Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2004

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 9. september 2004

 

 

BR 410/04

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2004

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2004

 

 

Indstilling om, at redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi for 2004 tages til efterretning, at de foreslåede tekniske bevillingsmæssige omplaceringer uden kassemæssig virkning til budget 2004 tiltrædes, jf. bilag 1, samt at de foreslåede tillægsbevillinger til Budget 2004 med et samlet kassetræk på i alt 29 mill. kr. fra DUT-reguleringer mv. tiltrædes, jf. bilag 2 og 3.

                                                                                       (Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at:

 

1.      Redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi for 2004 tages til efterretning.

2.      De foreslåede tekniske bevillingsmæssige omplaceringer uden kassemæssig virkning til budget 2004 tiltrædes, jf. bilag 1.

3.      De foreslåede tillægsbevillinger til Budget 2004 med et samlet kassetræk på i alt 29 mill. kr. fra DUT-reguleringer mv. tiltrædes, jf. bilag 2 og 3.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. august 2004

Anbefalet.

Ø tog forbehold over for 3. at.

 

 

RESUME

Formålet med redegørelsen er at orientere om status for kommunens økonomi i 2004. Samtidigt fremlægges forslag om omplaceringer og tillægsbevillinger af bevillingsteknisk karakter til budget 2004.

Redegørelsen for kommunens økonomi bygger på udvalgenes indberetninger pr. 26. juli 2004 til halvårsregnskabet. Alle udvalg undtagen Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet, at de forventer at overholde budgetrammen for 2004.

Samlet set forventes Københavns Kommune at komme ud af 2004 med en forbedring på 1.555 mill. kr., hvoraf indtil 1.136 mill. kr. forventes søgt overført til budget 2005. Forbedringen skyldes mindreudgifter på 1.243 mill. kr. på de rammebelagte områder, merindtægter på 49 mill. kr. på de takstfinansierede områder, 58 mill. kr. i mindreudgifter på de lovbundne områder samt 129 mill. kr. i merindtægter fra skatter og udligning. På de øvrige finansielle poster er der mindreudgifter på 77 mill. kr.

Borgerrepræsentationen har i 2004 givet tillægsbevillinger for 1.528 mill. kr., hvoraf 1.415 mill. kr. er overførsler fra 2003.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet et merforbrug på 47 mill. kr., som dog ventes nedbragt gennem iværksættelse af en række besparelsestiltag. Bl.a. har Sundheds- og Omsorgsudvalget den 5. august 2004 tiltrådt besparelser indenfor udvalgets ramme på i alt 19 mill. kr. (jf. SOU 97/2004). Et flertal af partier i Borgerrepræsentationen (forligskreds 2004) har tilkendegivet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal søge at reducere underskuddet i 2004 yderligere gennem en stram økonomistyring, og at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27 mill. kr. (drift og anlæg) vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Økonomiforvaltningen har i forbindelse med 2. kvartalsprognose indstillet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i 3. kvartalsprognose giver en status for arbejdet med at nedbringe merforbruget.

For KTK har Bygge- og Teknikudvalget indberettet en forværring i forhold til det budgetterede på 32 mill. kr. Af planen for reorganisering og effektivisering af KTK fremgår, at en afvigelse i 2004 er forventelig, men at KTKs resultat over en flerårig periode skal være i balance (BR 152/2004). Den indberettede afvigelse er en forværring på 14 mill. kr. i forhold til det udsving, som var forventet i planen. I den nedsatte styregruppe om KTK er aftalt, at forværringen skal vurderes tilbundsgående, og at virksomhedens omsætning skal følges nøje med henblik på evt. politisk stillingtagen til justering af effektiviseringsplanen. Bygge- og Teknikudvalget giver status i oktober måned i forbindelse med 3. kvartalsprognose, med forslag til konkrete handlemuligheder.

Som særlige temaer indeholder redegørelsen en status på udvalgenes anvendelse af demografimidler for 2004, og en gennemgang af udviklingen på de lovbundne områder, herunder kontanthjælp, førtidspensioner og medicinudgifter samt tjenestemandspensioner. Redegørelsen giver også en status for kommunens likviditet og gæld.

Kommunens reelle kasse forventes ultimo 2004 at udgøre 482 mill. kr., og kommunens samlede gæld ultimo 2004 at udgøre 7,0 mia. kr..

Redegørelsen stiller forslag om omplaceringer uden kassemæssig virkning for alle udvalg og Revisionsdirektoratet, jf. bilag 1. Endvidere stilles forslag om tillægsbevillinger på i alt 29 mill. kr. som følge af udmøntning af DUT-midler samt en momskorrektion for medborgerhusene jf. bilag 2 og 3.

Samlet viser redegørelsen, at kommunen fortsat er inde i en sund økonomisk udvikling. Samlet set overholdes budgetterne, der afdrages på gælden som forudsat, kassebeholdningen er tilfredsstillende og udviklingen i de konjunkturafhængige, lovbundne udgifter er samlet set positiv.

Kommunens økonomi følges nøje i den kommende periode, særligt med hensyn til ændringer som følge af strukturreformen, herunder ændringer i tilskuds- og udligningssystemet. Dertil kommer konsekvenser af evt. konjunkturudsving fra rentestigninger mv. samt økonomiske konsekvenser ved etableringen af efterspørgselsstyrede budgetter i 2006.

 

SAGSBESKRIVELSE

I denne redegørelse vises status for kommunens økonomi i 2004. Redegørelsen indeholder også forslag om tillægsbevillinger til budget 2004, jf. bevillingsreglerne.

 

1. Forventet regnskab for 2004

Det forventede regnskab omfatter forskellen mellem det korrigerede budget for 2004 og det forventede årsregnskabsresultat, som det er indberettet af udvalgene pr. 26. juli 2004.

Alle udvalg, på nær Sundheds- og Omsorgsudvalget, forventer at overholde de rammer Borgerrepræsentationen har besluttet.

Indberetningerne viser følgende afvigelser til budgettet:

Tabel 1. Regnskabsprognose for Københavns Kommune 2004

[1] Tiltrådt af BR ultimo juni 2004.

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt.

 

For 2 004 forventes der mindreudgifter/merindtægter på i alt 1.555 mill. kr.

Borgerrepræsentationen har ultimo marts 2004 tiltrådt tillægsbevillinger for 1.528 mill. kr. kr. til budget 2004, hvor 1.415 mill. kr. er overførsler fra 2003 – 2004.

Tabel 2 viser tillægsbevillinger til budget 2004 tiltrådt pr. 30. juni 2004.

 

Tabel 2. Tillægsbevillinger til budget 2004, tiltrådt til og med juni 2004, mill. kr.
Overførsler	1.415
Internt lån	5
Engangsindtægter	63
Øvrige tillægsbevillinger	44
Afdrag på gæld	127
I alt	1.528

- angiver mindr eudgift/merindtægt (kasseopbygning) 

 

Tillægsbevillingerne omfatter:

·        Overførsler af 1.415 mill. kr. fra budget 2003 til budget 2004 vedr. uforbrugte midler (BR 592/03, BR 598/03, BR 32/04, BR 65/04, BR 137/04, BR 269/04 og BR 319/04).

