Lokalplan Kommunehospitalet

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. april 2002

Lokalplan Kommunehospitalet

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefalet, idet en udvidelse af eksisterende institutionsbebyggelse kan tillades.

Karin Storgaard (O) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.

I forbindelse med den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget er der modtaget 112 henvendelser, hvoraf tre er fra offentlige myndigheder. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har ingen bemærkninger til forslaget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har bemærkninger til børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade, vuggestue og børnehave, herunder bevarelse af institutionerne og udvidelse af disses grundareal. Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner har bemærkninger til parkering, boligblok i byggefelt A, auditoriebygning i byggefelt B og haveanlægget.

De øvrige 109 henvendelser er fra ejere og beboere i kvarteret samt interessegrupper m.fl., heraf 41 enslydende vedrørende trafik og parkering. Indholdet af disse henvendelser, der overvejende er kritiske overfor lokalplanforslaget, kan sammenfattes til ni hovedemner, der beskrives og kommenteres emnevis. Emnerne omfatter trafik, parkering, børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade, børneinstitutionerne i bygning 25, boligblok i byggefelt A, auditoriebygning i byggefelt B, haveanlæg, hele området generelt m.v. og borgerdialog.

Henvendelserne giver ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer i lokalplanforslaget bortset fra forslag om, at Bygge- og Teknikudvalget gives mulighed for at tillade udvidelse i mindre omfang af den eksisterende institutionsbebyggelse i Gammeltoftsgade, samt at bestemmelsen om parkering på forarealet ved Øster Farimagsgade udgår.

Lokalplanen vil også med den foreslåede ændring være i overensstemmelse med Kommuneplan 2001.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 6. september 2001 (BR 355/01) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 15. august 2001 og Økonomiudvalgets indstilling af 28. august 2001 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Kommunehospitalet".

Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag samt orienteringspjece vedlægges til gennemsyn som bilag 1. Materialet indeholder tegninger m.v. med angivelse af gadenavne, bygningsnumre, byggefelter og værdifulde træer og lignende, hvortil der refereres i den efterfølgende tekst.

Ifølge Kommuneplan 2001 er området fastlagt som C1*-område (bolig og serviceerhverv) med den særlige bemærkning, at bebyggelsen kan anvendes til større undervisningsinstitutioner og lignende - center for folkesundhed m.m. Der fastsættes også bestemmelser om, at boligandelen skal være af størrelsesordenen 20 % af det samlede etageareal. Lokalplanen vil også med den foreslåede ændring vedrørende mulighed for udvidelse af børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade, jf. nedenfor nævnte afsnit C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade og Ændring af lokalplanen, være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 10. oktober til 10. december 2001. Der er udsendt 331 pjecer til ejere, lejere og brugere samt 51 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I perioden fra den 10. oktober til 10. december 2001 har der på Kommunehospitalet været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslagets indhold.

Den 6. november 2001, kl. 19-21, blev der afholdt et borgermøde i Auditoriet på Kommunehospitalet. De ca. 85 deltagende borgere blev her orienteret af medarbejdere fra Plan & Arkitektur samt Vej & Park om planens indhold, ligesom borgerne havde lejlighed til at stille spørgsmål til forslaget. Til stede ved mødet var fire borgerrepræsentanter samt repræsentanter for Ejendomsselskabet Norden A/S som ejer af Kommunehospitalet. Der vedlægges som bilag A et referat fra borgermødet samt som bilag B resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet. Som det fremgår af referatet, blev følgende emner diskuteret:

• Bebyggelse i byggefelt A
• Børneinstitutionerne i henholdsvis bygning 25 og Gammeltoftsgade
• Trafik

Herudover har der i offentliggørelsesperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig hjemmeside. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der har i offentliggørelsesperioden været fem indlæg på debatsiden. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser via e-mail. Der er modtaget 32 e-mailhenvendelser i forbindelse med offentliggørelsesperioden. Det er ikke registreret, hvor mange af disse der er sendt via hjemmesiden.

Der er i forbindelse med offentliggørelsen rettidigt modtaget 112 henvendelser, heraf tre fra offentlige myndigheder, der i kopi vedlægges til gennemsyn som bilag 2. En liste over henvendelserne er vedlagt som bilag C. Listen er for disse henvendelser, bortset fra de tre fra offentlige myndigheder, udformet som et skema med angivelse af de ni hovedemner, hvori henvendelserne kan sammenfattes (afsnit A-I). Af listen fremgår endvidere antallet af disse henvendelser vedrørende hvert af de ni hovedemner, hvilke henvendelser og antallet heraf der er ens, samt antallet af underskrifter på hver enkelt henvendelse. Hovedemnerne beskrives og kommenteres i det efterfølgende afsnit Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har haft kopi af henvendelserne vedrørende børneinstitutionerne i henholdsvis Gammeltoftsgade og bygning 25 forelagt til udtalelse, som det fremgår de efterfølgende afsnit C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade og D. Børneinstitutionerne i bygning 25.

Hovedstadens Udviklingsråd oplyser, at man har behandlet lokalplanforslaget efter planlovens § 29 og i forhold til HUR´s trafikale interesser. Der er ingen bemærkninger til planforslaget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser om den kommunalt ejede ejendom matr. nr. 412 Nørrevold kvarter, København, Gammeltoftsgade 13, at den benyttes til daginstitutionsformål, bestående af en vuggestue til 32 børn og en børnehave til 40 børn.

Der refereres til en tidligere udtalelse af 5. april 2001 på en intern høring på baggrund af den udsendte redegørelse om lokalplanudarbejdelsen, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyste, at der ikke foreligger planer om afvikling af den nuværende institutionsbebyggelse i Gammeltoftsgade, samt at Indre By er højt prioriteret i udbygningsplanerne for daginstitutioner.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i udtalelsen af 29. november 2001 noteret sig, at der på ejendommen Gammeltoftsgade 13 ifølge lokalplanforslaget er udlagt et byggefelt til helårsboliger og anfører, at forvaltningen har voksende vanskeligheder med at fremskaffe egnede udbygningsmuligheder til daginstitutionsformål. Det anses derfor for vigtigt at sikre institutionsområdet. Der anmodes på den baggrund om, at ejendommen i den endelige lokalplan udlægges til institutionsformål, selv om den eksisterende lovlige anvendelse af bebyggelsen kan fortsætte uanset lokalplanbestemmelserne om helårsboliger.

