Medlemsforslag om beskyttelsesrum i metrostationer
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at forelægge en politisk sag, som undersøger muligheden for at nye metrostationer indrettes, så de i fremtiden også kan anvendes som beskyttelsesrum. Det er en forudsætning, at anlæg af Metro M5 ikke bliver forsinket og at tilkøb af beskyttelsesrum kan ske indenfor rammerne af aftalen indgået med regeringen om ”Byudvikling og Infrastruktur til Lynetteholm” og forslaget til anlægslov for Metro M5, som har været i høring. Undersøgelsen skal ske i dialog med Hovedstadens Beredskab, Metroselskabet og øvrigt relevante parter, ligesom finansiering søges delvist afdækket i samarbejde med regeringen,
- at løsningerne evalueres efterfølgende og at evalueringen forelægges politisk med henblik på, om eksisterende metrostationer med fordel kan ombygges, så de kan anvendes som beskyttelsesrum baseret på erfaringerne med oprettelsen af de nye beskyttelsesrum.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti)
Motivering
Hvis der kommer krig i Danmark, har vi ikke plads til alle københavnere i vores eksisterende beskyttelsesrum. I 2025 besluttede NATO-landene et måltal på 5% af BNP, hvoraf 1,5%-point kan bruges på investeringer i kritisk infrastruktur. Netop de 1,5 % er der for nuværende en del dialog om, ligesom der forventes en elastik i anvendelsen. Borgerrepræsentationen bør derfor undersøge muligheden for at bygge kommende metrostationer, så de også kan anvendes som beskyttelsesrum. Undersøgelsen skal ske i dialog med Hovedstadens Beredskab, Metroselskabet og øvrigt relevante parter, ligesom Regeringen skal inddrages i forhold til et økonomisk tilskud som del af NATO-bidraget.
Borgerrepræsentationen har stemt for at anlægge en ny metrolinje, M5, hvor hele eller dele af linjen skal føres under jorden. Det er Det Konservative Folkepartis vurdering, at det er afgørende for københavnernes sikkerhed, at de nye metrostationer indrettes efter det fornyet trusselbillede. Eksempelvis med bombesikkert overdækning over metroskakten, mulighed for aflukket ventilation i tilfælde af kemiske angreb, samt toilet- og vandfaciliteter til kortere kriseperioder.
På sigt kan de eksisterende metrostationer ombygges til beskyttelsesrum i det omfang, det er nødvendigt for at sikre kapacitet til alle københavnere. Flertallet af de nuværende metrostationer har ovenlysvinduer og ingen beskyttelse ned til perronen i tilfælde af nødsituationer. Der kan eksempelvis søges inspiration fra Ukraine, hvor metrostationerne også er beskyttelsesrum og udgør en del af den kritiske infrastruktur, når bomberne falder.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. april 2026
Medlemsforslaget blev forkastet efter afstemning med 47 stemmer imod 7. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: C
Imod stemte: Ø, F, A, B, V, I, Å, O og Q
Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne er enige om, at vi i København skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte borgerne mod følgerne af luftangreb. Derfor kan det også være relevant at undersøge mulighederne for beskyttelsesrum i metrostationer. Men beslutninger om den slags skal træffes i de rette fora, så de bliver tilstrækkeligt oplyst og håndteret under hensyn til fortrolighed. Københavns Kommune har overdraget kompetencen på området til Hovedstadens Beredskab. Det er derfor Hovedstadens Beredskab og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, der koordinerer indsatsen, mens kommunen bidrager, hvor vi kan.
Ministeriet er i øjeblikket i gang med at analysere civilbeskyttelsesområdet, herunder spørgsmålet om beskyttelsesrum, i lyset af det aktuelle trussels- og risikobillede. Det er vigtigt for os, at en løsning tager udgangspunkt i den analyse.”
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi er enige i, at vores samfundsberedskab skal styrkes i lyset af de store klimaforandringer og den sikkerhedspolitiske situation. Og at der er brug for en kraftig styrkelse af det civile beredskab for at kunne håndtere samfundets sikkerhed i tilfælde af krig, naturkatastrofer, pandemier, terrorangreb, cyberangreb, strømnedbrud eller andre kriser. Vi mener ikke, at beredskab kun skal forstås som beredskab til krig, men at det bør indeholde forberedelse til at kunne håndtere alle mulige aspekter af en krisesituation, herunder et socialt beredskab, som tager højde for borgere i diverse former for udsathed, hvis en krise rammer og byen eller dele af byen lukkes ned. Her ser vi desuden et behov for en national handlingsplan. Opgaven skal derfor håndteres i et bredere perspektiv, som tager højde for det aktuelle trusselsbillede og en behovsanalyse, der viser et samlet billede af de eventuelle mangler i vores eksisterende beredskab.”