KBH 2025 Klimaplanen
Borgerrepræsentationen skal godkende Københavns plan for at blive CO2-neutral i 2025, ”KBH 2025 Klimaplanen”.
Indstilling
Indstilling om,
1. at forslag til KBH 2025 Klimaplanen for, hvordan København bliver CO2-neutral i 2025 godkendes, herunder planens mål for 2025 og hovedindsatser og initiativer til og med 2016. Finansieringen af planen skal muliggøres gennem budgetaftaler og andre bevillingsmæssige beslutninger,
2. at midtvejsstatus for Københavns Klimaplan frem mod 2015 tages til efterretning, samt
3. at de i planen beskrevne mål og initiativer om Københavns Kommunes ejendomme og lejemål, godkendes.
(Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
Problemstilling
I den tidligere klimaplan fra 2009 blev det besluttet, at København skulle reducere sin CO2-udledning med 20 pct. inden 2015, og der blev samtidig vedtaget en vision om, at København skulle være CO2-neutral i 2025.
I Budget 2011 blev det besluttet, at Klimasekretariatet skulle ”udarbejde og implementere en samlet plan for, hvordan København bliver CO2-neutral i 2025, og skal sikre, at resultatet opnås ved hjælp af eksterne partnerskaber og høj grad af ekstern finansiering.”
Løsning
Forslag til KBH 2025 Klimaplanen (bilag 1) er en helhedsplan for, hvordan København kan blive CO2-neutral i 2025 med en sammenhængende samfundsøkonomi og fornuftig kommunaløkonomi. Samtidigt gør planen det ikke dyrere at være københavner. Planen kræver en bred og vedvarende indsats frem mod 2025, og den understøtter bedre livskvalitet i København, da initiativerne vil sikre mindre støj, renere luft, bedre boliger og bedre mobilitet. Alt i alt vil planen skabe miljø- og klimaforbedringer, skabe arbejdspladser og understøtte grøn vækst i København. Planen understøtter ambitionen om at gøre København til en endnu bedre by at bo i for Københavnerne.
Planen har fire hovedindsatsområder for CO2-reduktion. De er alle afgørende for at nå målet om CO2-neutralitet i 2025.
De fire Hovedindsatsområder
Energiforbrug: I 2025 skal energiforbruget i bygninger i København være reduceret markant. Det vil ske gennem energirenoveringer af eksisterende bygninger og høje energikrav til nybyggeri. Der er fokus på energiforbrug i bygninger og elforbruget i handels- og servicevirksomheder, hvor der er udfordringer men også et stort potentiale.
Energiproduktion: I 2025 vil københavnernes el og varme primært være baseret på vind, biomasse, geotermi og affald. Målet er, at fjernvarmen er CO2-neutral i 2025, og at København er med til at sikre vedvarende el-produktion, der samlet overstiger byens energiforbrug. Initiativerne gennemføres primært af forsyningsvirksomhederne, og da der er tale om markante infrastrukturelle forandringer sker implementeringen gradvis, sådan at hensyn til forsyningssikkerhed, miljø og økonomi imødekommes.
Mobilitet: Frem mod 2025 skal den grønne mobilitet i København styrkes. Cyklismen skal videreudvikles, der skal benyttes nye drivmidler i transportsektoren, og den kollektive transport skal udvikles. Det giver mindre trængsel, betydelige sundhedsgevinster og en dynamisk storby, der bidrager til Københavns vækstpotentiale.
Københavns Kommune som klimavirksomhed: Københavns Kommune skal reducere energiforbruget i kommunens egne bygninger og skifte til grønnere transportformer. Københavns Kommune skal også fokusere på indkøb, udskiftning af gadebelysning og adfærdsændringer hos kommunens ansatte.
Forslag til KBH 2025 Klimaplanen er udarbejdet i samspil med kommunens øvrige strategier og planer. Samlet set udgør indsatserne beskrevet i planen en bred indsats, der samlet set gør det muligt at blive CO2-neutral i 2025 og dermed verdens første CO2-neutrale hovedstad (bilag 3).