·        Interne låneordninger for 5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget fordelt med et lån (0,2 mill. kr.) til Badmintonklubben BC 37 (BR 203/04) og 5 mill. kr. til indretning af øvelokaler i Kødbyen (BR 296/03). 

·        Engangsindtægter for 63 mill. kr. fra tilbagebetaling af internt lån (0,2 mill. kr.) vedr. bevægelseshus i Vesterbros Ungdomsgård (BR 612/03), 2 mill. kr. fra korrektion af mobilitetspuljen (BR 137/04), 4 mill. kr. for overdragelse af genbrugsstationer (BR 291/04), 53 mill. kr. er reserverede integrations­indtægter til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til budget 2005 og 4 mill. kr. vedr. en tilbagebetaling af uforbrugte midler vedr. tolketelefonen (BR 319/04).

·        Øvrige tillægsbevillinger på 44 mill. kr. vedr. forsikringsområdet for 3 mill. kr. (BR 594/03), tekniske omplaceringer vedr. lokalaftaler på sygesikringsområdet mv. på 3 mill. kr. (BR 137/04), kapacitetsudvidende foranstaltninger på gymnasierne for 7 mill. kr. (BR 194/04) og en mellemfinansiering vedr. implementering af nyt lønsystem på 31 mill. kr. (BR 340/04).

·        Afdrag på kommunens gæld for 127 mill.kr. som følge af ekstraordinære indtægter fra ejendomssalg og uudnyttede midler til byfornyelse i regnskabet for 2003 (BR 319/04).

 

1.1. Forventede overførsler

Økonomiforvaltningen har sammen med forvaltningerne opgjort det beløb der forventes søgt overført fra 2004 til 2005, og hvor stor en del af disse midler der stammer fra overførslerne fra 2003 til 2004.

Samlet forventer udvalgene at søge op til 1.136 mill. kr. overført til 2005. Heraf stammer 539 mill. kr. fra overførslen fra 2003, hvor der blev overført 1.415 mill. kr.

Økonomiforvaltningen udarbejder i efteråret 2004 efter Borgerrepræsentationens beslutning (BR 319/04) nærmere regler for overførsel af midler mellem 2003 og 2004. 

 

2. Udviklingen på de rammebelagte områder

Fordelt på udgiftsområderne ventes der en række afvigelser i forhold til korrigeret budget 2004. Nedenfor er gengivet de væsentligste afvigelser. Se mere i 2. kvartals regnskabsprognose, der fremlægges parallelt med denne sag i Økonomiudvalget.

 

2.1. Rammebelagt drift

Der forventes mindreudgifter på i alt 318 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder. De væsentligste er:

·        Mindreforbrug på 110 mill. kr. i Økonomiudvalget, der hovedsageligt skyldes endnu ikke udmøntede puljer, udskudte projekter, lønforskydninger samt en voldgiftsag imod VMdata, der ikke forventes afsluttet i 2004

·        Merforbrug på 47 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget på grund af merudgifter på 34 mill. kr. inden for pleje, service og boliger for ældre og et merforbrug på administration på 13 mill. kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde 5. august 2004 tiltrådt besparelser indenfor udvalgets ramme på i alt 19 mill. kr. (jf. SOU 97/2004), hvorefter der p.t. kan opgøres et merforbrug på 28 mill. kr. Ifølge bevillingsreglerne skal der anvises dækning for et merforbrug på rammen. Et flertal af partier i Borgerrepræsentationen (forligskreds 2004) har tilkendegivet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal søge at reducere underskuddet i 2004 yde rligere gennem en stram økonomistyring, og at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27 mill. kr. (drift og anlæg) vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Økonomiforvaltningen har i forbindelse med 2. kvartalsprognose indstillet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i 3. kvartalsprognose giver en status for arbejdet med at nedbringe merforbruget.

·        Mindreforbrug på 220 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, herunder mindreforbrug på 116 mill. kr. under Servicetilbud til børnefamilier hovedsageligt fra børneplanen, forældrebetaling og opsparing i institutionerne. Desuden mindreforbrug på 24 mill. kr. under Voksne med behov for serviceydelser, mindreforbrug på 34 mill. kr. fra Voksne med særlige behov, merforbrug på 7 mill. kr. under Handicappede og et mindreforbrug på 31 mill. kr. til Administration.

·        Merforbrug på 2 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget, der bl.a. skyldes mindreudgifter på 21 mill. kr. under sekretariatet, merindtægter på 15 mill. kr. fra gebyrer på byggearbejder, mindreindtægter på 6 mill. kr. under RIA som følge af svigtende ordretilgang, samt at Bygge- og Teknikudvalget for KTK forventer en mindreindtægt på 45 mill. kr. svarende til ekstraordinære udgifter på 14 mill. kr. i forhold til den aftalte effektiviseringsplan.

Bygge- og Teknikudvalget anfører, at forværringen i KTK skyldes flere forhold, der ikke var indregnet i planen, og at effektiviseringsplanens forudsætning om en årlig omsætning på 450 mill. kr. muligvis ikke kan indfries. I den nedsatte styregruppe om KTK er aftalt, at de ekstraordinære udgifter skal vurderes tilbundsgående, og at virksomhedens omsætning skal følges nøje med henblik på evt. politisk stillingtagen til justering af effektiviseringsplanen. Det er aftalt, at der til 3. kvartalsprognose i oktober skal foreligge en status fra Bygge- og Teknikudvalget vedrørende de uforudsete udgifter og omsætningsudviklingen med forslag til konkrete handlemuligheder.

 

2.2. Rammebelagt anlæg

På de rammebelagte anlægsområder forventes der mindreudgifter på 926 mill. kr., som skyldes:

·        Mindreforbrug på 559 mill. kr. under Økonomiudvalget, bl.a. 150 mill. kr. i merindtægt på salg af ejendomme (hvoraf 51 mill. kr. er disponeret), 223 mill. kr. i mindreudgift på anlægspuljerne og 181 mill. kr. i mindreudgifter på den boligpolitiske strategiplan, da puljerne først ventes udmøntet i 2005.

·        Mindreforbrug på 25 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, da etableringen af det ny gymnasium i Ørestaden strækker sig over flere budgetår.

·        Mindreforbrug på 155 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hovedsageligt fra forskydninger i Børneplanen og ikke afsluttede renoverings- og udbygningsprojekter.

·        Mindreforbrug på 60 mill. kr. i Kultur- og Fritidsudvalget fra 4 anlægsprojekter, der ikke færdiggøres i 2004.

·        Mindreforbrug på 119 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget fordi udgiftsniveauet til byfornyelse har været lavere end forudsat i budgettet. Hertil kommer projekter i Vej & Park, der ikke ventes afsluttet i 2004, og mindreforbrug i byudviklingspuljen pga. udskydelse af projekter til 2005.

 

2.3. Takstfinansierede område

Der er samlet set merindtægter på de takstfinansierede områder på 49 mill. kr. Heraf er der mindreudgifter på driften på 1 mill. kr. og mindreudgifter på anlæg på 48 mill. kr.