For at danne en mere naturlig afgrænsning af institutionsområdet og for at give mulighed for en mindre udvidelse af institutionen har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kontaktet Ejendomsselskabet Norden A/S om mulighederne for at erhverve et mindre grundstykke på ca. 460 m² som nærmere angivet i bilagene hørende til forvaltningens henvendelse. Det foreslås derfor, at grundstykket indgår i det af forvaltningen foreslåede institutionsområde, såfremt der kan opnås enighed med Ejendomsselskabet Norden A/S.

Der henvises til bemærkningerne i nedenfor nævnte afsnit Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl. under C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade.

Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner mener ikke, at nybyggeri i byggefelt A bør overskride to etagers højde. Byggeriet bør matche bygning 22 (beliggende mod Bartholinsgade) i højde og drøjde for at bevare anlæggets synlige symmetri fra Øster Farimagsgade. Planerne om det maksimalt 8 m høje auditorium i byggefelt B respekterer anlæggets disposition, men rådet anbefaler, at der udgraves til parkeringskælder under auditoriet.

Rådet mener, at det vil være imod hele den oprindelige idé fra hospitalets opførelse at fjerne det karakteristiske haveanlæg foran hovedfløjen mod Øster Farimagsgade, ligesom det vil være et alvorligt indgreb at fjerne det eksisterende ældre haveanlæg inden for hovedportene. Gårdhaverne bør bevares i samspil med de fredede bygninger, og fremtidige beboere og tilknyttede til det nye center bør kunne benytte haverne rekreativt, hvorfor det bør undgås at placere parkeringspladser i disse områder.

Umiddelbart finder rådet det uforståeligt, at der skal knyttes 325 parkeringspladser til det nye center, når Kommunehospitalet i sin tid kunne nøjes med den eksisterende overfladeparkering, og når hele området siden er blevet opklassificeret med kollektiv trafik. Hvis nye parkeringspladser er uomgængelige, bør de kun anlægges i den del af det gamle hospitalsområde, der ligger nærmest Øster Søgade.

Der henvises til bemærkningerne i nedenfor nævnte afsnit Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl. under B. Parkering, E. Boligblok i byggefelt A, F. Auditoriebygning i byggefelt B og G. Haveanlæg.

Der er modtaget 109 henvendelser, heraf 32 som e-mail, fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl., jf. den i ovennævnte afsnit Offentliggørelse nævnte liste vedlagt som bilag C. 41 af henvendelserne vedrørende trafik og parkering er enslydende.

I det følgende er gengivet henvendelsernes generelle udsagn inden for følgende ni hovedemner, hvori henvendelserne kan sammenfattes (afsnit A-I), samt bemærkninger hertil: Trafik, parkering, børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade, børneinstitutionerne i bygning 25, boligblok i byggefelt A, auditoriebygning i byggefelt B, haveanlæg, hele området generelt samt borgerdialog.

Der er modtaget 77 tilkendegivelser om de trafikale forhold, heraf 41 enslydende.

Der fremføres synspunkter om, at der ved gennemførelse af lokalplanforslaget, herunder etablering af 325 parkeringspladser, vil ske en uhensigtsmæssig forøgelse af trafikken i området med afsmittende effekt i andre dele af byen, herunder på indfaldsvejene. Dette sammenholdes i enkelte tilfælde med Københavns Kommunes målsætning om at nedbringe biltrafikken i byen. Der er protest mod, at den kommende forventede trafikmængde ikke er undersøgt nærmere. Endvidere efterlyses oplysning om status for vejene i området (private eller offentlige), ligesom stadsarkitekten foreslås inddraget for så vidt angår det generelt forventelige trafikale kaos.

Der protesteres mod den foreslåede primære vejadgang til området med til- og frakørsel via Bartholinsgade og Gammeltoftsgade, hvoraf sidstnævnte er ensrettet mod Øster Søgade. Det beskrives som vanskeligt i forvejen at afvikle biltrafikken fra de to sidegader især i myldretiden. Den i henvendelserne forventede mertrafik vil forøge problemet, ligesom der frygtes for forurening, når bilerne holder i kø med motoren i tomgang for at komme ud på henholdsvis Øster Søgade og Øster Farimagsgade. Samtidig frygtes der for sikkerheden bl.a. for de børn, der færdes i de to sidegader.

Det foreslås, at til- og frakørsel sker via Øster Farimagsgade og Øster Søgade eventuelt med lysregulering eller en rundkørsel ved hovedindgangen i Øster Farimagsgade. For at minimere trafikken til området foreslås antallet af parkeringspladser på området begrænset. Der er også forslag om, at der kun tillades vare- og taxakørsel på området. Der henvises til god kollektiv trafikbetjening af området via Nørreport Station og adskillige buslinier.

Det vurderes fra forvaltningens side, at Københavns Kommunes trafikpolitiske målsætning ikke tilsidesættes ved lokalplanforslaget. Den kommende nødvendige trafikbetjening af lokalplanområdet skal ses på baggrund af såvel den relativt beskedne parkeringsdækning i området, jf. under B, samt den tidligere hospitalsanvendelse af området.

Lokalplanen fastlægger den principielle placering af interne færdselsarealer med ind- og udkørsel til alle fire omkringliggende veje. Den konkrete udformning af færdselsarealerne skal vurderes nærmere af forvaltningen i forbindelse med projektudviklingen. Der vil i den forbindelse indgå overvejelser om hensigtsmæssig etablering af til- og frakørselsmuligheder for fornøden trafikbetjening af området, herunder i forhold til placering af nødvendige parkeringspladser i området, jf. bemærkningerne til nedenfor nævnte afsnit B. Parkering. Det vil derved blive tilstræbt, at beboerne i Gammeltoftsgade og Bartholinsgade generes mindst muligt samtidig med, at der tages hensyn til trafikbelastningen på Øster Farimagsgade og Øster Søgade. Forvaltningen kan dog ikke anbefale, at der i væsentligt omfang sker direkte tilkørsel til området fra Øster Søgade, da det te vil genere Øster Søgades funktion som regional vej. I givet fald vil man risikere, at der uhensigtmæssigt overflyttes gennemkørende trafik fra Øster Søgade til andre veje, herunder fordelingsgader som Øster Farimagsgade.

Som området er matrikuleret i dag, hvor det tidligere hospitalsområde er ét matrikelnummer, vil alle "veje" i området have status af interne færdselsarealer. Det betyder, at det er grundejers beslutning, hvem der må færdes på området. Hvis de interne færdselsarealer er offentligt tilgængelige gælder færdselsloven.