Københavns klimaarbejde vækker allerede international opsigt. Ud over at brande byen og skabe nye platforme for samarbejder skal planen understøtte det nære samarbejde i Øresundsregionen og de brede internationale by-samarbejder især med C40 og ICLEI. Samtidig vil KBH 2025 Klimaplanen videreudbygge potentialerne for eksport af grønne teknologier og løsninger.
Grøn Vækst
København har siden 1990 vist, at det er muligt at reducere CO2-udledningen samtidig med, at byen har oplevet økonomisk vækst. KBH 2025 Klimaplanen fortsætter den integrerede indsats, hvor CO2-neutralitet og grøn vækst understøtteer hinanden.
Et CO2-neutralt København vil understøtte en samlet platform for demonstration og udstillingsvindue af grønne danske teknologier. Ambitionen er, at det ikke blot skal være i form af demonstrationsanlæg i mindre skala, men fuldt implementeret, hvor virksomhederne kan vise deres styrkeposition enkeltvis og i partnerskaber.
Aktørinddragelsesproces
Københavns Kommune har siden september 2011 inddraget over 200 af de væsentligste eksterne aktører fra erhvervslivet, videninstitutioner og ngo’er i udarbejdelsen af de forretningsplaner (bilag 2), der ligger til grund for klimaplanen. I denne proces er klimaplanens initiativer blevet diskuteret og kvalificeret.
I april måned 2012 er der blevet holdt afsluttende møder med de forskellige aktørgrupper. Det har været en væsentlig del af processen, at få aktører og virksomheder så tæt på indsatserne som muligt. Inddragelsen af aktørerne tidligt i forløbet er med til at sikre validitet i planen samt sikre, at der er lagt et godt afsæt for kommende partnerskaber om udvikling af de enkelte initiativer og implementering af planen. Det er derfor vurderet, at der ikke er behov for en yderligere inddragelse af aktørerne gennem en høring.
Partnerskaber
Partnerskaber og samarbejder med virksomheder og videninstitutioner er essentielle for at målet om CO2-neutralitet nås. Derfor udarbejdes en partnerskabsstrategi med henblik på at indgå konkrete partnerskaber knyttet til KBH 2025 Klimaplanen. Partnerskaberne vil være meget forskellige og skal ses i et langt tidsperspektiv. Partnerskaberne skal bidrage til, at der bliver udviklet nye teknologier og nye løsninger, der skal medvirke til CO2-reduktion samt understøtte konkret økonomisk vækst og livskvalitet.
Miljøvurdering af KBH 2025 Klimaplanen
Der er foretaget en vurdering af, hvorvidt KBH2025 klimaplanen skal miljøvurderes efter Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøvurderinger af planer og programmer.
Da KBH 2025 Klimaplanen ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser er det vurderet, at planen ikke skal miljøvurderes efter loven. En nærmere begrundelse kan ses i notat om Miljøvurdering af KBH 2025 klimaplanen(bilag 5).
Midtvejsstatus for Københavns Klimaplan fra 2009
Borgerrepræsentationen vedtog i august 2009 Københavns Klimaplan. I den forbindelse blev det besluttet, at der i 2012 skulle udarbejdes en midtvejsstatus for implementeringen af planens initiativer.
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet vedlagte status (bilag 6) og vurderer på denne baggrund samt på baggrund af miljøregnskabet for 2011, at planens CO2-reduktionsmål på 20 pct. i perioden 2005 - 2015 allerede er nået.
Det skyldes blandt andet omlægningen fra kul til biomasse på Amagerværkets blok 1, initiativer der har medført energibesparelser, herunder renovering af kommunens bygninger, et lille fald i vejtrafikken samt mere vindenergi i det danske el-system.
Det indstilles, at midtvejsstatus for Klimaplanen fra 2009 tages til efterretning. De relevante initiativer i klimaplanen videreføres i KBH 2025 Klimaplanen, således at Klimaplanen fra 2009 ikke længere er gældende.