På det takstfinansierede driftsområde forventes i Københavns Energi merindtægter på 20 mill. kr. fra el, mindreindtægter på i alt 62 mill. kr. fra varme, vand og spildevand og mindreudgifter på 15 mill. kr. fra gasforsyningen. I Miljøkontrollen ventes mindreudgifter på 6 mill. kr.  til deponering af jord og mindreudgifter på 21 mill. kr. på grund af en overførsel fra 2003 til ev entuelle. takstnedsættelser i 2005.

På de takstfinansierede anlægsområder er der indberettet mindreudgifter på 48 mill. kr. i KE på grund af forsinkelse i udbygningen af en transformerstation og forsinkelse i udbygningen af et naturgasprojekt.

 

2.4. Lovbundne områder

På det lovbundne område er der indberettet mindreudgifter på i alt 58 mill. kr., herunder:

·        Mindreudgifter på 18 mill. kr. i Økonomiudvalget på grund af færre udgifter end budgetteret til tjenestemandspensioner.

·        Mindreudgifter på 7 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget primært på grund af et forventet mindreforbrug til Sikringsydelser på 7 mill. kr. og et mindreforbrug på 2 mill. kr. på bevillingen Praksissektoren, bl.a. med merudgifter til almen lægehjælp på 13 mill. kr. og 10 mill. kr. på speciallægehjælp samt et mindreforbrug på medicin på 27 mill. kr.

·        Mindreudgifter på 32 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Hovedforklaringerne er et mindreforbrug på kontanthjælpsområdet på 86 mill. kr., et merforbrug på 50 mill. kr. til førtidspension og et merforbrug på 22 mill. kr. til boligstøtte.

 

Udviklingen på de lovbundne områder er nærmere beskrevet i kapitel 3.

 

2.5. Udviklingen på skatter, udligning og øvrige finansposter

På skatter og udligning forventes en merindtægt på 129 mill. kr. Merindtægten skyldes bl.a. merindtægter på 88 mill. kr. fra bloktilskud, 19 mill. kr. fra højere grundværdier, 18 mill. kr. fra tilbageførsel af kompensation for grundskyldstab 2003 og 43 mill. kr. i merindtægter på dækningsafgifter på ejendomme.

Der forventes endvidere merindtægter på 77 mill. kr. på de øvrige finansposter, herunder:

·        86 mill. kr. i merudgift i Økonomiudvalget sammensat af forventede rente- og valutabesparelser på 90 mill. kr. på kommunens lån, mindreindtægter på 22 mill. kr. i kirkelige skatter og afgifter (efterregulering), grundet kommunens valg af selvbudgettering i 2000 og merudgift på 72 mill. kr. til afvikling af gældspost til Sundhedsforvaltningen vedrørende Barselsfonden. Den tilsvarende afvikling af tilgodehavendet er forudsat i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for finansposterne i 2004.

·        25 mill. kr. i mindreudgift i Kultur- og Fritidsudvalget, som følge af, at en række tilskudsbetalinger vedr. 2004 i forbindelse med årsskiftet blev udbetalt i 2003.

·        95 mill. kr. i mindreudgift i Bygge- og Teknikudvalget, hvilket hovedsagligt skyldes forskydninger i tilgodehavender under Plan & Arkitektur, samt en forværring af likviditeten under Byggeri og Bolig.

·        22 mill. kr. i mindreforbrug i Miljø- og Forsyningsudvalget, heraf 20 mill. kr. under KE. Der indgår en merindtægt på 68 mill. kr. vedrørende udbytte fra E2, som henlægges til investeringer, samt merudgifter på 88 mill. kr. til debitorer og merindtægter på 41 mill. kr. fra moms og afgifter.

 

Københavns Kommune overgik pr. 1. juni 2004 til et nyt lønssystem fra Accenture. Økonomiudvalget er senest 17. august 2004 blevet informeret om status på denne overgang, der bl.a. har betydet manglende konteringer og fejlkonteringer i kommunens regnskabssystem, og dermed usikkerhed i halvårsregnskabet om lønudgifterne for juni måned. Lønudgifter for årets første 5 måneder er korrekt konteret. Økonomiforvaltningen har aftalt med Accenture, at problemerne med konteringerne vil være løst og unøjagtighederne rettet den 16. september 2004. Usikkerheden vedr. junilønnen påvirker ikke udvalgenes forventede regnskaber, som ligger til grund for redegørelsen.

 

3. Udviklingen på demografiområderne og de lovbundne områder

I det følgende vurderes tildelingen af demografimidler for 2004 og der redegøres for udviklingen på de lovbundne områder

Gennemgangen af tildelingen af demografimidler viser, at det demografiske udgiftspres i 2004 er mindre end forventet ved budgetlægningen. Redegørelsen på de lovbundne områder viser, at udviklingen i udgifterne umiddelbart er gunstig grundet færre kontanthjælpsmodtagere, men at et stigende antal førtidspensionister og sygedagpengemodtagere udgør et økonomisk risikomoment.

 

3.1. Udviklingen på demografiområder.

Demografi 2004

På baggrund af befolkningsprognosen fra 1. jan. 2004, er det muligt at danne et overblik over den demografiske udvikling i forhold til den nu mere end halvandet år gamle befolkningsprognose, som demografimidlerne oprindeligt blev tildelt efter.

Budgettet for demografimidler i 2004 er vist i tabel 3.

Tabel 3. Budgetteret ekstra demografimidler i 2004, mill. kr.

Mill. Kr.	Uddannelses- og Ungdomsudvalget*	Sundheds- og Omsorgsudvalget	Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget*	I alt
Drift	68,2	0,9	39,9	109,0
Anlæg	9,0	0	-	9,0
I alt	77,2	0,9	39,9	118,0

Kilde: Statistisk Kontor, Befolkningsprognose pr. 1.1.2003. Tallene er ekskl. demografimidler til dagpasning, der i 2004 er holdt uden for demografimodellen.

I budget 2004 er der afsat 118 mill. kr. til ekstra demografimidler fordelt med 109 mill. kr. til drift og 9 mill. kr. til anlæg. I tallene er demografimidler til dagpasning ikke medtaget, da de i 2004 holdes udenfor demografreguleringen grundet børneplanen.

Befolkningsprognosen pr. 1. januar 2004 giver en lavere kompensation end prognosen fra 1. januar 2003, da befolkningstallet i København for 2004 forventes 2.950 personer lavere.

Tabel 4. Prognose for ekstra demografimidler i 2004, mill. kr.

Mill. Kr.	Uddannelses- og Ungdomsudvalget*	Sundheds- og Omsorgsudvalget	Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget*	I alt
Drift	56,0	-23,9	34,0	66,1
Anlæg	7,0	0	-	7,0
I alt	63,0	-23,9	34,0	73,1

Kilde: Statistisk Kontor, Befolkningsprognose pr. 1.1.2004. Tallene er ekskl. demografimidler til dagpasning, der i 204 er holdt uden for demografimodellen.

Med udgangspunkt i den nye befolkningsprognose kan det således konstateres, at der i budget 2004 er udlagt 45 mill. kr. mere i ekstra demografimidler, end den demografiske udvikling tilsiger for Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

De tre udvalg har som en del af 2. kvartalsprognose meldt tilbage på anvendelsen af de ekstra afsatte demografimidler i 2004, herunder på udviklingen af balancen mellem ekstra demografimidler og ekstra pladser i 2004.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har bl.a. redegjort for, at enhedspriserne og dækningsgraderne er øget på døgnanbringelse og handicappede.