I det tilfælde området udmatrikuleres på en sådan måde, at der fra de pågældende nye matrikler ikke kan etableres direkte adgang til mindst en af de omliggende (eksisterende) veje, skal der udlægges private fællesveje, så matriklerne får vejadgang. På en privat fællesvej må man ikke pålægge restriktioner, om hvem, der må køre eller holde/ parkere på vejen bortset fra generelle restriktioner, som er begrundet i hensyn til færdselssikkerhed eller trafikafvikling. Man kan således ikke reservere kørselsmuligheder eller parkering til bestemte grupper som beboere, gæster eller lignende.

Med hensyn til bemærkningen om, at stadsarkitekten bør inddrages i sagens vurdering (her af det trafikale område) bemærkes det, at stadsarkitekten er ansat i forvaltningen og generelt er inddraget i sagsbehandlingen.

Der er modtaget 74 tilkendegivelser om parkeringsforholdene, heraf 41 enslydende.

De fremførte synspunkter spænder mellem, at der etableres for mange og for få parkeringspladser på området. Der savnes dokumentation for forslaget om anlæg af 325 parkeringspladser (svarende til 1 plads pr. 200 m² etageareal), ligesom der savnes oplysninger om områdets status med hensyn til parkeringsrestriktioner. Der savnes i øvrigt en socioøkonomisk analyse om bilejerskab som i London.

Der indvendes, at de 325 parkeringspladser vil give en kraftig uønsket trafikforøgelse i området med afsmittende effekt i andre dele af byen samt på indfaldsvejene. De mange pladser vil være ødelæggende for det samlede arkitektoniske indtryk af Kommunehospitalet, herunder en krænkelse af den fredede bebyggelse, og vil ødelægge haveanlæggenes rekreative værdi. I øvrigt vil parkeringen være en trussel mod miljøet i og omkring området med forurening og risiko for ulykker, bl.a. for omkringboende børn.

Endvidere er parkeringspladserne i strid med Københavns Kommunens overordnede planlægning om begrænsning af biltrafikken og om stationsnær erhvervslokalisering. Der bør ikke anlægges parkeringspladser til andre end handicappede bilister og til varetrafik. Der henvises til god kollektiv trafikbetjening af området via Nørreport Station og adskillige buslinier samt gode cykelstier til stedet. I øvrigt er der forslag om anlæg af parkeringscentre ved byens indfaldsveje med hurtige, kollektive transportmidler ind til byen.

Der fremføres som nævnt også synspunkter om, at der er afsat for få parkeringspladser i lokalplanforslaget. De 325 pladser anføres urealistiske, da de omboende trods parkeringslicens allerede har parkeringsproblemer. Det frygtes, at nye beboere/ brugere på området vil parkere i de tilstødende gader. Området skal derfor være selvhjulpen med hensyn til parkeringspladser, ligesom de omboende bør kunne parkere på området.

Herudover er der forslag om anlæg af 1 parkeringsplads pr. 300 m² etageareal, forslag om anlæg af 1 parkeringsplads pr. lejlighed foruden pladser til handicapparkering og varetransport samt forslag om, at antallet af parkeringspladser ikke bør overstige det antal pladser, der var tilknyttet hospitalsfunktionen.

Der er endvidere forslag om etablering af underjordisk parkeringsanlæg på området, f.eks. under det nye auditorium, til at dække den forventelige forøgelse af biler i kvarteret og for helt eller delvis at friholde haveanlæggene for parkering. Der er også forslag om anlæg i flere underjordiske etager, eventuelt som elevatorbetjente siloer.

Forarealerne langs Øster Farimagsgade og havearealet bag hovedindgangen, alle mærket "P(?)" i lokalplanorienteringen, bør bevares som grønne områder. Parkering på hele forarealet langs Øster Farimagsgade anses for arkitektonisk ødelæggende for facaden og i øvrigt for det grønne stræk over for Botanisk Have. Eventuel parkering på forarealet bør være i et sænket niveau af hensyn til indsigten til facaden.

Parkeringsdækningen er i lokalplanforslaget fastsat til 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, hvilket er i overensstemmelse med de rammer for lokalplanlægning, som er fastlagt i kommuneplanen. I den i ovennævnte afsnit Baggrund nævnte indstilling om lokalplanforslaget under afsnittet Supplerende oplysninger og i det tilhørende bilag A (der svarer til den udsendte planorientering) er omtalt parkeringsforhold til et projekt til etablering af Center for Sundhed og Samfund. Af beskrivelsen af dette projektforslag fremgår, at der foreslås anlagt 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal, hvilket svarer til ca. 325 pladser. Begrundelsen herfor i forslaget er forventet dobbelt anvendelse af parkeringspladser i forhold til boliger og erhverv, forventet rigelig dimensionering af cykelparkering og hensynet til, at yderligere parkeringstillæg vil fragå opholdsarealet.

Det er forvaltningens vurdering, at man i overensstemmelse med praksis for de tætbebyggede dele af byen og under hensyntagen til områdets beliggenhed i forhold til gode cykelmuligheder og tæt kollektiv trafik samt til det ønskelige i at opretholde de fine gårdrum i størst muligt omfang mellem de fredede bygninger vil kunne acceptere, at parkeringsdækningen i praksis bliver lavere end fastlagt i lokalplanen. Samtidig vurderer forvaltningen, at en endnu lavere parkeringsdækning vil give anledning til et uønsket pres på parkeringsmulighederne langs de omkringliggende veje til gene for beboerne dér.

Forvaltningen finder det derfor fortsat rimeligt på det foreliggende grundlag, at der i forbindelse med den kommende byggesagsbehandling accepteres den omhandlede lavere parkeringsdækning ved byggeriets ibrugtagning (anlægskrav) mod deklaration om anlæg af manglende pladser eventuelt andet steds i kvarteret, såfremt det senere måtte vise sig nødvendigt.

Der er i lokalplanforslaget givet mulighed for, at parkering kan placeres i kælder i området. Lokalplanforslaget indeholder i denne forbindelse krav om, at parkeringskælder uden for bebyggelsen skal være helt under terræn. Der er ikke i lokalplanforslaget stillet krav om, at parkering (eller dele af parkeringen) ikke må placeres på terræn, idet forvaltningen har vurderet, at det vil være vanskeligt og forbundet med store omkostninger at skulle etablere underjordisk parkering i større omfang i området. Forvaltningen er bekendt med automatiske parkeringsanlæg (elevatorbetjente siloer), men der har endnu ikke vist sig økonomisk og praktisk grundlag for at etablere et sådan anlæg i København i forbindelse med nybyggeri eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelser.

