Deltagelse i Medborgerskabsuge på Korsager skole i uge 41
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger repræsentanter til at deltage med oplæg i forbindelse med Korsager Skoles medborgerskabsuge i uge 41.
Problemstilling
Sekretariatet er blevet kontaktet af Korsager Skole, der holder medborgerskabsuge i uge 41 for udskolingseleverne (ca. 170 elever i alderen 13-15 år)
Medborgerskabsugen
Mandag, tirsdag og onsdag er der faglig undervisning i medborgerskab indenfor temaerne:
- Menneske
- Klima og natur
- Lokalsamfundet
Torsdag d. 8. oktober kl. 8.00-14.30 udfører eleverne ’gode gerninger’, f.eks. affaldsindsamlinger mv. inden for de tre temaer.
Oplæg fra lokaludvalgsmedlemmer
I forbindelse med Medborgerskabsugen efterspørger Korsager Skole oplæg fra et eller flere interesserede lokaludvalgsmedlemmer om medborgerskab/frivilligt engagement
- Mandag d. 5. oktober kl. 9.45-10.30
- Tirsdag d. 6. oktober kl. 9.45-10.30
Gode gerninger
Torsdag d. 8. oktober udfører skolens elever en række 'gode gerninger' inden for de tre temaer som afslutning på medborgerskabsugen. Korsager Skole er i dialog med en række organisationer og aktører ift. at udføre gode gerninger.
Løsning
Lokaludvalget vælger repræsentanter til at deltage i Korsager Skoles medborgerskabsuge med oplæg om Brønshøj-Husum Lokaludvalg og eget frivilligt engagement.
Forperson Ida Berendsen har meddelt, at hun kan deltage tirsdag d. 6. oktober.
Videre proces
Sekretariatet formidler til Korsager Skole, hvem der deltager. De deltagende lokaludvalgsmedlemmer forbereder selv mundtlige oplæg.