Udvalget anfører, at når enhedspriserne stiger på ovennævnte områder skyldes det blandt andet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udmeldt budget 2004 til de decentrale enheder, og at det ikke er muligt at indhente det for meget udlagte budget i form af besparelser på de områder, hvor der har været en lavere befolkningstilvækst end forudsat i budgettet.

Under Sundheds- og Omsorgsudvalget er der ligeledes tale om stigende dækningsgrader, men især øget service på hjemmehjælpsområdet i forhold til, hvad der var besluttet i budgettet for 2004. Sundhedsforvaltningen anfører, at de af udvalget besluttede kvalitetsstandarder sammenholdt med forvaltningens visitationspraksis har medført højere serviceniveau, stigende enhedspriser og dækningsgrader på dette område.  Udvalget anfører, at de ekstra tildelte demografimidler er anvendt til finansiering heraf.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget anfører, at de venter med en endelig vurdering og opgørelse af de ekstra demografimidler til september 2004, hvor der er et bedre grundlag for vurderingen.

Økonomiforvaltningen indstiller i 3. kvartalsprognose til Økonomiudvalget, at såfremt de demografiberørte udvalg ikke anvender de ekstra afsatte demografimidler til etablering og drift af de pladser, der var forudsat i budgettet, skal udvalgene i forlængelse af oktoberprognosen fremlægge en særskilt sag herom for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

3.2 Udviklingen på de lovbundne områder

Her følger en uddybende redegørelse for udviklingen på de enkelte områder.

 

Færre modtagere af offentlig forsørgelse i København

Antallet af helårsmodtagere af forsørgelsesydelser som enten kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge er faldet til knap 56.000 i København. Det svarer til et fald på 6 pct. fra 1994 til 2003. Befolkningen i København er derimod vokset, og det betyder samlet en markant faldende forsørgelsesgrad. I 1994 var 18,3 pct. af alle borgere i alderen 18-66 år enten på kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge, og i dag er det 15,4 pct., jf. figur 1.

 

København har traditionelt haft en højere offentlig forsørgelsesgrad end resten af landet, men forskellen er i de sidste 10 år blevet mindre. For hele landet var forsørgelsesgraden 13,8 pct. i 1994, mens den i dag er steget til 14,4 pct. Udviklingen fremgår af figur 1 nedenfor.

 

Figur 1

 

Figur 2 viser fordelingen af modtagere på de forskellige ydelser i København og på landsplan.

 

Figur 2

 

 

Den faldende forsørgelsesgrad i København er fortsat i 2004. I den nyeste prognose falder antallet af kontanthjælpsmodtagere med 300 helårspersoner i 2004, og antallet af førtidspensionister falder med 150 helårspersoner. Der forventes et uændret antal sygedagpengemodtagere.

 

Aktiv indsats og ændret befolkningssammensætning

Der er flere grunde til, at København har oplevet denne positive udvikling på forsørgelsesområdet.

 

Kommunen har prioriteret en aktiv beskæftigelsesindsats. Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere har i København været stigende i perioden, og næ rmer sig nu landsgennemsnittet. Der er nu langt flere personer, der tilbydes et beskæftigelsestilbud for at opnå selvforsørgelse.

 

Hertil kommer, at befolkningssammensætningen er ændret og kommunen i dag er bedre til at tiltrække borgere med ordinær beskæftigelse end tidligere, så vi opnår en mere balanceret befolkningssammensætning. Årsagerne skønnes bl.a. at være byrenoveringen og skabelsen af nye boliger, omdannelse af lejeboliger til andelsboliger, spredning af nytilkomne flygtninge i hele landet samt at skatten i København er forholdsvis lav.

 

Det er vurderingen, at denne udvikling reducerer kommunens økonomiske sårbarhed, så København er mindre følsom overfor konjunkturændringer end tidligere.

 

Færre udgifter og mindre refusion til forsørgelse

Bruttoudgifterne til forsørgelsesydelser er også faldet fra 1994 til 2003, men ikke i samme takt som antal modtagere, da den gennemsnitlige ydelse pr. modtager er steget. Der har været et samlet fald på 2,3 pct.

 

Staten finansierer en del af udgifterne til den offentlige forsørgelse i kommunerne via statslig refusion af en andel af udgifterne. Den statslige refusion har været faldende i de sidste 10 år. Den kommunale medfinansiering af de offentlige forsørgelsesydelser er især øget på førtidspensionsområdet, idet staten før dækkede 100 pct. af udgifterne, mens der i dag kun ydes 35 pct. refusion af nytilkendelser. Men også på områderne sygedagpenge og kontanthjælp er refusionsprocenterne overordnet set faldet. Nedgangen i refusionsandelen er kompenseret bl.a. over bloktilskuddet.

 

Figur 3. Udgifter til kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge i 2004 priser

Den faldende statslige refusion betyder, at nettoudgifterne i Københavns Kommune er steget på trods af, at der er færre personer på offentlig forsørgelse. I de kommende år vil denne udvikling fortsætte og den statslige refusionsprocent vil med uændret lovgivning falde til under 50 pct. i de næste 10 år, da kommunens udgiftsandel på førtidspensionsområdet som nævnt ændres.

 

Staten kompenserer for de stigende nettoudgifter gennem budgetgarantien i det omfang tendensen er landsdækkende. Kompensationen udbetales via bloktilskuddet, og udbetales efter andelen af det samlede beskatningsgrundlag. Klarer Københavns Kommune sig bedre end gennemsnittet af kommuner vil København blive overkompenseret for udviklingen, men klarer København sig dårligere end gennemsnittet vil kommunen blive underkompenseret.

 

Udviklingen i antallet af personer på offentlig forsørgelse i København bevirker, at Københavns Kommune samlet set forventer et mindreforbrug på de lovbundne udgifter til offentlig forsørgelse i 2004 i forhold til det budgetterede.

 

 

Initiativer på sygedagpengeområdet

Antallet af modtagere og udgifter til sygedagpenge været stigende – både i København og på landsplan. Udviklingen i København ses i tabel 5.

 

Tabel 5. Sygedagpengeudgifter 2000-2005 i Københavns Kommune i 2004-prisniveau.

Udgift i mill. kr.	R2000	R2001	R2002	R2003	FR2004	B2005
Sygedagpengeudgifter	773	854	946	998	1.000	1.010
Refusion fra staten	-470	-472	-478	-508	-512	-514
Nettoudgift	303	383	468	490	488	496
Antal helårsmodtagere 1)	4.466	4.885	5.431	5.800	5.800	5.850
1) inkl. forsikrede arbejdsgivere

 

Antallet af sygedagpengesager er steget i de senere år, hvilket har medført øgede udgifter. Særligt er antallet af nye sager steget markant i efteråret 2003 for igen at aftage en smule i starten af 2004. Stigningen kan forklares med øget beskæftigelse, som medfører, at flere også svagere grupper nu kommer ud på arbejdsmarkedet, hvilket giver flere sygemeldinger. Undersøgelser fra andre kommuner har vist, at der ved en forbedret opfølgning på dagpengesagerne er et betydeligt sparepotentiale på sygedagpengeområdet. F.eks. nedbragte man i Frederikssund Kommune antallet af langvarige sygedagpengesager med 48 pct. ved en forøgelse af medarbejderressourcerne med 33 pct. Dette gav mulighed for dels at gribe tidligere ind, dels at få et tæt parløb mellem bl.a. sagsbehandler, jobkonsulent og læge.