Økonomi
CO2-neutralitet i 2025 skønnes at medføre kommunaløkonomiske investeringer i størrelsesorden på 2,7 mia. kr. (bilag 4). Den anførte økonomi er ikke udtryk for, at der er afsat midler til gennemførelsen. Initiativerne finansieres og igangsættes i det omfang, det muliggøres via budgetaftale eller andre bevillingsmæssige beslutninger. Det årlige investeringsbehov for klimaindsatsen frem til og med 2016 er i samme størrelsesorden som de årligt afsatte midler på området siden 2008.
Herudover vil CO2-neutralitet kræve investeringer fra eksterne parter, ved blandt andet: bygningsrenoveringer, lavenergibyggeri, omstilling til biomasse og biobrændsler. Det er investeringer, som alle vil understøtte grøn vækst i København.
Hvorvidt målet om CO2-neutralitet kan nås, vil afhænge af de årlige investeringer og af, hvordan de kan indgå i relevante sammenhænge.
Udgifter til trykning af KBH 2025 Klimaplanen, samt produktion og tryk af korte versioner afholdes inden for de allerede afsatte midler til Klimasekretariatet i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Videre proces
Planen forventes forelagt for Borgerrepræsentationen den 23. august.
Der vil blive udarbejdet en årlig opfølgning på indsatserne og fremlagt en samlet evaluering i 2016. Koordinering af og opfølgning på KBH 2025 Klimaplanen varetages af Teknik- og Miljøforvaltningen.
Hjalte Aaberg Claus Juhl Carsten Haurum
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at forslag til KBH 2025 Klimaplanen for, hvordan København bliver CO2-neutral i 2025 godkendes, herunder planens mål for 2025 og hovedindsatser og initiativer til og med 2016. Finansieringen af planen skal muliggøres gennem budgetaftaler og andre bevillingsmæssige beslutninger,
2. at midtvejsstatus for Københavns Klimaplan frem mod 2015 tages til efterretning.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
3. at de i planen beskrevne mål og initiativer om Københavns Kommunes ejendomme og lejemål godkendes.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 4. juni 2012
Teknik- og Miljøforvaltningen stillede teknisk ændringsforslag om følgende korrekturændringer til KBH 2025 Klimaplanen (bilag 1 og 4):
• I KBH 2025 Klimaplanen, bilag 1, side 46, 2. spalte, afsnit om kollektiv transport, 3. linje rettes til: Københavns Kommune vil derfor via udvikling af busnettet og metroen og via anlægsprojekter forbedre sammenhængen i den kollektive trafik, …. ”og metroen” er nyt,
• I KBH 2025 Klimaplanen, bilag 1, side 46, 2. spalte, afsnit om kollektiv transport, 8. linje rettes til: ….busserne let og hurtig kommer gennem byen. Metroen skal udvikles, så der anlægges metro til Nordhavn og Sydhavn. Målet er, at endnu flere bruger den kollektive transport, og at ….. ”Metroen skal udvikles, så der anlægges metro til Nordhavn og Sydhavn.” er nyt,
• I KBH 2025 Klimaplanen, bilag 1, side 47, 1. spalte, afsnit om økonomi, linje 6 indsættes ny tekst: ”Metro til Nordhavn er finansieret af Københavns Kommune og Staten i selvstændige aftaler. De samlede investeringer til metro til Sydhavn beløber sig til 4,6 mia. kr., der finansieres via selvstændige aftaler mellem Københavns Kommune og Staten. Københavns Kommunes bidrag hertil beløber sig til mellem 2-2,5 mia. kr.”,
• I KBH 2025 Klimaplanen, bilag 1, side 47, 1. spalte, boks, Mål for 2025 indsættes et tredje punkt: Mere metro i København. Denne tekst er ny,
• I KBH 2025 Klimaplanen, bilag 4, side 2, afsnit Mobilitet, underafsnit Kollektiv Trafik, linje 4 rettes til: … bedre trafikknudepunkter i den kollektive trafik (75 mio. kr. frem til 2016), udgifter til trafikinformation (30 mio. kr. i 2013-16 og 120 mio. kr. i hele perioden) samt finansiering til metro til Sydhavn (mellem 2-2,5 mia. kr.), der finansieres via selvstændige aftaler mellem Københavns Kommune og Staten. ”samt finansiering til metro til Sydhavn (mellem 2-2,5 mia. kr.), der finansieres via selvstændige aftaler mellem Københavns Kommune og Staten.” er ny tekst.
