Mødedato: 09.11.2005, kl. 14:00

Støtte med tilskudsdeklarationsmidler til 2 projekter

Se alle bilag

Støtte med tilskudsdeklarationsmidler til 2 projekter

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. november 2005

 

 

Sager til beslutning

 

32.      Støtte med tilskudsdeklarationsmidler til 2 projekter

 

BTU 618/2005  J.nr. 631.0061/05

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at der af tilskudsdeklarationsmidler ydes støtte som

- tilskud på 600.000 kr. til forskønnelse af Søllerødgade

- tilskud på 300.000 kr. til inventar til gårdanlæg i foreningen BK3 (karreen Ingerslevgade/Arkonagade/Dybbølsgade/Esbern Snares Gade)

 

RESUME

Plan & Arkitektur har modtaget 2 ansøgninger om støtte med tilskudsdeklarationsmidler på tilsammen 900.000 kr. Ansøgningerne ligger inden for de områder, som kan modtage tilskud, men er på grund af de ansøgte beløbs størrelse (over 250.000 kr.) eller projektets karakter ikke omfattet af den bemyndigelse Bygge- og Teknikudvalget har givet Plan & Arkitektur til at meddele tilsagn administrativt.

Ansøgningen vedrørende Søllerødgade drejer sig om tilskud på 600.000 kr. til trafiksikring og gadens forskønnelse, mens den anden ansøgning drejer sig om støtte på 300.000 kr. til renovering og fornyelse af legepladser hos gårdlauget 3BK (karreen Ingerslevgade/Arkonagade/Dybbølsgade/Esbern Snares Gade)

De samlede udgifter til de 2 projekter beløber sig totalt til ca. 8 mio. kr., hvoraf som nævnt ca. 900.000 mio. kr. ansøges finansieret med tilskudsdeklarationsmidler. Restudgifterne finansieres dels ved anden form for støtte, dels af beboerne i de berørte ejendomme.

Støtten foreslås ydet som tilskud.

Såfremt støtte meddeles vil restbeholdningen af tilskudsdeklarationsmidler udgøre godt 10,7 mio. kr.


SAGSBESKRIVELSE

Lovgrundlag og administration

Stat og kommune ydede i 1920'erne tilskud til opførelse af en række beboelsesejendomme og parcelhuse. I den forbindelse blev der på ejendommene tinglyst deklarationer om kontrol med lejefastsættelsen og om afgivelse til staten og kommunen af ove rskud ved ejendommenes salg.

I 1964 blev der åbnet mulighed for at frikøbe sig for deklarationerne, og indbetalte overskud skulle anvendes til boligsociale formål.

De indbetalte beløb skulle oprindeligt deles ligeligt mellem stat og kommune, men efter en lovændring i 1998 tilfalder overskud alene kommunen.

Den 27. august 1998 (BR 428/98) besluttede Borgerrepræsentationen, at administrationen af tilskudsdeklarationsordningen skulle placeres i Bygge- og Teknikforvaltningen.

Den 29. september 1999 (BTU 351/99) fastlagde Bygge- og Teknikudvalget nærmere kriterier for forvaltningens tildeling af tilskud på op til 250.000 kr., idet ansøgninger for beløb over 250.000 kr. samt ansøgninger vedrørende boligsociale formål i forbindelse med byfornyelse, kvarterløftsopgaver o. lign. - typisk med kulturelle eller miljømæssige islæt - skal forelægges Bygge- og Teknikudvalget.

Beholdning af midler.

I 1998 udgjorde kontantbeholdningen 12,5 mio.kr. I perioden til udgangen af december 2004 er modtaget indtægter på 12,3 mio. kr., dvs. de akkumulerede indtægter udgør 24,8 mio. kr. I 2005 er tilgået yderligere 60.000 kr.

I perioden 1.januar 1998 - december 2004 har udvalget i 30 sager bevilget støtte med 7 mio. kr., og Plan & Arkitektur har i henhold til de gældende retningslinjer bevilget tilskud med 3,1 mio. kr. i 34 sager, således at kontantbeholdningen ultimo december 2004 var godt 14,7 mio. kr.

Indtil udgangen af september 2005 har Plan & Arkitektur tildelt støtte med 70.000 kr. og i møderne 1. juni og 5. oktober 2005  har Bygge- og Teknikudvalget besluttet at yde tilskud/lån i 7 sager med i alt 3.070.000 kr. Beholdningen var herefter medio oktober 2005 godt 11,6 mio. kr.