 

På den baggrund blev det besluttet, at der i 2003-2004 skulle bevilliges ekstra ressourcer til administrationen af og styrket opfølgning på sygedagpengesager. Der blev derfor overført 5 mill. kr. fra de lovbunde udgifter til driftsrammen. Målet var at mindske varigheden af de enkelte sager.

 

Det kan nu konstateres, at den styrkede indsats begynder at vise sig i reduceret sagsvarighed og færre lange sager over 52 uger, jf. figur 4. Det forventes, at udviklingen vil fortsætte i en positiv retning, da de ekstra tilførte ressourcer er ved at være indarbejdet i den daglige rutine og arbejdsgange i lokalcentrene. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer i 2. kvartalsprognose, at den ekstra indsats fører til en besparelse på 9 mill. kr., og forventer samlet set mindreudgifter på 6 mill. kr. på sygedagpengeområdet.

 

Figur 3

Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

Faldet i langvarige sager sker på trods af et generelt stigende antal på landsplan og i de øvrige større byer. Af 6-byerne har kun Esbjerg og København oplevet i fald, hvorimod de andre byer har haft en stigning i antallet af lange sager.

 

Københavns Kommune har ikke opgørelser af, om de færre langvarige sygedagpengesager i København betyder, at de pågældende er kommet i arbejde på dagpenge eller på anden måde er blevet selvforsøgende.

 

2.000 langvarigt ledige i virksomhedsplaceringer

Det er et fælles ansvar for alle arbejdsmarkedets parter, at få flere ledige i arbejde. Det er baggrunden for den samarbejdsaftale, som Københavns Kommune indgik i 2002 med DA-Region Hovedstaden, LO-København, FTF-Hovedstaden. Året efter sluttede AF-Storkøbenhavn sig også til aftalen. Samarbejdsaftalens konkrete mål er at skaffe 2000 langtidsledige i virksomhedsplaceringer hvert år. 

 

Ved årsskiftet 2003/2004 havde Københavns Kommune fået 1.934 langtidsledige placeret i jobtræning, virksomhedspraktik og lign. på københavnske virksomheder. I 2002 kom 1.515 kontanthjælpsmodtagere med mere end et års ledighed ud på en virksomhed. Medio 2004 er antallet oppe på 1.709. Dermed ser det ud til, at målet også nås i 2004. Ca. 40 pct. af de ledige i virksomhedsplaceringer har anden etnisk baggrund.

 

Udviklingen skal ses i lyset af, at Københavns Kommune i højere grad satser på det virksomhedsopsøgende arbejde og bl.a. har kørt og fortsat kører kampagner målrettet virksomhederne i København.

 

I 2003 blev 1.500 større virksomheder kontaktet. I 2004 kører en virksomhedskampagne rettet mod i alt 3.000 små og mellemstore virksomheder. Dertil kommer en kampagne i foråret 2004, der særligt skulle få virksomhederne til at lukke op for kontanthjælpsmodtagere af anden etnisk baggrund. Her fik 7.000 virksomheder sendt et blad med oplysninger om de forskellige støtteordninger.

 

Kommunens samarbejde med arbejdsmarkedets parter om kampagner og målrettet virksomhedsopsøgende arbejde har vist sig velegnet til at skaffe flere ledige i arbejde.

 

Af 381 tidligere langtidsledige, der i perioden 1.-3. kvartal 2003 havde afsluttet en virksomhedsplacering, var 46 pct. ikke at finde i kontanthjælpssystemet i de efterfølgende 3 måneder. Løntilskud i private virksomheder og virksomhedspraktik er ligeledes gode instrumenter, med tilsvarende succesgrader på hhv. 55 pct. og 35 pct.

 

Medicinområdet

Københavns Kommune har landets laveste medicinudgifter pr. indbygger. Samtidigt er væksten i udgifterne i forhold til sidste år den 3. laveste på landsplan. Kun Bornholms Amt og Frederiksberg Kommune har en lavere stigning i udgifterne.

Figuren viser udgifterne til medicin pr. indbygger i udvalgte amter. Den mørke farve angiver stigningen i udgifterne fra 2003.

 

Figur 4. Udgifter til medicin pr. indbygger.

 

Der har været øget fokus på området siden København ligesom resten af landet i perioden 1999-2000 havde en voldsom stigning i medicinudgifterne.

 

Figur 5. Vækst i medicinudgifter

 

Knækket i vækstkurven skyldes bl.a. at der er kommet øget fokus på området og forskellige initiativer fra staten og kommunen til reduktion af medicinudgifterne, bl.a. lovgivningskrav om at bruge billigste medicin og øget brug af kopipræparater.

 

Tjenestemandspensioner

Figur 6 viser Københavns Kommunens forventede pensionsudbetalinger til tjenestemænd fra 2004 til 2020. I 2004 ventes pensionsudbetalinger for 1 mia. kr. og i 2008 1,2 mia. kr. Pensionsudbetalingerne er faldende frem mod 2006, hvorefter de stiger svagt frem mod 2014, for herefter at falde permanent.

 

Figur 6. Pensionsudbetalinger til tjenestemænd

 

4. Kommunens likviditet og gæld i 2003

Økonomiforvaltningen forventer, at Københavns Kommunes gæld ultimo 2004 udgør 7,0 mia. kr. Den reelle kassebeholdning udgør 582 mill. kr.

 

4.1. Likviditet

Københavns Kommune havde primo 2004 en kassebeholdning på 2.354 mill. kr.

Der indgår i budgettet for 2004 et likviditetstræk på 592 mill. kr. Likviditetstrækket indeholder bl.a. Boligpolitisk strategiplan samt mellemfinansiering af børneplanen. Dertil kommer likviditetstræk fra de tiltrådte tillægsbevillinger til budget 2004 på 1.528 mill. kr., hvoraf 1.415 mill. kr. er overførsler fra 2003 til 2004.

I nærværende sag indstilles tillægsbevillinger svarende til et likviditetstræk på i alt 29 mill. kr., hovedsageligt som følge af ny lovgivning, hvor kommunen er blevet kompenseret for merudgifter via et forhøjet bloktilskud (DUT).

Ovenstående kassetræk opvejes delvist af, at udvalgene for 2004 har indberettet et samlet, forventet mindreforbrug på 1.555 mill. kr., som vil virke som en kasseforbedring i forhold til det budgetterede. Af mindreforbruget er der dog reserveret 150 mill. kr. svarende til de forventede merindtægter på ejendomssalg, hvoraf 81 mill. kr. er disponeret, og resten forventes disponeret senere enten til nye aktiviteter eller gældsnedbringelse.