Parkér- og rejsanlæg ved indfaldsvejene skal, hvis de skal have en mærkbar miljømæssig effekt, primært placeres langt uden for kommunens grænser. Vejdirektoratet har i samarbejde med HUR og DSB lavet en plan for etablering af sådanne anlæg, og der er i 2001 etableret et anlæg ved Kildedal station vest for Måløv. I Københavns Kommune er der reserveret plads til et sådant anlæg i forbindelse med Ørestad, hvor Sveriges-forbindelsen krydser den kommende Metro.

Forvaltningen skal i øvrigt henvise til, at forslag til placering af bilparkering i området vil blive vurderet nærmere i den videre projektudvikling. Vedrørende spørgsmålet om parkering på forarealet ved Øster Farimagsgade fremgår det af lokalplanforslagets § 9, stk. 4, at dette kan anvendes til parkering. I lokalplanredegørelsen var under afsnit Vurdering bemærket, at det i den videre projektudvikling skulle overvejes, hvorvidt det ville være ønskeligt helt eller i større udstrækning at friholde forarealet for parkering. På baggrund heraf og af de nu modtagne indsigelser foreslås det, at bestemmelsen om parkering på forarealet mod Øster Farimagsgade udgår, jf. nedenfor nævnte afsnit Ændring af lokalplanen.

Vedrørende cykelparkering skal bemærkes, at der med baggrund i lokalplanens bestemmelser vil blive krævet cykelparkering i fornødent omfang også under hensyn til, at de studerende erfaringsmæssigt fra andre undervisningsinstitutioner i Indre By ud over anvendelse af kollektiv trafik cykler til og fra undervisningen.

Der er modtaget 37 tilkendegivelser om dette emne.

Der protesteres mod nedlæggelse af børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade 13, henholdsvis vuggestue og børnehave, da lokalplanforslaget opfattes som om, det heri er bestemt, at institutionerne skal nedlægges og bygningerne nedrives for af give plads til ny boligbebyggelse i byggefelt A. Institutionerne beskrives som velfungerende, ligesom udearealerne er gode og attraktive for børn fra et kvarter domineret af etageboligejendomme.

Det fremføres, at nedlæggelse af institutionerne ikke stemmer overens med kommunens ønsker om at fastholde/ tiltrække børnefamilier til byen, og kommunens oplysninger om, at Indre By er højt prioriteret i udbygningsplanerne. Det er opfattelsen, at der mangler institutionspladser i bydelen, og at der fra kommunens side er lovet, at institutionerne ikke lukkes, ligesom det anføres, at opførelse/ indretning af familieboliger i området giver et øget institutionsbehov. De eksisterende institutionsbygninger beskrives som værende af midlertidig karakter og i en efterhånden dårlig stand og derfor må forventes snarlig nedrevet uden mulighed for genopførelse. Der efterlyses muligheder for genhusning af institutionerne.

Der stilles forslag om, at lokalplanen muliggør bevarelse og/ eller nyopførelse af institutionerne som lav bebyggelse med de eksisterende udendørsarealer. Endvidere stilles der forslag om reservation af plads til institutionerne i nybyggeriet i byggefelt A eller i den oprindelige hospitalsbebyggelse.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har haft kopi af henvendelserne vedrørende børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade forelagt til udtalelse. Det er i den forbindelse telefonisk oplyst, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen intet har at tilføje i forhold til den ovenfor i afsnittet Henvendelser fra offentlige myndigheder nævnte skrivelse af 29. november 2001.

Lokalplanforslaget indeholder ikke bestemmelser om, at børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade, henholdsvis vuggestue og børnehave, skal nedlægges. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. Vedtagelse af lokalplanen udløser ikke en umiddelbar handlepligt for grundejerne, og lokalplanforslagets bestemmelse om opførelse af boligbebyggelse i byggefelt A kan først effektueres, når grundejeren (Københavns Kommune) har besluttet, at den eksisterende bebyggelse nedrives.

Lokalplanen muliggør efter Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse, at der i begrænset omfang vil kunne indrettes institutioner i området. Dette vil kunne ske såvel i de eksisterende, fredede bygninger som i en ny bygning i byggefelt A, såfremt udvalgets tilladelse - formelt gennem en dispensation - gives. Det vil sige, at der i forbindelse med et nybyggeri i byggefelt A eksempelvis vil kunne indrettes institution i stueetagen og boliger i de øvrige etager på tilsvarende vis som det for nylig er sket i den bygningspræmierede bebyggelse i Prinsessegade på Christianshavn.

De eksisterende børneinstitutioner vil således, såfremt lokalplanforslaget vedtages, kunne fortsætte uændret, sålænge grundejer ønsker det. Bygningerne vil kunne renoveres på normal måde, men vil ikke kunne erstattes af nye institutionsbygninger, ligesom de eksisterende institutioner ikke kan udbygges.

For at tilgodese kommuneplanens bestemmelser om, at boligandelen af det samlede etageareal skal være af størrelsesordnen 20 %, fastlægger lokalplanen på baggrund af projektet til etablering af Center for Sundhed og Samfund, at bygningerne 25 og 26 samt bebyggelsen i byggefelt A skal anvendes til familieegnede helårsboliger. På den baggrund finder forvaltningen, at bestemmelserne om byggefelt A bør opretholdes, jf. også bemærkningerne i de nedenfor nævnte afsnit E. Boligblok i byggefelt A og H. Hele området generelt m.v.

Etablering af boligbebyggelse her vil, som det fremgår af det foranstående, først kunne ske efter ophør af institutionerne. Under hensyn hertil og til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens oplysning om, at der ikke foreligger planer om afvikling af den nuværende institutionsbebyggelse, samt om de stigende vanskeligheder med at fremskaffe egnede udbygningsmuligheder til daginstitutionsformål, foreslår forvaltningen, at lokalplanen ændres således, at Bygge- og Teknikudvalget kan tillade udvidelse af den eksisterende institutionsbebyggelse i mindre omfang, jf. det nedenfor nævnte afsnit Ændring af lokalplanen.

Ønsket fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at udvide institutionsområdet hindres ikke af lokalplanen, men er et forhold grundejerne imellem. Der skal i givet fald tages fornødent hensyn til friarealernes størrelse på den afgivende ejendom.

