Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger
Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Ansøgninger
til Bydelspuljen
Der til ansøgningsfristen den
17. august indkommet 16 ansøgninger til Bydelspuljen. Én ansøgning er blevet
trukket tilbage igen, nemlig en ansøgning fra det nystartede initiativ TV
Tingbjerg. Ansøger ønsker i stedet dialog med lokaludvalget om mulighederne for
fremtidigt samarbejde. Lokaludvalgssekretariatet følger op på dette.
Lokaludvalget skal på dette møde træffe beslutning om 15 ansøgninger. 5 ansøgninger drøftes af lokaludvalget, så lokaludvalget kan tage stilling til habilitetsspørgsmål. 10 ansøgninger er placeret på en B-sag, og indstillingen vedr. disse ansøgninger godkendes i det øjeblik lokaludvalget godkender dagsordenen. Der er indstillet for i alt 89.358 kr. på B-sagen. Hvis et lokaludvalgsmedlem er uenig i Bydelspuljeudvalgets indstilling og ønsker at drøfte ansøgningen, skal medlemmet gøre opmærksom på dette ved mødets start, så ansøgningen kan løftes til drøftelse. Det samme gælder, hvis et medlem ønsker at drøfte habilitet i forhold til en ansøgning på B-sagen.
Der er pt. 201.917 kr. i Bydelspuljen. Hvis lokaludvalget følger Bydelspulje-udvalgets indstillinger vedr. Bydelspuljen, imødekommes ansøgninger for i alt 142.348 kr.
På lokaludvalgsmødet i august besluttede lokaludvalget at annoncere en ekstra ansøgningsfrist til 2026-Bydelspuljen, samme dato som der er første ansøgningsfrist til Bydelspuljen i 2027. Disse ansøgninger skal behandles på lokaludvalgsmødet den 19. november.
|
# |
Ansøger |
Projektets titel |
Ansøgt beløb |
Indstillet beløb |
A-sag / B-sag |
|
A |
DANAmark Solidaritet |
Social Run for Spain - Fællesskab uden grænser på Bellahøj |
50.000 |
0 |
B |
|
B |
Vejlauget Degnemose Allé |
Vejtræer på Degnemose Allé |
25.000 |
0 |
B |
|
C |
JAZZiVÆRK |
Nytårskoncert |
14.350 |
14.350 |
A |
|
D |
BRØK |
Vandtårnet hvisker - Kulturnatten 2026 |
30.000 |
30.000 |
A |
|
E |
Alteration |
EARSOUNDSCAPE 2026 - Brønshøj Vandtårn 1/11/2026 |
15.000 |
7.500 |
A |
|
F |
Arne Skov |
Repair Cafe Brønshøj |
1.140 |
1.140 |
A |
|
G |
Therese Hald Boesen |
'Materialernes Hukommelse - Naturens Spor på Papir’ hos tre kulturhuse i København |
23.400 |
0 |
A |
|
H |
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus |
Barselsworkshops i Tingbjerg |
5.250 |
5.250 |
B |
|
I |
Natasha Andersen, Kreativos ApS |
Kreative værksteder for børn og unge i Tingbjerg med “Natashas Genbrugsværksted” |
15.000 |
15.000 |
B |
|
J |
Teater Bæst |
Moster Teater-laboratorier – crash courses, hvor alt kan ske |
13.200 |
13.200 |
B |
|
K |
Teater Bæst |
LYDKORT en kortlægning af hjem gennem lyd - Pilotprojekt |
22.500 |
22.500 |
B |
|
L |
MusikAlliancen |
MusikAlliancen vokser men mangler indstrumenter |
3.908 |
3.908 |
B |
|
M |
Nina Hansen og Litte Søndergaard |
Fællesskabsfabrikanterne - Et opløftende og energigivende foredrag med Carsten Borch |
15.500 |
15.500 |
B |
|
N |
DRAG REVYEN F.M.B.A |
Drag Pop-Up i Brønshøj og Husum |
7.500 |
7.500 |
B |
|
O |
Jon Emil Odds Holmstrup |
Naturvejleder-tur for de mindste på Vestvolden |
13.000 |
6.500 |
B |
|
|
|
|
254.748 |
142.348 |
|
Hertil kommer 5 interne indstillinger til Pulje B: 'Lokaludvalgets egne projekter og københavnerinddragelse':
|
Indstillinger til Pulje B: Samarbejde og Netværk |
Arbejdsgruppe/temagruppe |
Beløb |
|
Brønshøj-Husum Idrætspriser |
Børn, Unge, Fritid, Idræt og Kultur |
20.000 |
|
"Unge engagerer unge" - samarbejde med mediefag og samfundsfag på Nørre Gymnasium |
Børn, Unge, Fritid, Idræt og Kultur |
12.000 |
|
Samarbejde med elevrådet på Nørre Gymnasium |
Børn, Unge, Fritid, Idræt og Kultur |
5.000 |
|
Lystændingsarrangement Brønshøj Vandtårn |
Ida Berendsen og Søren Cloos |
36.500 |
|
Mere liv i haverne |
Gitte Kirkeby |
20.000 |
|
I alt |
73.500 |
Ansøgninger til Kvikpuljen
Der er siden sidste lokaludvalgsmøde indkommet to ansøgninger til Kvikpuljen. Begge ansøgninger behandles for øjeblikket af Kvikpuljeudvalget.
