Mødedato: 24.09.2026, kl. 18:30
Mødested: 'Fysiklokalet', EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65

Drøftelse af svar på henvendelse om naturværksted med bemandet legeplads fra Kultur- Fritids- og Borgerserviceborgmester Christopher Røhl

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter svar fra Kultur- Fritids- og Borgerserviceborgmester Christopher Røhl på lokaludvalgets henvendelse om naturværksted med bemandet legeplads.

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i februar og igen før sommerferien sendt Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalget en henvendelse om naturværksted med bemandet legeplads ved EnergiCenter Voldparken. Se bilag.

Svar fra borgmesteren

Kære Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Tak for jeres henvendelse den 3. juli 2026 om muligheder for naturværksted og bemandet legeplads. Lad mig først og fremmest beklage den lange svartid.

Som borgmester på området er jeg meget optaget af, at vi får givet et løft til legepladserne i København, såvel opgradering af eksisterende som etablering af nye. Der er gode tanker i jeres forslag om at koble det med et naturværksted i Brønshøj-Husum med de særlige naturkvaliteter, som bydelen rummer.

I forandringsplanen for Brønshøj-Husum Nord, som vi behandlede i Borgerrepræsentationen den 20. august 2026, noterede jeg mig, at der også indgår forslag om både bemandet legeplads og naturværksted i bydelen. På samme måde bringes der fra både min og mine politiske kollegaer løbende budgetønsker ind til budgetforhandlingerne om initiativer på området.

Jeg er ikke afvisende for jeres ønske om, at en bemandet legeplads og/eller naturværksted kan placeres i Energicenter Voldparken i samspil med de mange gode initiativer derude, herunder den kommende Street Hub.

I lyset af forandringsplanen samt den foranalyse, der ikke opnåede efterfølgende anlægsbevilling til Budget 2026, mener jeg også, at der er behov for at hæve blikket og afdække behov, potentialer og muligheder på tværs af byen og bydelen. På den måde sikres bedst et kvalificeret grundlag, som har gode forudsætninger for at blive finansieret og realiseret, også i jeres bydel.

I mit videre arbejde vil jeg have jeres ønske i tankerne, og at der både behov og potentiale i Brønshøj-Husum.

Alt godt, Christopher Røhl

Kultur,- fritids- og borgerserviceborgmester             

Løsning

Lokaludvalget drøfter svaret fra borgmesteren.

Til top