Der er modtaget 19 henvendelser om disse børneinstitutioner.

Der protesteres mod nedlæggelse af børneinstitutionerne i bygning 25, henholdsvis fritidshjem og ungdomsklub (hver på ca. 700 m² etageareal), da lokalplanforslaget opfattes som om, det heri er bestemt, at institutionerne skal nedlægges for af give plads til indretning af beboelseslejligheder. Institutionerne beskrives som nogle af de få i Indre By, der tilbyder brugerne fornøden plads såvel indendørs som udendørs.

Det fremføres, at nedlæggelse af institutionerne ikke stemmer overens med kommunens ønsker om at fastholde/ tiltrække børnefamilier til byen. Det er opfattelsen, at der mangler institutioner især med udendørs legeplads i bydelen, ligesom det anføres, at opførelse/ indretning af familieboliger i området giver et øget institutionsbehov. Endvidere nævnes det, at der generelt indenfor en 10 års-periode bliver flere børn i alderen 5 år og opefter, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at lukke institutionerne. Der efterlyses tilsagn om institutionernes fortsatte eksistens, herunder muligheder for genhusning af disse.

Der stilles forslag om, at lokalplanen sikrer bevarelse af institutionerne f.eks. i bygning 25, der i øvrigt anses for ideel, da ingen generes af støj fra børnene, da der er lys og luft, og da udenomsfaciliteterne beskyttes af et solidt plankeværk. Endvidere foreslås det, at der sikres mulighed for udvidelse af de eksisterende institutioner. I øvrigt er der forslag om, at institutionerne sikres lejemål med langt opsigelsesvarsel, f.eks. på 10 år.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har haft kopi af henvendelserne vedrørende børneinstitutionerne i bygning 25 forelagt til udtalelse. I svar herpå fastholdes det med henvisning til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bemærkninger til lokalplanforslaget, at en opsigelse af lejemålet vedrørende fritidshjemmet og ungdomsklubben vil betyde alvorlige pladsmæssige konsekvenser for institutionsdækningen i lokalområdet.

På den baggrund kan Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tilslutte sig de henvendelser vedrørende lokalplanen, der handler om permanentgørelse af de to institutioner på den nuværende adresse. Det oplyses i øvrigt, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er i konkrete forhandlinger med ejeren af bygning 25 om bl.a. en markant forlængelse af lejemålets opsigelsesvarsel, der er ét år ifølge den nuværende lejekontrakt.

Lokalplanforslaget indeholder ikke bestemmelser om, at børneinstitutionerne i bygning 25, henholdsvis fritidshjem og ungdomsklub, skal nedlægges. Der henvises i øvrigt til det anførte ovenfor i bemærkningerne til afsnit C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade med hensyn til lokalplanens bestemmelser om fortsat lovlig anvendelse og om mulighed for indretning af institutioner i området i begrænset omfang med Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse.

Som ligeledes anført i de nævnte bemærkninger udløser vedtagelse af lokalplanen ikke en umiddelbar handlepligt for grundejerne, og lokalplanforslagets bestemmelse om indretning af hele bygning 25 til familieegnede helårsboliger kan først effektueres, når grundejeren har besluttet, at den eksisterende institutionsbenyttelse ophører. De eksisterende børneinstitutioner vil således, såfremt lokalplanforslaget vedtages, kunne fortsætte uændret, sålænge ejeren er indstillet herpå.

For at tilgodese kommuneplanens bestemmelser om boligandel som nærmere anført i bemærkningerne i ovennævnte afsnit C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade finder forvaltningen, at bestemmelserne om fastlæggelse af også bygning 25 til familieegnede helårsboliger bør opretholdes.

Der er modtaget 28 henvendelse om byggefeltet m.v.

En bebyggelse i hele længden af byggefelt A på ca. 3.000 m² i 3 etager med en højde til gesims og kip svarende til den del af bygning 25, der ligger mod Gammeltoftsgade, anses for uacceptabel. Bygningen anføres at formindske lysindfald og udsyn for beboerne i Gammeltoftsgade 2-16 væsentligt. Der varsles erstatningskrav for tab af handels- og nytteværdi. Det omhandlede boligetageareal må findes i de eksisterende bygninger og i de 3 universitetsejendomme i Indre By, der frigøres ved indretning af sundhedscentret.

Det anføres, at det nuværende luftige og grønne hjørne ved Gammeltoftsgade og Øster Farimagsgade, der til de omboendes glæde altid har været åbent, med fine gamle træer i allerhøjeste grad kompletterer de gamle bygninger på området. Et nybyggeri vil ikke afrunde hjørnet og vil i øvrigt ikke være af en karakter med kvaliteter, der modsvarer den harmoniske H-formede hospitalsbebyggelse. Bygningen vil derimod ødelægge det arkitektoniske helhedsbillede. Det bemærkes tillige, at en bygning i harmoni med det eksisterende bygningsanlæg er vanskelig at udføre med nutidens materialer og inden for en acceptabel økonomi.

I stedet for en bygning foreslås indretning af en "square"-lignende grønning eller park, der menes at ville falde i tråd dels med arkitekt Chr. Hansens oprindelige koncept for området dels med den vision om et campus-område, som lokalplanforslaget lægger op til. Der er også forslag om, at bebyggelsen kun opføres i 2 etager.

Der er også modtaget bemærkninger om, at den muliggjorte bebyggelse i byggefeltet i princippet kan tiltrædes, når udformning og materialer udføres med hensyntagen til den eksisterende bevaringsværdige og fredede bebyggelse. Opholdsaltaner vil dog være et fremmedelement. Der er tillige forslag om, at bygningen anvendes til kollegie- eller andet ungdomsboligbyggeri. I øvrigt foreslås det, at stadsarkitekten tages med på råd vedrørende den nye bygning.

Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at lokalplanen indeholder bestemmelse om opførelse af en boligbebyggelse på ca. 3000 m² i byggefelt A. Derved tilgodeses kommuneplanens bestemmelser om, at boligandelen af det samlede etageareal skal være af størrelsesordenen 20 %, der på baggrund af projektet til etablering af Center for Sundhed og Samfund, herunder dettes omfang, kommer til udtryk i lokalplanen ved fastlæggelse af bygningerne 25 og 26 samt bebyggelsen i byggefelt A til familieegnede helårsboliger, jf. også bemærkningerne i foranstående afsnit C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade og i nedenfor nævnte afsnit H. Hele området generelt m.v.

