Mødedato: 26.01.2023, kl. 18:30
Mødested: Nørre Gymnasium, Mørkhøjvej 78, 2700 Brønshøj. Lokaludvalgsmødet holdes på lærerværelset.

Præsentation: Elever fra Nørre Gymnasium præsenterer deres arbejde med Husum Torv

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager præsentation af projektarbejde samt ønsker til udvikling af Husum Torv fra Nørre Gymnasiums elever til efterretning.

Problemstilling

Præsentation af Nørre Gymnasiums elevers arbejde og ønsker til Husum Torv

Eleverne vil præsentere deres arbejde og ønsker for udvikling af Husum Torv for lokaludvalget. Der er afsat 30 min. til præsentationen. Nørre Gymnasium faciliterer form og indhold for præsentation af elevernes arbejde.

Samarbejde i forbindelse med lokaludvalgets bydelsplan

I forbindelse med annoncering af lokaludvalgets kick-off-møde af bydelsplansprocessen d. 6/10-2022, blev sekretariatet kontaktet af Nørre Gymnasium ved lektorerne Stinne Bo Schmidt og Cecilie Bepler med ønske om samarbejde. Nørre Gymnasium udbyder et valgfag; 'Design og arkitektur', hvor eleverne arbejder med produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur. Læs mere her: Design og Arkitektur | Nørre G (norreg.dk).

I vinteren 2022 har arbejdet med deres ønsker til udvikling af Husum Torv. Husum Torv er trafikalt knudepunkt for en stor del af Nørre Gymnasiums elever, som passerer Husum Torv dagligt.

Bydelsplan

I lokaludvalgets udkast vision, strategier og indsatser i bydelsplan, indgår et strategisk samarbejde med Nørre Gymnasium under strategi 5: 'Vi sætter fokus på børn og unge', hvor der eksperimenteres med nye måder at inddrage børn og unge på.

Projektstart 17. november 2022

17. november deltog Christoffer Rosenkrands, Kirsten Vibeke Møller og Christian Erdmann sammen med sekretariatet på blokdag på Nørre Gymnasium, hvor eleverne kunne interviewe lokaludvalgsmedlemmerne og stille spørgsmål til Husum Torv - som opstart af deres projektarbejde med Husum Torv.

Løsning

Lokaludvalget tager elevernes præsentation til efterretning.

Videre proces

På et kommende møde kan lokaludvalget drøfte forslag og input til Husum Torv fra eleverne.

 

Beslutning

Elever fra Nørre Gymnasium præsenterede deres arbejde med udvikling af Husum Torv i tre præsentationer med modelbygning af deres forslag.

Nørre Gymnasium eftersender elevernes materialer.

Lokaludvalgets Byudviklingsudvalg drøfter elevernes arbejde og ideer til udvikling af Husum Torv.

Til top