Opdatering på Bydelspuljeprojekter
Stjernestunder 2026: Foreningen JAZZiVÆRK søgte i februar 40.000 kr. til at afholde ca. 7 koncerter i BRØK. Da der ikke var penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud, gav lokaludvalget en bevilling på 30.000 kr., og gav ansøger lov til at afholde færre koncerter. Ansøger har sendt et opdateret budget og meddelt, at foreningen kun kan afholde 4-5 koncerter for bevillingen, fordi Københavns Musikudvalg også har bevilget mindre støtte end ansøgt. Dette er godkendt af sekretariatet, på vegne af lokaludvalget.
Afrapporteringer fra afholdte Bydelspulje-projekter
Forenings- og Netværksdag 2026: Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus fik støtte til at afholde et arrangement i kulturhuset den 28. april, der fik navnet ”Forenings- og Fællesskabsdag” bydelens foreninger, primært rettet mod foreninger i Husum Nord og Tingbjerg. Arrangementet blev til i et samarbejde mellem Energicenter Voldparken, den boligsociale helhedsplan, Cafe Mors Varme Hænder og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Formålet var at understøtte bydelens mange fællesskaber med inspiration, viden og redskaber til at skabe inkluderende og åbne fællesskaber. Arrangementet bestod af: Inspirationsoplæg fra fem af de deltagende grupper/foreninger: Snakkeklubben, Café Majroe, De Gyldne Hænder, Igne:Oya samt Bydelsmødrene Husum Nord. Oplæg ved Sanne Skot fra Demokrati X / PRAXIS. Forestillingen ”Lille Frk. Larsens Store kærlighed” v. Teater Akkord, samt fællesspisning og fælles refleksion og dialog ved gruppeborde. Der deltog 60 personer, overvejende af kvinder i alderen 40 år og opefter. Der var dog mænd repræsenteret fra flere forskellige fællesskaber bl.a. Café Majroe og Repaircafé. Arrangementet er tænkt som en årlig tilbagevendende begivenhed, og næste år vil arrangørerne forsøge at få endnu flere mænd samt unge til at deltage. Ansøger har fået udbetalt 16.400 kr.
Kvindefest 2026: Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus fik støtte til at afholde en fællesskabsunderstøttende aften for kvinder den 10. april i kulturhuset. Arrangementet blev i i et samarbejde mellem Kvinfo, den boligsociale helhedsplan, Café Mors Varme Hænder, Bydelsmødrene samt samt frivillige fra de lokale fællesskaber og foreninger herunder Snakkeklubben, Bydelsmødre Husum Nord samt De Gyldne Hænder. Programmet indeholdt oplæg, fællesspisning, DJ og fælles kædedans til musik fra hele verden og danseundervisning. Ansøger havde forventet 75 deltagere, men der var meget stor interesse for at deltage til kvindefesten og ansøger måtte desværre afvise en del, der gerne ville melde sig til. I alt 120 endte med at deltage, en blanding af kvinder med etnisk dansk baggrund og kvinder med andre etniske baggrunde (bl.a. arabiske, indiske, somaliske, brasilianske og rumænske m.fl.) Ansøger har fået udbetalt 19.000 kr.
