Mødedato: 09.08.2000, kl. 14:00

Forventet regnskab juli 2000 samt halvårsregnskab for Bygge- og Teknikudvalget

Forventet regnskab juli 2000 samt halvårsregnskab for Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. august 2000

 

 

Sager til beslutning

 

1. Forventet regnskab juli 2000 samt halvårsregnskab for Bygge- og Teknikudvalget

 

BTU 321/2000 J.nr. 1429.0013/00

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

  1. Bygge- og Teknikudvalget godkender forventet regnskab, juli 2000 og halvårsregnskab
  2. Bygge- og Teknikudvalget godkender de foreslåede omlægninger af Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2000
  3. Bygge- og Teknikudvalget godkender den vedlagte redegørelse til økonomiudvalget vedrørende status for løsning af bogføringsproblemerne i Kommune Teknik København

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte budgettet for 2000 på mødet den 14. oktober 1999. Der er herefter vedtaget en række tillægsbevillinger. De største er udmøntning af lønpuljer, tilskud til Søren Kierkegaards plads, erstatning vedr. Folkets Park samt overførsler fra 1999 til 2000 og overførsler fra drift til anlæg. Der er i bilag vist en samlet oversigt over tillægsbevillingerne.

Ud over tillægsbevillingerne vedtaget i Borgerrepræsentationen foreslås foretaget interne omflytninger inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme. Der foreslås en omlægning, der teknisk udskiller Københavns Kirkegårde og Parkering København fra Vej & Park svarende til virksomhedskontrakterne. Det foreslås endvidere, at huslejen udlægges til de enkelte institutioner samt mindre omlægninger. Der er vedlagt et bilag med en nærmere beskrivelse af de interne omflytninger.

Der forventes samlet set kun en mindre afvigelse i forhold til det korrigerede budget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen godkendte budgettet for 2000 på mødet den 14. oktober 1999. Der er herefter vedtaget en række tillægsbevillinger. De største er udmøntning af lønpuljer, tilskud til Søren Kierkegaards plads, erstatning vedr. Folkets Park samt overførsler fra 1999 til 2000 og overførsler fra drift til anlæg. Der er i bilag vist en samlet oversigt over tillægsbevillingerne.

Ud over tillægsbevillingerne vedtaget i Borgerrepræsentationen foreslås foretaget interne omflytninger inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme. Der foreslås en omlægning, der teknisk udskiller Københavns Kirkegårde og Parkering København fra Vej & Park svarende til virksomhedskontrakterne.

Det foreslås endvidere, at huslejen udlægges til de enkelte institutioner. Bevillingen til betaling af husleje for den samlede interne huslejeordning er i budgettet for 2000 placeret i Sekretariatet.

Der foreslås endvidere foretaget korrektion for besparelse i Vej & Park for strukturomlægning, besparelse vedr. vejbelysning samt merudgift til styrkelse af bogholderi mv. i Vej & Park. samt mindre omlægninger. Der er vedlagt bilag med en samlet liste over de interne omflytninger.

Der forventes på nuværende tidspunkt kun mindre afvigelser i forhold til det korrigerede budget for 2000.

For driftsudgifterne forventes en afvigelse vedrørende Plandirektoratet, Parkering København og KTK.

For Plandirektoratet forventes nettomerudgifter på 0,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes mindreindtægter, der på nuværende tidspunkt ikke vurderes muligt at finde ved mindreudgifter på andre områder i Plandirektoratet.

Der forventes nettomerindtægter fra parkeringsordningen i 2000 på 2,8 mio. kr. i forhold til virksomhedskontrakten.

Der forventes mindreindtægter i KTK i forhold til budgettet på 2,2 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels forventede mindreindtægter på håndværksområdet, især el- og vvs-området, samt merudgifter på ca. 0,5 mio. kr. i følgeomkostninger i forbindelse med tab af gaderenholdelsen på Vesterbro.

På de rammebelagte anlægsområder forventes en merudgift på 1,3 mio. kr. i forbindelse med afslutningen af regnskabet for frihedsstøtten. Der vil snarest blive forelagt selvstændig sag herom. Der henvises til bilag for en samlet oversigt over det forventede regnskab.

Kvartalsregnskabet viser samlet set kun en mindre afvigelse på de rammebelagte driftsområder. Det dækker dog over store forskydninger for de enkelte institutioner i forvaltningen.

Der er store modsatrettede afvigelser mellem KTK og Vej & Park, hvilket skyldes, at der på nuværende tidspunkt er afregnet mindre end forventet. Indtægterne fra honorarer i RIA er ligeledes kommet ind senere end forventet.

Parkering København har haft højere indtægter end forventet i første halvår, og der er endvidere mindre forskydninger for de øvrige driftsområder. Der henvises til bilag for en samlet oversigt.

På anlægsområdet har der generelt i første halvår været lidt lavere udgifter end forventet, men der forventes ikke på nuværende tidspunkt at være væsentlige afvigelser ved regnskabsafslutningen.

Der er betydelige afvigelser vedrørende finansposterne, men dette er ikke usædvanligt på nuværende tidspunkt.

Økonomiudvalget besluttede ved behandling af kalkulen ved udgangen af 1. kvartal at anmode Bygge- og Teknikudvalget om en redegørelse for status for bogføringsproblemerne i Kommune Teknik København i forbindelse med regnskabsprognosen pr. 20. juli 2000.

Ved forsinkelsen af KØR fase 2 havde Kommune Teknik København behov for at anskaffe et system, der kan leve op til kravene vedrørende økonomi- og ressourcestyring, som de ændrede betingelser kræver.

Kommune Teknik har derfor anskaffet et andet system, men der skal overføres sumposteringer til KØR. Kommune Teknik har ikke kunnet leve op til de frister, der er aftalt med Økonomiforvaltningen ved implementeringen af det nye system.

Kommune Teknik har posteret udgifterne vedrørende 1. kvartal i KØR, og der arbejdes i øjeblikket på april og maj, der forventes overført til KØR i løbet af kort tid. Det forventes, at juni derefter kan overføres i løbet af en uges tid, jf. vedlagte notat fra Kommune Teknik.

Det indstilles, at Bygge- og Teknikudvalget sender Kommune Teknik Københavns redegørelse om bogføring i KØR til Økonomiudvalget.

 

BILAG VEDLAGT

  • Forventet regnskab for Bygge- og Teknikudvalget, juli 2000
  • Regnskab for 1.-2. kvartal 2000 for Bygge- og Teknikudvalget
  • Tillægsbevillinger i 1. halvår 2000 for Bygge- og Teknikudvalget
  • Omlægninger af Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2000
  • Notat om bogføringsproblemerne i Kommune Teknik København

 

/Jens Jacobsen

 

 

Til top