Det tekniske ændringsforslag blev vedtaget.
Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag til indstillingen om, at afsnittet ”København når målet” på side 9 ændres til:
”København når målet
Københavns Kommune vil sikre, at målet om CO2-neutralitet nås. Initiativerne i KBH 2025 Klimaplanen er afgørende for, at København kan opfylde målet. I planen udestår reduktion af 70.000 tons CO2 for, at København bliver CO2-neutral. Størstedelen skyldes, at der oprindeligt var kalkuleret med CO2-reduktion fra en trængselsring. Denne rest kan f.eks. nås med udbygning med vind og nye initiativer på bygningsområdet og transportområdet. Dette vil blive afklaret de næste par år, bl.a. i lyset af udmøntningen af regeringens energiforlig og resultatet af arbejdet i trængselskommissionen, hvor Københavns Kommune er repræsenteret, samt konkrete nye initiativer fra EU-kommissionen. Dette vil indgå i dem evaluering og opdatering af KBH 2025 Klimaplanen, der vil ske i 2016. Københavns Kommune vil tage de nødvendige beslutninger, der sikrer CO2-neutralitet, Og Københavns Kommune vil aktivt arbejde for at påvirke rammerne på nationalt og europæisk niveau, så nye initiativer kan vokse frem og sikre at målet nås.”
Der blev stemt om ændringsforslaget:
For ændringsforslaget stemte 4 udvalgsmedlemmer: B, F og Ø.
Imod ændringsforslaget stemte ingen udvalgsmedlemmer.
6 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: A, C, I og O.
Ændringsforslaget blev vedtaget.
Der blev stemt om indstillingens 1. og 2. at-punkt:
For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, B, F og Ø.
Imod indstillingen stemte ingen udvalgsmedlemmer.
3 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: C, I og O.
Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev anbefalet.
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afgav protokolbemærkning:
”Vi deler visionen om, at København bliver CO2 neutral i 2025, men vi er skeptiske overfor realismen i flere af virkemidlerne. Vi er heller ikke enige i alle virkemidlerne, idet flere af virkemidlerne forudsætter tvang eller indirekte tvang i stort omfang. Planen ses ikke i tilstrækkeligt omfang at tage højde for en befolknings-tilvækst på 100.000 inden 2025. Vi forudsætter, at nedbringelsen af CO2 udledningen på el- og fjernvarme-produktionen ikke skyldes eksport af husholdningsaffald ud af kommunen. Genanvendelse af plast fra husholdningsaffaldet i disse mængder ses ikke realiseret andre stedet i verden, hvorfor realismen betvivles. En halvering af energiforbruget til gadebelysning må ikke gå ud over trygheden og sikkerheden i byen. En ændring af transportmønstret så 75 pct af al færdsel skal ske til fods, på cykel eller med kollektiv transport er meget ambitiøs og grænsende til det urealistiske. Realiseringen af planen må ikke betyde store - og asociale - skatte- og afgiftsstigninger.”
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2012
Der blev begæret afstemning om indstillingens 3. at-punkt.
Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Bjarne Fey, Marialise Rømer, Taner Yilmaz, Muhammad Aslam, Simon Strange, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad) stemte for indstillingens 3. at-punkt.
Ingen stemte imod.
Leslie Arentoft undlod at stemme.
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.
Neil Stenbæk Bloem, Bjarne Fey, Marialise Rømer, Pia Allerslev, Birthe Skaarup, Susanne Møller og Allan Ahmad ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Partierne er enige i at de skitserede energibesparelser i Klimaplan 2025 kun kan realiseres såfremt kommunens bygningsmasse bliver fuldt ud renoveret inden 2025."