Der sker løbende en refinansiering af kommunens gæld. Som det fremgik af sidste års redegørelse for kommunens økonomi blev et låneoptag fra 2003 på i alt 300 mill. kr. udskudt, hvorefter Økonomiudvalget har besluttet, at lånene optages i 2004, hvis kommunen har behov for det (ØU 228/04). Der fremlægges parallelt med denne sag en indstilling om optagelse af lån på i alt 100 Schweizerfranc (CHF), svarende til 485 mill. kr. Heraf anvises 443 mill. kr. på budget 2004, mens 42 mill. kr. henføres til det udskudte låneoptag for 2003 med dækning på kassen. Det giver en forbedring af likviditeten på 42 mill. kr.

Med ovenstående bevægelser forventes kassebeholdningen ultimo 2004 at udgøre 1.701 mill. kr.

Forventede dispositioner i 2005 og frem har betydningen for den reelle størrelse af kommunens kassebeholdning. På baggrund af udvalgenes indberetninger skønner Økonomiforvaltningen lige nu, at der kan søges overført op til 1.136 mill. kr. af udvalgenes mindreforbrug i 2004 til 2005, forudsat at betingelserne herfor er opfyldte.

Hertil kommer et likviditetstræk på 465 mill. kr. på grund af efterregulering fra valg af selvbudgettering i 2003. Efterreguleringen falder i 2006.

Der er endvidere reserveret 209 mill. kr. i ekstraordinære indtægter fra KE til nye anlægsprojekter under Miljø- og Forsyningsudvalget.

Til Ny Amager Strandpark er der disponeret 61 mill. kr. i 2005-2006 (BR 317/2001), men udgiften modsvares af indtægter, herunder bl.a. disponerede midler fra ejendomssalg. I september 2004 ventes fremlagt indstilling til Økonomiudvalget om finansieringen af Strandparken. 

Ovenstående dispositioner opvejes delvist af en kasseopbygning på 328 mill. kr. i 2005-2007, besluttet i budget 2004. Desuden indgår i budget 2004 og frem en kasseopbygning fra Eksempelprojektet på 29 mill. kr., da projektet i denne periode tilbagebetaler midler tidligere bevilliget af kommunen.

Endeligt tilbageføres i årene 2005-2007 265 mill. kr. fra udvalgenes afdrag på lån optaget i kommunens kasse frem til og med juni 2004.

Kommunens reelle kassebeholdning udgør som følge af ovenstående 482 mill. kr.

 

4.2. Gæld

Primo 2004 udgjorde kommunens langfristede gæld 7.633 mill. kr. Dertil skal lægges 42 mill. kr., som kommunen forventeligt låneoptager i 2004 som følge af et udskudt låneoptag i 2003.

I 2004 foretages et budgetteret gældsafdrag på 341 mill. kr. (jf. BR 319/04). Desuden nedskrives kommunens gæld i regnskabet for 2004 med 311 mill. kr. som følge af regeringsaftalen for 2005, hvor kommunens gæld til staten fra udskudte amtslige skatteafregninger blev endeligt afskrevet.

Dertil kommer, at Bygge- og Teknikudvalget har indberettet, at de på byfornyelsesområdet forventer at optage 15 mill. kr. mindre i langfristet end budgetteret.

Københavns Kommunes langfristede gæld forventes på den baggrund ultimo 2004 at udgøre 7.008 mill. kr.

 

5. Tillægsbevillinger til budget 2004

I det følgende redegøres der for Københavns Kommunes bevillingsregler, og der fremsættes forslag om en række tillægsbevillinger til budget 2004. De foreslåede tillægsbevillinger er af bevillingsteknisk karakter og er som udgangspunkt finansieret indenfor kommunens budget eller fx via en forhøjelse af kommunens bloktilskud.

 

5.1. Kommunens bevillingsregler

Væsentlige merudgifter (eller mindreindtægter) i forhold til en rammestyret bevilling (rammebelagte og takstfinansierede udgiftsområder) kan kun afholdes efter forudgående indhentet tillægsbevilling.

Merudgifter, der ikke er dækning for gennem tillægsbevillinger, skal inden budgetårets udløb dækkes af kompenserende mindreudgifter på andre områder eller evt. kortsigtet finansieres ved optagelse af et internt lån, der tilbagebetales i følgende år.

Lovbundne udgiftsområder vurderes samlet under ét, og en redegørelse om udgiftsudviklingen skal sammen med eventuelle tillægsbevillingsanmodninger forelægges for Borgerrepræsentationen én gang årligt.

Borgerrepræsentationens skal godkende større og principielle afvigelser i forhold til de bevillingsforudsætninger, der er angivet i budgetbemærkningerne.

Der søges normalt ikke tillægsbevilling til mindre væsentlige bevillingsomlægninger som følge af opgaveflytning eller ændret kontering fra et bevillingsområde til et andet under samme udvalg. Ændringer af denne karakter bliver der i stedet redegjort for i årsregnskabet for 2004.

Udvalgene kan desuden anmode om overførsel af bevillinger mellem budgetårene på de rammestyrede udgiftsområder (drift og anlæg). Overførsel af midler sker efter følgende hovedprincip:

1.      Et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte udgiftsområder kan overføres til det følgende budgetår, forudsat at den samlede budgetramme for udvalget overholdes i regnskabsåret.

2.      Et merforbrug i regnskabsåret på de rammebelagte udgiftsområder skal tilbagebetales i efterfølgende år af udvalget.

 

Overførselsadgangen omfatter således både en låneordning - det vil sige en bevilling kan øges, såfremt den reduceres tilsvarende det efterfølgende år - samt en opsparingsordning, hvor bevillingen reduceres i budgetåret og øges i det efterfølgende år.

De brede bevillingsrammer forudsætter dog, at der så vidt muligt disponeres så de fleste omfordelinger mellem budgetår imødegås indenfor bevillingerne.

Bevillingsreglerne er tiltrådt med vedtagelsen af budget 2004. I sagen om overførsler mellem 2003 og 2004 blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen i efteråret 2004 fremlægger forslag til nye, præcise regler for overførsler (BR 319/04).

 

5.2 Forslag til tillægsbevillinger til budget 2004

I forlængelse af redegørelsen om kommunens økonomi fremsætter Økonomiforvaltningen forslag om omplaceringer og tillægsbevillinger til budget 2004. Endvidere fremsættes forslag til tillægsbevillinger i forlængelse af lov- og cirkulæreprogrammet for 2003/2004 (DUT-sager).

De samlede tillægsbevillingsforslag fremgår af tabel 4. Forslagene er specificeret i bilag 1-3.

 

Tabel 6. Forslag til tillægsbevillinger til budget 2004

	Mill. kr.
Bevillingsmæssige omplaceringer, jf. bilag 1	0
Tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med momsproblematik i medborgerhusene, jf. bilag 2	3
Tillægsbevillinger vedrørende DUT-sager, jf. bilag 3	26
I alt	29

 

Alle bevillingsændringerne er finansieret indenfor budgettet eller via et forhøjet bloktilskud, undtaget tillægsbevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende medborgerhusene.

 

5.3 Omplaceringer inden for udvalgenes budgetter 2004

De foreslåede omplaceringer fremgår af bilag 1. Omplaceringerne foretages for at sikre et så korrekt og opdateret styringsgrundlag som muligt i budget 2004.

