Mødedato: 25.09.2025, kl. 18:30
Mødested: Mosehuset, Mosesvinget 3

Bevilling: Fortsat kommunikation og annoncering

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

27.03.2025: Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilgede 40.500 til testannoncering hos hhv. Sjællandske Nyheder og Jysk Fynske Medier.

Læs mere her: Bevilling: Testannoncering forår/sommer | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 40.500 kr. til annoncering og kommunikation i resten af 2025.

Problemstilling

Lokaludvalget har nedsat en arbejdsgruppe til sammen med sekretariatet at arbejde med lokaludvalgets kommunikation efter Brønshøj Husum avis i januar lukkede for tryk og husstandsomdeling.

I maj, juni og august er nye kommunikationskanaler blevet testet. 

Arbejdsgruppen har mødtes i september og foreslår sammen med sekretariatet, at annonceringen forlænges/fortsætter året ud, da det vurderes at øge lokaludvalgets synlighed overfor københavnerne.

Digital annoncering

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i månederne maj, juni og august testet digital annoncering via Sjællandske Nyheder (Brønshøj-Husum avis hjemmeside) og Jysk Fynske Medier (bannerannoncering på top100 besøgte hjemmesider i Danmark samt på Sociale Medier). Kampagnerapporterne for den digitale annoncering ses i bilag. 

Annoncer i Lokalavisen

Dertil har Brønshøj-Husum Lokaludvalg i samme periode haft 3 halvsiders annoncer i Lokalavisen, der gratis kan tages forskellige steder i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj.

Stedslig annoncering via byrumsstandere

Sekretariatet har opsat byrumsstandere følgende steder og løbende udskiftet plakaterne (pt. annonceres for lokalt Klimafolkemøde d. 5. oktober):

- Brønshøj Torv.

- Husum Torv.

- Husum Bypark.

- Krydset Ruten/Åkandevej.

- Krydset Frederikssundvej/Hareskovvej.

Der er endnu en byrumsstander på vej til SAB Utterslevhuse, der har sendt ønske herom til sekretariatet.

Nyhedsbreve

Sekretariatet udsender nyhedsbreve om lokaludvalgets arrangementer og projekter ca. hver 14 dag. Der ses en lille stigning i antallet af modtagere af nyhedsbrevet: I april var der 1046 tilmeldte modtagere af nyhedsbrevet. I august er der 1130 tilmeldte. 

Facebook og Instagram

Derudover er der kommet flere følgere på lokaludvalgets SoMe-kanaler:

I april var der 3660 Facebook-følgere. I september er der 3924 følgere.

I april var der 785 Instagram-følgere. I september er der 875 følgere.

Løsning

Lokaludvalget bevilger 40.500 kr. til annoncering og kommunikation i oktober, november og december. 

Forretningsudvalget støtter, at lokaludvalget bevilger 40.500 til fortsat kommunikation.

Økonomi

Sekretariatet indgår aftaler om annoncering ud fra følgende budget;

Digital bannerannoncering og SoMe hos Jysk Fynske Medier

20.000

3 annoncer i Lokalavisen (oktober, november, december)

13.200

13 ugers bannerannoncering hos Sjællandske Nyheder a 550 kr.

7.150

I alt

40.350

 

Midlerne tages fra pulje C (Kommunikation), hvor lokaludvalget har budgetteret med 52.500 kr. Kommunikation. 

Videre proces

Sekretariatet indgår aftaler om annoncering og udfører denne.

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilgede 40.500 kr. til annoncering og kommunikation i resten af 2025.
Til top