Hvis de 2 ansøgninger imødekommes fuldt ud reduceres beholdningen til 10,7 mio. kr.

De 2 ansøgninger

 

1) Forskønnelse af Søllerødgade

Bygge- og Teknikudvalget godkendte den 18. juni 2003 (BTU 294/2003), at der til Søllerødgades forskønnelse kunne ydes støtte på 1.285.000 kr.(ekskl. moms) med midler fra Byudviklingspuljen.

Et endeligt projekt blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 28.april 2005 (BR 213/05), med en støtte på 1.007.000 kr. ekskl. moms (dvs. 1.258.750 kr. inkl.moms). Den samlede udgift var da anslået til 4.862.000 kr. (dvs. ca. 6,1 mio. kr. inkl. moms).

Efter den afholdte licitation blev der foretaget en række besparelser. Der blev imidlertid herefter konstateret, at bærelaget på en del af vejen er i en så ringe forfatning, at en egentlig udskiftning mellem Kvickly's parkeringsplads og Heinesgade er hensigtsmæssigt, hvilket Vej & Park er enige i. Foreningen ønskede endvidere gennemført et fuldt belysningsprojekt som oprindelig ønsket.

Merudgiften til bærelaget udgør 286.000 kr. og til belysningsprojektet 582.775 kr., begge beløb inklusive moms., dvs. tilsammen 878.515 kr.

På denne baggrund tildelte Økonomiudvalget den 6. september 2005 (ØU 318/2005) projektet støtte med 750.000 kr. fra Kickstartspuljen.

Forvaltningen anbefaler, at projektet støttes med et tilskud på 600.000 kr.

Hvis det ansøgte imødekommes vil de samlede udgifter ved projektets gennemførelse blive finansieret herefter således:

Beboernes egenfinansiering                3.572.256 kr.

Tilskud fra Nørrebro Kvarterløft                312.500 kr.

Tilskud fra Byudviklingspuljen          1.258.750 kr.

Tilskud fra Kriminalpræventivt Råd             20.000 kr.

Kickstartpuljen                                         750.000 kr

Tilskudsdeklarationsmidler                    600.000 kr.

Yderligere egenbetaling fra beboerne         480.228 kr.

Samlet udgift                                                                6.993.734 kr.

Som bilag 1 vedlægges projektet for Søllerødgade.

 

 

2) Fornyelse af gårdanlægget i BK3.

Foreningen omfatter 16 ejendomme med i alt 390 lejligheder i karreen Arkonagade/Dybbølsgade/Esbern Snares Gade/Ingerslevsgade på Vesterbro.

Ejendommene har for 25 år siden med støtte efter daværende byggelovs § 15 fået indrettet gårdrummet med bl.a. 2 legepladser, boldbaner m.v.

I foråret 2005 blev legepladserne gennemgået af Teknologisk Institut, der i en rapport af april 2005 foruden slid og ælde konstaterer, at lege-pladserne ikke lever op til nu gældende – bl.a. sikkerhedmæssige – krav.

Foreningen har herefter udarbejdet et foreløbigt projekt, hvorefter de 2 eksisterende legepladser fjernes og 2 nye opføres ligesom boldburet på boldbanen istandsættes.

Udgifterne hertil er anslået til ca. 980.000 kr., hvoraf foreningen (beboerne) selv finansierer ca. 661.000 kr. og søger om støtte til dækning af restbeløbet.

Forvaltningen finder den anslåede udgift i overkanten, men finder det på den anden side hensigtsmæssigt og ønskeligt at projektet gennem-føres og kan derfor anbefale, at der støttes med et tilskud på 300.000 kr.

Som bilag 3 vedlægges tegning over gårdens nuværende udformning.

 

Uddybning af indstillingen

Forvaltningen kan på det foreliggende grundlag anbefale at de to projekter fremmes gennem støtte med tilskudsdeklarationsmidler.

Projekterne vil blive yderligere gennemgået som led i den videre sagsbehandling i relation til støtten.

 

Miljøvurdering

Sagen om Søllerødgades forskønnelse er miljøvurderet i forbindelse med behandlingen af støtte med Byudviklingspuljemidler. Det der søges støtte til i projektet vedrørende fællesarealet på BK3 skønnes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Søllerødgade- skitse for projekt

Bilag 2: BK3 – eksisterende gårdanlæg

 

 

 

Ulrik Winge


 

Til top