Brønshøj Sommerjazz 2026 – 100-års fejring af dansk jazz: Foreningen JAZZiVÆRK fik støtte til at afholde festivalen Brønshøj Sommerjazz på plænen ved Brønshøj torv den 3.-5. juli. Festivalen bestod af et aftenprogram fredag/lørdag (465 deltagere), en Børnefestival lørdag (775 deltagere) og et mere eksperimenterende søndagsprogram (ca. 100 deltagere). Som optakt til festivalen blev afholdt gratis koncerter i forbindelse med arrangementerne Husum Summer og Søndagspicnic på Vestvolden, en koncert for børneinstitutioner i Brønshøj samt en musikparade fra Husum til Brønshøj. Paraden samlede mange mennesker og skabte stor synlighed. I alt deltog omkring 700 personer i de gratis aktiviteter. Omkring 60 frivillige har været involveret i festivalen. Ansøger fik bevilget en underskudsgaranti på 90.000 kr., men på grund af anden fondsstøtte samt højt billetsalg har ansøger kun haft brug for 58.868 kr. Kirsten Møller var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet.
Sol over Brønshøj: BRØK - Brønshøj Kulturhus fik støtte til at afholde havefesten "Sol over Brønshøj" i BRØK og de grønne arealer omkring kulturhuset den 21. juni. Arrangementet havde fokus på natur og grøn omstilling og rummede aktiviteter for alle aldre bl.a. 2 koncerter i BRØKs have (Cirkusbanditterne og Johanne Jepsen) og en koncert i Rytterskolens have (Virelei), 2 workshops for voksne og 2 børneworkshops, sommermarked for værkstedsfællesskaberne i BRØK og foreningsboder med Rytterskolens havelaug, Utterslev Moses Venner, Havefællesskabet Brønshøj, Praktisk Økologi og Repaircafe. Desuden var der foredrag om gadekærets historie efterfulgt af dialogsamling om gadekærets mulige fremtid som oase for dyr og mennesker, som blev afholdt i samarbejde med lokaludvalget. Der deltog ca. 300 personer i alle aldre, hvilket var lavere end de forventede 500-1.000. Næste år vil ansøger lave mere og tidligere reklame for arrangementet og overvejer at afholde det en lørdag i stedet for en søndag. Ansøger har fået udbetalt 19.000 kr.
Åbent Husum: Aktivitetsforeningen EnergiCenter Voldparken fik støtte til en bydelsdækkende event med navnet ”Åbent Hus(um)” på Energicenter Voldparken den 11. juni, hvor lokale netværk og aktører fik mulighed for at vise sig frem og inviterer nye medlemmer ind i deres fællesskaber/tilbud. Der deltog 16 foreninger og grupper, som er aktive på Energicenteret og 12 øvrige foreninger, netværk og relevante aktører bydelen. For andet år i træk blev der afholdt en kagekonkurrence, som endnu en anledning for lokale netværk til at gøre opmærksom på sig selv (via en kage og præsentation af denne og egent netværk). Markus Grigo fra Bagedysten på DR 1 og bosiddende i Brønshøj, Ida Berendsen, forperson i lokaludvalget og Armin, Fritidsjobber fra FOLK & MAD, var dommerkomité. Godt 100 pers. benyttede sig af muligheden for at købe ”Dagens Ret” til hos FOLK & MAD fællesspisnings i Husum og derudover deltog ca. 100 gæster i alle aldre og etniciteter. Der var færre deltagere end de forventede 500, hvilket bl.a. kan skyldes voldsom regn på dagen for arrangementet. Ansøger har fået udbetalt 20.000 kr.
ON/CRYING - The Gravity of Tears af Antoinette Helbing:Metropolis - Københavns Internationale Teater fik støtte til at opføre forestillingen "ON/CRYING - The Gravity of Tears" i Brønshøj Vandtårn seks gange i perioden 16.-22. maj. Forestillingen inviterede publikum til at dykke ned i det brede spektrum af menneskelige følelser, med fokus på gråd. I vandtårnet blev skabt en installation bestående af scenografi, lyd, lys og glinsende væsker, som dannede rammen om forestillingen. Det var meningen, at installationen skulle være åben for publikum, fx skoler og fritidstilbud, i dagtimerne, men i stedet endte installationen med at være åben efter forestillingerne, så publikum kunne gå på opdagelse i installationen efter at have oplevet forestillingen. Det betød, at ansøger ikke som eller planlagt rakte ud til bl.a. lokale skoler og fritidstilbud med invitation til at opleve installationen, primært fordi ansøger vurderede, at installation og forestilling alligevel ikke var velegnet til et yngre publikum. Ansøger havde håbet på i 600 publikummer til forestillingerne og 500 gæster i installationen uden for forestillingerne, men det reelle antal var 280, hvilket bl.a. skyldes, at der af tekniske årsager kun måtte være 60 personer til hver forestilling. Forestillingen blev besøgt af både folk, der havde været i vandtårnet før, og folk, der aldrig havde været indenfor. Ansøger vurderer, at projektet har bidraget til en forståelse af, at Brønshøj-Husum tilbyder kunst og arkitektur, som det er værd at rejse efter. På trods af de færre deltagere vurderer sekretariatet, at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med det formål, der var beskrevet i ansøgningen og har udbetalt den bevilgede støtte på 25.000 kr. Kirsten Møller var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet.
