Brønshøj Torv og har derfor fra Frederikssundsvej kørt til venstre ad Brønshøjvej. Der er derfor etableret en venstrepil, som skulle hjælpe bussen med venstresvinget. Med ændret ruteføring er det blevet muligt at tilgodese trafikken på Frederikssundsvej yderligere.

 

 

Løsning

Venstrepilen for trafikken til Brønshøjvej sløjfes og signalanlægget omprogrammeres. Den frigivne kapacitet kan tildeles Frederikssundsvej.

 

Forventet effekt

Omprogrammering af signalanlægget vil give en forøget kapacitet i krydset som vil gavne både bil- og bustrafikken.

 

Uddybning af indstilling

På Brønshøj Torv blev der ultimo 2001 etableret en venstresvingspil fra Frederikssundsvej mod Brønshøjvej for at mindske køretiden for linie 2A, der dengang vendte på torvet og derved kunne undgå lang ventetid.

 

2A mod centrum svinger ikke længere til venstre fra Frederikssundsvej mod Brønshøjvej, da ruten er blevet forlænget til Tingbjerg. Bussen kommer nu udefra og svinger til højre mod Brønshøjvej fra Frederikssundsvej. Det vil sige, at pilen ikke længere er til gavn for bussens fremkommelighed, men snarere til gene.

 

Den grønne pil fra Frederikssundsvej mod Brønshøjvej lyser i dag 2 situationer:

- Førgrønt for busser - bussens ankomst anmeldes via spoler i vejbanen og pilen lyser inden de modkørende biler ad Frederikssundsvej mod byen får grønt.

- Eftergrønt for alle - sammen med de sidste 4 sekunders grøntid ud ad Frederikssundsvej lyser pilen i hvert omløb.

Førstnævnte situation er meget usædvanlig, mens den anden er almindeligt anvendt, for at få venstresvingsbanen rømmet for biler.

 

Forvaltningen indstillede oprindeligt helt at fjerne venstersvingspilen fra Frederikssundsvej mod Brønshøjvej, men på baggrund Bygge- og Teknikudvalgets bemærkninger har forvaltningen revurderet punktprojektet.

 

For alligevel at tilgodese trafikafviklingen af biler, opretholdes venstresvingspilen som eftergrønt, dvs. at den lyser i de sidste 4 sekunder af den almindelige grøntid, men kun i myldretiderne. Uden for myldretiderne er pilen unødvendig, pga. de korte omløbstider, og beslaglægger desuden uforholdsmæssigt meget tid på bekostning af fremkommeligheden i Frederikssundsvej, især for busserne.

 

Økonomi

Økonomien til projektet er medtaget i indstillingen "Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning" (BTU 309/2005).

Miljøvurdering

Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste for indstillinger der skal miljøvurderes.

Andre konsekvenser

Forvaltningen vil, såfremt Bygge- og Teknikudvalget godkender nærværende indstilling, udføre Brønshøj Torv punktprojektet i forbindelse med udførsel af de øvrige busfremkommelighedsprojekter i efteråret 2005.

 

Høring

Alle busfremkommelighedsprojekterne er udvalgt i samråd med HUR.

Projekterne er forhåndsgodkendt af politiet.

 

 

Ole Bach


 

Til top