Økonomiudvalget

Under Økonomiudvalget er der en række mindre omplaceringer af midler inden for udvalgets ramme. Omplaceringerne vedrører bl.a. flytning af budgetmidler til Borgerrådgiver, Servicecentre og arbejdsskade pulje.

Kultur- og Fritidsudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget anmoder om enkelte omplaceringer i forbindelse med omlægning af serviceydelser fra Ejendomsdrift.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmoder om omplaceringer i forbindelse med udmøntning af centrale puljer, herunder lønpuljer, samt udmøntning af bufferpulje bl.a. til finansiering af undladelse af takststigninger på danskundervisning, produktionsskoler og privatskoler. Herudover foreslås omplaceringer mellem de rammebelagte områder mhp. at sikre et korrekt styringsgrundlag, samt enkelte omplaceringer fra rammebelagt drift til anlæg i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder.

Sundheds- og Omsorgsudvalget: På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område er der forslag om enkelte omplaceringer indenfor udvalgets rammebelagte driftsområder.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder om en række omplaceringer indenfor udvalgets egen ramme med det formål at opdatere budgettet.

Bygge- og Teknikudvalget: Bygge og Teknikforvaltningen har fremsendt forslag om omplaceringer, herunder som følge af omlægning af overskudskrav til direkte betalinger for Kommune Teknik København.

Endvidere er der omplaceringer mellem Kommune Teknik København og Bygge- og Teknikforvaltningens sekretariat, i forbindelse med omlægning af budgettet for KTK. Omplaceringen berører desuden Økonomiudvalget, jf. afsnit 4.5. Der er redegjort nærmere for baggrunden for bevillingsændringerne i bilag 4.

Omplaceringerne anbefales under forudsætning af godkendelse i Bygge- og Teknikudvalget den 25. august 2004.

Miljø- og Forsyningsudvalget: Miljø- og Forsyningsudvalget stiller forslag om omplaceringer, bl.a. i forbindelse med udmøntning af forskellige puljer.

 

5.4 Omplaceringer mellem udvalgene

Omplaceringer mellem udvalgene fremgår af bilag 1.

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiforvaltningen foreslår en omplacering af 1 mill. kr. fra Økonomiudvalgets omstillingspulje og Bygge- og Teknikudvalget til medfinansiering af Miljøtrafikuge 2004 (BR 229/04).

Desuden er der forslag om omplacering af 17 mill. kr. fra Bygge- og Teknikudvalget til Økonomiudvalget i forbindelse med omlægning af budgettet for Kommune Teknik København, jf. bilag 4.

Omplaceringen anbefales med forbehold for godkendelse i Bygge- og Teknikudvalget den 25. august 2004.

 

Herudover er der en indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget om omplacering af 2 mill. kr. fra KE til Vej & Park under Bygge- og Teknikudvalget. Omplaceringen er et resultat af det ændringsforslag, der blev stillet i Borgerrepræsentationen d. 9. juni 2004 i forbindelse me d behandlingen af indstilling vedr. forbedring af vandkvaliteten i Svanemølle-bugten (BR 306/04).

Omplaceringen anbefales under forudsætning af Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse den 25. august 2004.

Endvidere er der forslag om omplacering af 5 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fra Miljø- og Forsyningsudvalget til oprensning af jord i forbindelse med Børneplanen.

Endvidere foreslås omplaceret 9 mill. kr. som korrektion for 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af nedsættelse af folkepensionsalderen

 

Endeligt foreslås en omplacering (0,4 mill. kr.) som korrektion for 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til udvidelse af fritidshjem på Blegdamsvej 31 (BR 153/04) samt en omplacering (0,3 mill. kr.) som korrektion for 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til omlægning af fritidshjemspladser til børnehavepladser (BR 240/04)

 

 

5.5 Tillægsbevillinger i forlængelse af indberettede afvigelser m.v.

I forbindelse med kommunaliseringen af Byens Huse blev den budgetmæssige dækning af kultur- og medborgerhusenes udgifter ændret fra at være tilskudsbaseret til rene kommunale udgifter. Samtidig ændredes husenes forsikringsdækning til højere grad af selvforsikring, og budgettets pris- og lønfremskrivning ændredes.

Disse forandringer har medført et utilsigtet provenutab for husene beregnet til 1 mill. kr. i 2003 og 2 mill. kr. i 2004. Borgerrepræsentationen har tidligere tilkendegivet, at kommunaliseringen af Byens Huse ikke måtte ligge medborgerhusene økonomisk til last, og derfor søges provenutabet for 2003 og 2004 kompenseret i form af en tillægsbevilling på 3 mill. kr. Virkningen fra 2005 og frem (1,5 mill. kr. årligt) vil i forbindelse med de tekniske ændringsforslag til BF 2005 blive tilskrevet Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme. 

Tillægsbevillingen for 2004 fremgår af bilag 2.

 

5.6 Tillægsbevillinger som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 20/20

Der foreslås følgende tillægsbevillinger til udvalgenes budgetter i 2004 som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2003/2004 (DUT-sager). Forslagene er specificeret på bevillingsområder i bilag 3. Tillægsbevillingerne modsvares af mer- eller mindreindtægter vedrørende DUT-sager på kommunens bloktilskud.

DUT-sager med virkning for budget 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslag 2005.

Tabel 7. Forslag til DUT-tillægsbevillinger til budget 2004. Mill. kr.

Økonomiudvalget	27
Kultur- og Fritidsudvalget	1
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	-6
Sundheds- og Omsorgsudvalget.	1
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen	6
Bygge- og Teknikforvaltningen	-3
Miljø- og Forsyningsudvalget	1
I alt	26

 

Nedenfor omtales de væsentligste DUT-sager på hvert udvalgsområde.

Økonomiudvalget:

Den samlede korrektion for 2004 på Økonomiudvalgets område er en rammeforhøjelse på 27 mill. kr., hovedsageligt som følge af: 

LCP 122:Korrektion af sidste års lov- og cirkulæreprogram vedr. "Flere i arbejde" giver en rammereduktion på 1 mill. kr.

LCP 247: Højesterets dom d. 22. dec. 2003 vedrørende udmåling af arbejdsskadeerstatninger for personer ansat i fleksjobs fastslår, at personer ansat i fleksjobs med arbejdsskader ikke skal have udmålt arbejdsskadeerstatning på baggrund af det antal timer personen arbejder i fleksjobbet, men ud fra en konkret vurdering af personens muligheder for indtjening på almindelige ansættelsesvilkår. Reguleringen er en rammeforhøjelse på 27 mill. kr.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektioner for 2004 på Økonomiudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3. DUT korrektioner for budget 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets område er den samlede DUT korrektion for 2004 en rammeforhøjelse på 1 mill. kr. hovedsageligt som følge af:

LCP 143 Bloktilskudsregulering vedr. folkeoplysningsområdet: Det er besluttet at genindføre det tidligere maksimum (en tilskudsbrøk på 8/9) for tilskud til deltagere med handicap. Det sker for give mulighed for at sænke niveauet for handicappedes egen brugerbetaling. I 2003 var tilskudsbrøken 7/9. Korrektionen giver et rammeløft på 1 mill. kr. i 2004.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektioner for 2004 på Kultur- og Fritidsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3. DUT korrektioner for budget 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget:

Den samlede korrektion for 2004 på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets områder er en rammereduktion på 6 mill. kr. hovedsageligt som følge af 

LCP 67 Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (sag fra LCP 2002/03): Reguleringen skyldes, at der er givet hjemmel til at opkræve gebyr for selvforsørgende deltagere i danskundervisning. Rammereduktionen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget baserer sig dels på forventninger om øgede indtægter på grund af gebyret samt færre udgifter på grund af faldende efterspørgsel. Rammereduktionen er beregnet ud fra fuldt deltagergebyr samt en elevnedgang på 10 pct. (jf. bilag 5).