Mosetræf 2026: Foreningen Utterslev Moses Venner fik støtte til at afholde det årlige Mosetræf den 30. august på forskellige lokaliteter ved mosen i Bispebjerg og Brønshøj-Husum. Frivillige foreninger og andre tilknyttet Utterslev Mose stod for aktiviteter og naturformidling under årets tema: ”Hvordan byen møder naturen?”. Der deltog omkring 130 frivillige og aktører. Lokaludvalget deltog også med en stand. I år der det lykkedes arrangørerne at udvide mosetræf-forberedelsesgruppen med flere nye aktive frivillige, hvilket gjorde organisering og afvikling af selve dagen lettere. Ansøger havde forventet omkring 1000-1500 deltagere, men på grund af blæst og regn var deltagerantallet lavere, omkring 500. Ansøger har fået udbetalt 39.000 kr. og Bispebjerg Lokaludvalg bidrog med et tilsvarende beløb. Alina Protsyk var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet.
Batidas Internationale Gadeteaterfestival 2026: Teatergruppen Batida fik støtte til at afholde en gadeteaterfestival med scenekunst fra hele verden i Brønshøj-Husum og Bispebjerg den 13.-16. august. Der blev afholdt i alt 14 ved Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus og på Brønshøj torv i tæt samarbejde med de to kulturhuse. Der var i alt 1130 publikummer til forestillingerne, hvilket er tæt på de forventede 1.200-1.400 deltagere. 1130 borger fordelt på 14 forestillinger. Ansøger oplever, at Tingbjerg stadig er det sværeste spillested at trække folk til, men synes forsat at det er vigtigt at prioritere forestillinger i denne del af bydelen. Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus oplevede tilstrømningen som en succes for området. Hvis festivalen vender tilbage til næste år, ønsker ansøger også at samarbejde med caféen ved Husum Boldklub om forestillinger i Husumparken. Ansøger har fået udbetalt 35.000 kr. og Bispebjerg Lokaludvalg har bidraget med et tilsvarende beløb. Thomas Markmann var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Puljemidler 2026
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i 2026 fået tildelt 1.730.333 kr. i puljemidler af Borgerrepræsentationen.
Puljemidlerne kan anvendes til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplan. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalget kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, fx andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Endelig kan lokaludvalget afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere.
Budget
Lokaludvalget besluttede på møde den 30. oktober 2025 at afsætte:
- 1.000.000 kr. til den ordinære Bydelspulje.
- 120.000 kr. til Juletræspuljen inkl. lys og tilhørende arrangement. Der kan maksimalt uddeles 60.000 kr. pr. ansøgning/projekt.
- 50.000 kr. til Kvikpuljen.
Lokaludvalget besluttede på møde d. 11. december 2025 at afsætte:
- 560.300 kr. til egne projekter, københavnerinddragelse og kommunikation.
Justeringer af lokaludvalgets budget
Lokaludvalget besluttede på møde d. 26. februar at flytte
- 39.000 kr. fra pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse' til pulje A: 'Bydelspuljen'.
Lokaludvalget besluttede på møde d. 28. maj at flytte:
- 28.000 kr. i restmidler fra Juletræspuljen til Bydelspuljen.
Dertil har lokaludvalget har fået tilbageført hhv. 6.662 kr. og 33.448 kr. til Bydelspuljen efter stikprøvekontrol (udført af sekretariatet, der er forpligtet til at foretage stikprøver på puljeprojekter) af puljeprojekter i 2025. Sekretariatet har tilbageført disse til Pulje A: Bydelspuljen.
Status på puljeøkonomi 2026
|
Puljemidler 2026 |
1.770.443 kr. |
|
|
|
|
Budget |
Disponeret |
Rest til disposition |
|
Bydelspulje (A) inkl. pulje til juletræer |
1.199.110 |
997.193 |
201.917 |
|
Kvikpulje (A) |
50.000 |
13.579 |
36.421 |
|
Egne projekter, københavnerinddragelse og kommunikation (B) |
521.300 |
503.207 |
18.093 |
|
Rest |
33 |
256.463 |