Forvaltningen finder tillige, at bebyggelsen i byggefelt A vil kunne afrunde områdets nordøstlige hjørne med en tilpasning også i udformningen i forhold til de eksisterende bevaringsværdige og fredede bygninger, som forudsat i lokalplanforslagets bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering samt ydre fremtræden. Udformningen skal til sin tid godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen, der vil sikre, at proportionering, tagform, eventuelle kviste, materialeanvendelse, farveholdning, placering af altaner m.v. tager udgangspunkt i og harmonerer med den tilgrænsende bevaringsværdige bebyggelse som bestemt i lokalplanen, herunder at bygningshøjde til gesims og kip svarer til højden af de tilsvarende bygningsdele på den del af bygning 25, der vender mod Gammeltoftsgade (henholdsvis ca. 15 m og ca. 18 m).

Den nye bebyggelse skal opføres i hele byggefeltets længde og skal placeres i byggefeltets nordøstlige grænse mod Gammeltoftsgade. Bebyggelsen vil derved få en væsentlig tilbagerykning fra vejlinien svarende til placeringen af facaden mod Gammeltoftsgade på bygning 26 eller i en afstand af ca. 8 m fra vejlinien og dermed ca. 24 m fra modstående gadefacade. Udover at tilpasse sig placeringen af den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse i området vil den nye bebyggelse således få mere luft om sig mod gaderummet - og dermed også i forhold til den eksisterende modstående bebyggelse i Gammeltoftsgade - end det normalt ses i udbyggede kvarterer i byen med overvejende sluttet randbebyggelse i vejlinien. Beboerne i den eksisterende modstående bebyggelse vil dermed på dette punkt få bedre lys- og luftforhold til den overfor liggende bebyggelse, end hvad der normalt må forventes og tåles i centrum af en by af Københavns karakter.

Som bilag 3 vedlægges til gennemsyn solskyggediagrammer (3 stk.), som viser skyggevirkningen af bebyggelse i byggefelt A i forhold til den eksisterende bebyggelse på den modstående, nordøstlige side af Gammeltoftsgade, ved sommersolhverv (kl. 16 og 17), jævndøgn (kl. 14 og 16) og vintersolhverv (kl. 12). Det fremgår heraf, at solskyggen ved midsommer ikke påvirker den modstående bebyggelse. Ved jævndøgn påvirkes om eftermiddagen op til halvdelen af bebyggelsens facade, mens facaden ved vintersolhverv i sagens natur vil være dækket i endnu større grad.

Påberåbelse af forringelse af lysindfald og udsyn samt tab af handels- og nytteværdi for overfor boende ved nybyggeri er ikke ualmindeligt ifølge forvaltningens erfaringer fra andre lignende situationer. Ændring af bygningstætheden i en storby er imidlertid et forhold, som må påregnes som en mulighed, og en eventuel eksisterende udsigt m.v. - også gennem længere tid - er som udgangspunkt ikke planmæssigt garanteret. Det bemærkes i den forbindelse, at kommune- og lokalplaner er udtryk for en erstatningsfri regulering af ejendomsretten.

Med hensyn til bemærkningen om, at stadsarkitekten bør inddrages i sagens vurdering (her af den nye bebyggelse i byggefelt A) bemærkes det, som også anført i ovenfor nævnte afsnit A. Trafik, at stadsarkitekten er ansat i forvaltningen og generelt inddrages i sagsbehandlingen. Som også nævnt foran skal et kommende projekt i byggefelt A godkendes af forvaltningen.

Auditoriebygningen har affødt 5 henvendelser.

Der er synspunkter om på den ene side, at auditoriebygningen er legitimeret af områdets nye funktion som universitet, og på den anden side at bygningen ikke bør opføres, da den vil være i disharmoni med de omliggende bygninger. Det anføres i den forbindelse, at det afgørende samspil mellem de fredede bygninger og udearealerne (haverum) vil blive ødelagt af auditoriebygningen. Opførelse af bygningen vil samtidig betyde nedlægning af et gårdhaveanlæg, der ikke længere kan benyttes til opholdsareal.

Det foreslås, at andre muligheder undersøges, herunder at auditorieanlægget nedgraves. Der er også forslag om, at der opføres en bygning som i højere grad underordnes det eksisterende bygningskompleks og dermed med mindre højde end lokalplanforslagets 8 m.

Det er en væsentlig forudsætning for funktionen af Center for Sundhed og Samfund, at der kan bygges et auditorium med tilknyttede funktioner for områdets undervisningsinstitutioner. Forvaltningen skønner, at placeringen i byggefelt B af en auditoriebygning i den foreslåede størrelsesorden på 1.500 m² bebygget areal i en maksimal højde på 8 m eventuelt med tilbagerykket taglys i begrænset omfang i en yderligere højde på indtil 1m vil kunne indgå i bygnings- og haveanlægget på en acceptabel måde. Der er ved den angivne højde taget hensyn til bygningens anvendelse. Udformningen af bygningen skal til sin tid godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen, der vil sikre, at bygningen bliver let og transparent med en selvstændig udformning, der danner en arkitektonisk helhed sammen med den omgivende eksisterende bevaringsværdige bebyggelse, som bestemt i lokalplanen.

Placeringen er i forhold til andre forslag i området vurderet af forvaltningen som den mest hensigtsmæssige i relation til haveanlæg og omgivende bebyggelse. En delvis eller egentlig nedgravning af auditoriet anses af forvaltningen for urealistisk allerede på grund af forringet eller manglende dagslysadgang og væsentlig fordyrelse af projektet som følge af problemer med grundvand.

Forvaltningen skønner på grundlag af oplysninger modtaget i forbindelse med projekt om Center for Sundhed og Samfund, at mulighederne for indretning af fornødent opholdsareal i området også kan tilgodeses ved opførelse af auditoriebygningen.

Der er modtaget 14 henvendelser med bemærkninger om haveanlæg.

Der fremsættes bemærkninger om, at etablering af parkeringspladser i området ødelægger haveanlæggene, og at de indre haver i det H-formede bygningsanlæg helt bør friholdes for parkering og i videst omfang for trafik, jf. også ovenfor under afsnittene A. Trafik og B. Parkering. Nedlægning af de gamle grønne arealer strider mod den positive tendens, hvor mange af kvarterets baggårde er slået sammen til grønne fællesgårde. Haveanlægget foran hovedbygningen og i de tre gårdrum ønskes ført tilbage til den oprindelige form. Nedlægning af de grønne områder anføres som en krænkelse af bygningsfredningen, og det oplyses, at Energi- og Miljøministeriet er anmodet om at frede haveanlæg, som omkranser hovedbygningerne.