Protokolbemærkningerne fra de andre udvalg blev videreført. Indstillingen blev anbefalet. Carl Christian Ebbesen (O) videreførte Dansk Folkepartis protokolbemærkning fra mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 4. juni 2012. Venstre tilsluttede sig protokolbemærkningen. Carl Christian Ebbesen (O), Mogens Lønborg (C) og Pia Allerslev (V) videreførte partiernes protokolbemærkning fra mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 21. juni 2012.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. august 2012
Beslutning
Der var tilknyttet et teknisk ændringsforslag til sagen, se bilag.
Der var endvidere udsendt et ændringsforslag stillet af Teknik- og Miljøudvalget:
Det foreslås, at afsnittet ”København når målet” på side 9 ændres til:
”København når målet
Københavns Kommune vil sikre, at målet om CO2-neutralitet nås. Initiativerne i KBH 2025 Klimaplanen er afgørende for, at København kan opfylde målet. I planen udestår reduktion af 70.000 tons CO2 for, at København bliver CO2-neutral. Størstedelen skyldes, at der oprindeligt var kalkuleret med CO2-reduktion fra en trængselsring. Denne rest kan f.eks. nås med udbygning med vind og nye initiativer på bygningsområdet og transportområdet. Dette vil blive afklaret de næste par år, bl.a. i
lyset af udmøntningen af regeringens energiforlig og resultatet af arbejdet i trængselskommissionen, hvor Københavns Kommune er repræsenteret, samt konkrete nye initiativer fra EU-kommissionen. Dette vil indgå i den evaluering og opdatering af KBH 2025 Klimaplanen, der vil ske i 2016. Københavns Kommune vil tage de nødvendige beslutninger, der sikrer CO2-neutralitet, og Københavns Kommune vil aktivt arbejde for at påvirke rammerne på nationalt og europæisk niveau, så nye initiativer kan vokse frem og sikre at målet nås.”
Det tekniske ændringsforslag blev vedtaget uden afstemning.
Ændringsforslaget fra Teknik- og Miljøudvalget blev vedtaget med 36 stemmer imod 0. 13 undlod.
For stemte: A, B, F, Ø og Signe Goldmann (løsgænger).
Følgende undlod at stemme: C, I, O og V.
Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 40 stemmer imod 1. 8 undlod.
For stemte: A, B, F, O, Ø og Signe Goldmann (løsgænger).
Imod stemte: 1 medlem af V (Leslie Arentoft).
Følgende undlod at stemme: C, I og 2 medlemmer af V (Pia Allerslev og Flemming Steen Munch).
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti videreførte følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”Partierne er enige i at de skitserede energibesparelser i Klimaplan 2025 kun kan realiseres såfremt kommunens bygningsmasse bliver fuldt ud renoveret inden 2025.”
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti videreførte følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Venstre tilsluttede sig:
”Vi deler visionen om, at København bliver CO2 neutral i 2025, men vi er skeptiske over for realismen i flere af virkemidlerne. Vi er heller ikke enige i alle virkemidlerne, idet flere af virkemidlerne forudsætter tvang eller indirekte tvang i stort omfang. Planen ses ikke i tilstrækkeligt omfang at tage højde for en befolknings-tilvækst på 100.000 inden 2025. Vi forudsætter, at nedbringelsen af CO2 udledningen på el- og fjernvarme-produktionen ikke skyldes eksport af husholdningsaffald ud af kommunen. Genanvendelse af plast fra husholdningsaffaldet i disse mængder ses ikke realiseret andre stedet i verden, hvorfor realismen betvivles. En halvering af energiforbruget til gadebelysning må ikke gå ud over trygheden og sikkerheden i byen. En ændring af transportmønstret, så 75 pct af al færdsel skal ske til fods, på cykel eller med kollektiv transport, er meget ambitiøs og grænsende til det urealistiske. Realiseringen af planen må ikke betyde store - og asociale - skatte- og afgiftsstigninger.”
Enhedslisten og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi er utilfredse med regeringens tiltrædelse af EU´s finanspakt, som besværliggør finansieringen af planen.”