Desuden skal gives kompensation for bortfald af timetilskud til deltagere, som ikke er omfattet af integrationsloven fra 2007. Da målgruppen mindskes betydeligt frem mod 2007, er det aftalt med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at udskyde denne del af kompensationen til primo 2006 med midtvejsregulering i 2005.

LCP 81 Ændring af integrationslovens personkreds (sag fra LCP 2002/03): Flygtninge får mulighed for at tage på højskoleophold i forbindelse med udflytning fra asylcentret, og visse udlændinge som får ophold efter § 9c skal ikke længere være omfattet af integrationsloven – de overgår fra programtilskud til timetilskud.

Den aftalte korrektion for 2004 er et rammeløft på 1 mill. kr. Dog skal der fra dette beløb fratrækkes 2 mill. kr., som blev indlagt i budget 2004 som midlertidig kompensation (videreførelse af 2003 niveau) indtil den endelige kompensation var aftalt. Nettovirkningen for 2004 er derfor en rammereduktion på 1 mill kr.

LCP 249 vedr. Social- og Sundhedsuddannelser: Lettere adgang og mere fleksible forløb (mulighed for forlængelse hhv. forkortelse). Lovforslaget berører ikke uddannelsens praktikforløb, og derfor er der ikke aftalt kompensation med Social- og Sundhedsudvalget. Korrektionen er i 2004 et rammeløft på 1 mill. kr. i 2004.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektioner for 2004 på Uddannelses- og Ungdomsområdet tiltrædes, jf. bilag 3. DUT korrektioner for 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget:

Den samlede korrektion på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område for 2004 er et rammeløft på 1 mill. kr. som følge af en række mindre korrektioner, bl.a. vedrørende boligstøtte, influenzavaccinationer og gratis hepatitisvaccinationer til stofmisbrugere og deres pårørende. Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektioner for 2004 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3. DUT korrektioner for 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget:

Den samlede korrektion på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er for 2004 et rammeløft på 6 mill. kr. hovedsageligt som følge af:

LCP 44: Ændring af lov om social service (læreplaner i dagtilbud til børn). Forslaget skal sikre, at alle dagtilbud arbejder kvalificeret og systematisk med børns læring og udvikling ud fra det enkelte barns modenhed. Kompensationen er et rammeløft på 1 mill. kr. i 2004.

LCP 52 Bestemmelser om boligstøtte: Afrunding af indkomst, rente med boligstøttelån, regulering af beløbsgrænser mv. På de lovbundne områder korrigeres med en reduktion på 1 mill. kr.

LCP 64: Bekendtgørelse om kommunernes tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og friplads mv.

Bekendtgørelsen ændrer udregningsmetoden for tilskud til økonomiske fripladser i dagpasningstilbud. Med den nye bekendtgørelse nedsættes forældrebetalingen yderligere for den gruppe af forældre, som får hel og delvis økonomisk friplads i dagplejen og vuggestuen. Nedsættelsen skyldes alene, at taksten for en plads i dagplejen og vuggestuerne i København ikke udgør lovens maksimum. Ved lovændringen er reglerne for beregning af friplads nemlig ændret sådan, at der skal tages udgangspunkt i at taksten er lovens maksimum, uanset den konkrete takst i kommunen.

Den nye beregningsmetode påfører København og alle andre kommuner, der ikke opkræver maksimal forældrebetaling for dagpasningstilbud, et økonomisk tab. Havde København opkrævet den maksimale takst, havde den nye beregningsmetode ikke haft økonomiske konsekvenser.

Korrektionen er et rammeløft på 2 mill. kr. i 2004 svarende til Københavns Kommunes DUT fra staten. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anfører, at der på trods heraf udestår et økonomisk tab på 7 mill. kr. i 2004, og at tabet forventes at være 9 mill. kr. i 2005 og frem, hvor DUT kompensationen er lavere (0,5 mill. kr.). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fremlagt sag herom for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 18. august 2004 (FAU 373/04), hvor sagen blev udskudt. Sagen har siden været behandlet i forligskredsen.

LCP 245 Forstærket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede unge: Forventede merudgifter i den kommunale drift i forbindelse med, at der på landsplan etableres to anbringelsessteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Korrektionen er et rammeløft på 1 mill. kr. i 2004.

LCP 294 Bekendtgørelse om magtanvendelse: Forventede merudgifter i den amtskommunale drift som følge af etablering af 10 sikrede pladser på landsplan som led i den forstærkede indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede unge i alderen 12-14 år. Korrektionen er et rammeløft på 1. mill. kr.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektioner for 2004 på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

DUT korrektioner for 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

 

Bygge- og Teknikudvalget

På Bygge- og Teknikudvalgets område er den samlede korrektion for 2004 en rammereduktion på 3 mill. kr., hovedsageligt som følge af:

LCP 201 Konsekvenser af lov om byfornyelse og udvikling af byer: Mindreudgifter i forbindelse med tilsagnsbudgettering af byfornyelsesudgifter (indregning af forudsætning om forskydning mellem tilsagn og støtteudgifter). Korrektionen er for 2004 en rammereduktion på 4 mill. kr.

Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektioner for 2004 på Bygge- og Teknikudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3.

DUT korrektioner for 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget:

Den samlede korrektion på Miljø- og Forsyningsudvalgets område for 2004 er et rammeløft på 1 mill. kr. som følge af en række mindre korrektioner, bl.a. fra nye regler om godkendelser og miljøtilsyn samt miljøvurdering af planer og programmer. Det indstilles, at tillægsbevillingerne som følge af DUT korrektioner for 2004 på Miljø- og Forsyningsudvalgets område tiltrædes, jf. bilag 3. DUT korrektioner for 2005 og frem er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Ingen konsekvenser.

 

 

Høring

-

 

Andre konsekvenser

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Forslag om tillægsbevillinger til budget 2004 (omplaceringer uden kassemæssig virkning)

Bilag 2: Forslag om tillægsbevilling til budget 2004 (tillægsbevilling med kassemæssig virkning)

Bilag 3: Forslag om tillægsbevillinger til budget 2004 (tillægsbevillinger med kassemæssig virkning fra DUT-sager)

Bilag 4: Notat om KTK

Bilag 5: Notat om rammereduktion som følge af LCP 67 Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bilag 6: Udvalgenes indberetninger, der fremlægges på aflæggerbordet (ØU, UUU, MFU og SOU har indberettet - de resterende udvalg havde ingen omplaceringer at indberette) 

 

Erik Jacobsen

 

 

                                                                 / Bjarne Winge