Der er fremført synspunkt om, at området er fredskov under hensyn til tilstedeværelsen af en flerhed af træer, hvorefter opførelse af bygninger og terrænændringer ikke må udføres, medmindre det er nødvendigt for skovdrift. Endvidere er der taget forbehold for senere indsigelse, når samtlige planter på området er artsbestemt. Der er nævnt, at kriterier for udvælgelse af de værdifulde træer, der er vist i lokalplanforslaget, synes vilkårlige, ligesom der gøres indsigelse mod, at et kastanietræ i byggefelt A ikke er udpeget som værdifuldt. Registrering af træer i februar og marts måneder, som oplyst af Vej & Park, anses for et dårligt tidspunkt.

Der fremsættes indsigelse mod, at en del af det fredede plankeværk mod Gammeltoftsgade ud for bygning 26 (Parkering København) er fjernet, ligesom der efterlyses oplysning om hjemmel hertil, og om hvorfor og hvornår beslutning herom er truffet.

Ifølge lokalplanens bestemmelser skal områdets friarealer anlægges med opholdsarealer for områdets beboere og brugere efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse. Forvaltningen skønner på grundlag af oplysninger modtaget i forbindelse med projekt om Center for Sundhed og Samfund, at der kan anlægges fornødent opholdsareal også når der tages hensyn til den nødvendige parkering og trafik på området, jf. ovenfor nævnte afsnit A. Trafik og B. Parkering.

Bygningsfrednings- og Bevaringskontoret, der efter regeringsdannelsen i slutningen af 2001, hører under Kulturministeriet, har den 18. december 2001 besvaret anmodningen om fredning af haveanlægget med et afslag. Dette begrundes med, at der allerede i 1999 (i forbindelse med fredningsforslaget) blev taget stilling til det tidligere Kommunehospitals fredningsværdier, hvor man besluttede at udvide den eksisterende fredning af hovedbygningen alene med en række bygninger mod Øster Søgade og Gammeltoftsgade, men ikke haveanlæggene, som man fandt var for ændrede til at kunne fredes.

Registrering af fredskov sker af det lokale statsskovdistrikt, som foranlediger tinglysning heraf på de pågældende ejendomme. Denne registrering er afsluttet i 1999. I Københavns Kommune er tre områder udpeget som fredskov af statsskovdistriktet, nemlig en del af Valbyparken og Lergravsparken, samt en del af Amager Fælled. Der er ingen forvaltningsmæssig regel, som automatisk udpeger parkarealer som fredskov.

Udvælgelse af værdifulde træer bygger på en række kriterier, der er fastsat af Vej & Park, herunder træers udseende, placering, form og sundhedstilstand. Netop vinter og de tidlige forårsmåneder giver gode muligheder for, at trækyndige kan vurdere træets kvaliteter, herunder formen og tilstanden. De udpegede træer må ifølge lokalplanen ikke fjernes uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse, mens øvrige træer skal bevares i videst muligt omfang.

Forvaltningen vurderer, at det omtalte kastanjetræ på institutionsgrunden (i byggefelt A) mod Gammeltoftsgade er værdifuldt i sin nuværende form. Det anses imidlertid for nødvendigt, at det beskæres, da træet har tørre partier og partier med grene, som har en meget spids grenvinkel. Af hensyn til faren for at store grenpartier kan styrte ned på daginstitutionernes arealer, har Bygge- og Teknikforvaltningen anbefalet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at træet besigtiges af en træspecialist med henblik på denne beskæring. Beskåret vil træet kunne leve adskillige år, men der udestår en vurdering af, om træet efter en beskæring stadig kan betegnes som værdifuldt. Under hensyn hertil og til træets placering i byggefelt A er det ikke angivet som værdifuldt i lokalplanen.

Plankeværket, der til dels omkranser området, herunder mod Gammeltoftsgade, er fredet i forbindelse med den seneste bygningsfredning i området i år 2000. I forbindelse med indretning af kontorer for Parkering København i bygning 26 (Gammeltoftsgade 17) er der midt for bygningen til gadesiden etableret et nyt indgangsparti. Broen henover det forsænkede terræn foran bygningen er udført, så der er direkte og niveaufri adgang fra gaden til ekspeditionen i stueetagen. Løsningen tilgodeser kørestolsbrugeres og andre bevægelseshæmmedes adgangsmulighed til bygningen. Samtidig er den fredede bygning blevet skånet for mere omfattende indgreb i form af ombygninger for at skaffe anden niveaufri adgang med enten rampe eller lift til kørestole. Forud for meddelelse af byggetilladelse i juli 2001 har Bygnings- og Bevaringskontoret i Skov- og Naturstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet efter udtalelse fra Det S&aeli g;rlige Bygningssyn godkendt projektet.

Vedrørende hele området generelt er der modtaget 13 henvendelser med bemærkninger.

Der er synspunkter, som på den ene side støtter det samlede projekt om etablering af Center for Sundhed og Samfund, der muliggøres af lokalplanen, og på den anden side generelt uden nærmere begrundelse er imod lokalplanforslaget. Der er endvidere udtrykt støtte til lokalplanforslagets bestemmelser om etablering af familieboliger, kollegieboliger og boliger for ældre.

Ældreboliger og leje-/ andelsboliger foreslås indrettet i bygningerne 25 og 26, ligesom der foreslås indrettet kollegie-/ ungdomsboliger i bygning 33 og i nybygning i byggefelt A samt i øvrigt i områdets eksisterende bygninger i stedet for familieboliger. Der er endvidere forslag om at bevare bygning 31 som lægehus, ligesom der er udtrykt bekymring for fremtiden for kirken i bygning 1.

Det anføres, at offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2001 er behæftet med en retlig mangel, idet indsigeren (A/B Gammeltoftsgade 10) ikke er tillagt partsstaus i sagen og har fået særskilt underretning om forslaget. Der påstås derfor ugyldighed af både den vedtagne kommuneplan og - som følge deraf - lokalplanen.

Ejendomsselskabet Norden A/S forventes afviklet, og det anses for sandsynligt, at Kommunehospitalet skifter ejer inden for en periode af 1-5 år. Det nævnes derfor, at Københavns Kommune ikke bør læne sig op af "gentlemen-agreements" med selskabet.

Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at lokalplanen indeholder bestemmelse om, at bygningerne 25 og 26 samt bebyggelse i byggefelt A anvendes til familieegnede helårsboliger. Derved tilgodeses på baggrund af projektet til etablering af Center for Sundhed og Samfund, herunder dettes omfang, kommuneplanens bestemmelser om, at boligandelen af det samlede etageareal skal være af størrelsesordenen 20 %, jf. også bemærkningerne i de foranstående afsnit C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade og E. boligblok i byggefelt A. Ud over at fastlægge den øvrige bebyggelse i området til undervisning- og forskningsinstitutioner muliggør lokalplanen i øvrigt, at der her foruden familieegnede helårsboliger kan indrettes mindre kollegieboliger og boliger for ældre. Herudover kan Bygge- og Teknikudvalget tillade indretning af serviceerhverv i begrænset omfang. Boligandelen må ikke overstig e 75 % af det samlede etageareal i området. Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt for områdets udnyttelse, at denne differentierede anvendelsesmulighed ifølge lokalplanforslaget fastholdes. Spørgsmålet om boligers ejerformer kan ikke fastlægges i en lokalplan.

I relation til f.eks. lægehuset i bygning 31 hindrer lokalplanen ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig.

Offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2001 har fulgt de gældende regler i planloven. Der er således ikke nogen pligt til individuel underretning af grundejere, beboere m.fl., men alene af de statslige og amtslige myndigheder, der antages at ville blive berørt af forslaget. Forslaget har været fremlagt til eftersyn og har tillige været annonceret i dagspressen. Endvidere har der været afholdt borgermøder om forslaget.

Vedrørende partsbegrebet bemærkes det i øvrigt, at en forudsætning for overhovedet at anvende forvaltningslovens regler om partshøring er, at den pågældende er part i plansagen. Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af begrebet part, men begrebet skal forstås i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig med udgangspunkt i offentlighedsloven.

Partsbegrebet omfatter i henhold til denne praksis ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig og individuel retslig interesse i en sags afgørelse. Den der berøres af en sag om planlægning eller gennemførelse af andre generelle foranstaltninger vil i almindelighed ikke være part i sagen om udarbejdelsen af for eksempel en lokalplan. Planområdet omfatter ikke indsigerens ejendom. På denne baggrund finder forvaltningen ikke, at den pågældende indsiger er part i plansagen med særlige rettigheder.

Man skal samtidig henlede opmærksomheden på, at det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 6, at partshøring kan undlades, når der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer partens interesse. Det må antages, at planlovens offentligheds- og underretningsregler er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse. Selv om man antog, at indsigeren eventuelt var part i sagen, skulle høringsproceduren således alligevel have været foretaget i overensstemmelse med reglerne i planloven.

Det er derfor forvaltningens opfattelse, at man har fulgt den korrekte fremgangsmåde ved at høre den pågældende indsiger i forbindelse med offentliggørelsen af lokalplanforslaget i henhold til planlovens regler, og at offentliggørelsen af Kommuneplan 2001 ikke er behæftet med retlige mangler.

Lokalplanen er bindende for den til enhver tid værende ejer af de ejendomme, som planen omhandler. Det er derfor ikke væsentligt for gyldigheden af planens bestemmelser, såfremt en nuværende ejer afhænder sin ejendom.

Der er modtaget 3 henvendelser med bemærkninger om borgerdialogen.

Det anføres, at borgermødet blev afholdt på et utilstrækkeligt grundlag, da den udsendte pjece til husstandene ikke udgjorde det samlede informationsmateriale, men alene er bilag A til indstillingen om lokalplanforslaget. Der opfordres til afholdelse af et nyt borgermøde efter udsendelse af det samlede materiale.

Der gives udtryk for utilfredshed med, at man på borgermødet ikke mødte nogle politisk ansvarlige personer, og med at der angående trafikale forhold var mødt en embedsmand, der kun havde haft et par timer til at sætte sig ind i sagen.

I forbindelse med offentliggørelsen af lokalplanforslaget er der udsendt en pjece (planorientering) til ejere, lejere, brugere i og omkring lokalplanområdet samt til interessegrupper, foreninger og lignende, jf. foranstående afsnit Offentliggørelse. Pjecen svarer til bilag A i indstillingen om lokalplanforslaget og indgår i det samlede offentliggørelsesmateriale, der - som nævnt i foranstående afsnit Baggrund - er vedlagt til gennemsyn som bilag 1. Det fremgår af pjecen, at selve forslaget til lokalplan samt materiale i forbindelse hermed (svarende til materialet i før nævnte bilag 1) kan hentes i Københavner Information, Plan & Arkitektur og Københavns Hovedbibliotek. Materialet lå klar til afhentning fra den 10. oktober 2001, dvs. fra samme tidspunkt som pjecen blev udsendt. For de interesserede har der således forud for borgermødet den 6. november 2001 været mulighed for at skaffe sig det fornødne materiale.

Bemærkningerne i øvrigt til borgermødet vil indgå i evalueringen af det af Borgerrepræsentationen i mødet den 29. marts 2001 (BR 111/01) besluttede koncept for dialog med borgerne om byens fysiske planlægning.

Forvaltningen foreslår følgende ændring i lokalplanen i forhold til det offentliggjorte forslag, jf. også foranstående afsnit B. Parkering samt afsnit C. Børneinstitutionerne i Gammeltoftsgade under Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl.:

I § 5, stk. 4, tilføjes som nyt afsnit: "Bygge- og Teknikudvalget kan tillade udvidelse i mindre omfang af den eksisterende institutionsbebyggelse på ejendommen matr. nr. 412 Nørrevold Kvarter, København."

I § 9, stk. 4, udgår den indskudte sætning: "-, der kan anvendes til parkering,-".

Ændringerne skønnes ikke at være af en sådan karakter, at underretning i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er påkrævet, da der dels er tale om imødekommelse af ønske fra ejendommens ejer, dels er tale om et spørgsmål, som har været særligt pointeret i offentliggørelsesmaterialet.

Miljøkontrollen har udtalt sig om sagen på grundlag af høring foretaget af Plan & Arkitektur i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Der henvises til afsnittet Høring i den i ovennævnte afsnit Baggrund omhandlede indstilling angående forslaget.

1. Referat fra borgermøde.
2. Vurdering af evaluering
3. Liste over modtagne henvendelser.

1. Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag samt orienteringspjece.
2. Kopi af de i bilag C nævnte henvendelser.
3. Solskyggediagrammer (3 stk.) vedrørende byggefelt A.

Jens Ole Nielsen