Mødedato: 28.02.2007, kl. 15:00

Behovsprognose og udbygningsplan for specialområdet 0-5 år samt evaluering af ABA-forsøg

Behovsprognose og udbygningsplan for specialområdet 0-5 år samt evaluering af ABA-forsøg

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 28. februar 2007

 

 

2.      Behovsprognose og udbygningsplan for specialområdet 0-5 år samt evaluering af ABA-forsøg

  J.nr. 2007-5591

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udvalget skal tage stilling til evalueringen af ABA-forsøgene samt behovsprognosen på 0-5 års specialområdet og forslag til udbygningsplan. Udvalget skal desuden tage stilling til forslag om nedlæggelse og udfasning af ABA-forsøget.

Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget tager den vedlagte behovsprognose på 0-5 års specialområdet til efterretning

2. at udvalget godkender udbygningsplanen på 0-5 års specialområdet i 2007 og 2008. Disse pladser finansieres inden for Børneplanens ramme til specialpladser

3. at udvalget som led i udbygningsplanen trækker tilbud om at sælge specialpladser til andre kommuner tilbage og anvender disse pladser til egne børn, hvis der er behov

4. at udvalget beslutter at reducere budgettet til køb af pladser fra 4 mill. til 2 mill. Den tilbagetrukne drift anvendes til at reducere ventetiden på en special- eller basisplads

5. at udvalget drøfter evalueringerne fra Marselisborgcenteret og CASA

6. at udvalget beslutter at afslutte ABA–forsøget på 0-17 års området og udfase børnene til det generelle specialområde i perioden marts 07 til august 07

7. at forvaltningen involverer de relevante aktører i mulighederne for at udvikle og implementere en politik for autismeområdet, der bl.a. inddrager forsøgets gode resultater, inden for den i indstillingen givne økonomiske ramme

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2007

Indstillingens 1.-5. "at" blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 6. "at" blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø

Imod stemte 2 medlemmer: O og V.

 

A, B, F og Ø stillede ændringsforslag om følgende tilføjelse til indstillingens 7. "at":

", idet forvaltningen

-         fremlægger et regnskab for ABA-forsøgsprojektet for 2005 og 2006

-         med inddragelse af ABA-forældre i København fremlægger et forslag til et ABA-inspireret pædagogisk tilbud til en pris, der svarer til prisen på kommunens øvrige tilbud til den samme målgruppe

-         i sit forslag indarbejder foranstaltninger for at fastholde de allerede opnåede faglige kompetencer hos personale og forældre

-         i sit forslag  planlægger, hvorledes de 5 påbegyndte supervisoruddannelser kan afsluttes og anvendes til alle børn med behov

-         i sit forslag tager hensyn til, at nuværende børns behov for at kunne vedligeholde de opnåede færdigheder og sociale kontakter til jævnaldrende

-         redegør for, hvordan forslaget forholder sig til målene i Faglighed for Alle og kommunens princip om mindst indgribende tilbud

-         udarbejder et forslag til øget forældreinddragelse i samtlige tilbud, som kan indgå i forhandlingerne om budget 2008."

 

Indstillingens 7. "at" blev vedtaget med denne tilføjelse efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø

Imod stemte: Ingen

2 medlemmer undlod at stemme: O og V

 

O og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "O og V undlader at stemme for ændringsforslaget. Dog anser vi det som det mindst ringe, men mener alligevel, at det er yderst beklageligt, at man ikke tænker på børnenes tarv, men kun i økonomi. Dette drejer sig om de svageste 6 børn, som man lader i stikken. Man giver ikke børnene mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer og kommunikationsevner. Endnu engang tænkes der kun kortsigtet og man nægter at indse, at der på sigt kan være mulige besparelser."

 

 

Problemstilling

Af behovsprognosen på specialområdet 0-5, jf. bilag 2 fremgår, at der skal etableres 25 basispladser og 30 specialinstitutionspladser på 0-5 års området i løbet af 2007, hvis pasningsgarantien skal overholdes.

 

På baggrund af evalueringerne af ABA-forsøget vurderer forvaltningen, at man får mest for pengene i de gængse tilbud og at de positive effekter af forsøgene kan integreres i de eksisterende tilbud, som vil give mulighed for specialtilbud til en større gruppe børn. Hvis ikke ABA-forsøget udfases i 2007, er der ikke økonomi til at opretholde pasningsgarantien på 0-5 års området, da det er midler fra dette område, som er disponeret til ABA-forsøget i 2005 og 2006.

 

Løsning

Hvis driftsmidlerne fra ABA-forsøget tilbageføres til 0-5 års specialområdet, vil pasningsgarantien kunne opretholdes inden for Børneplan I`s økonomiske ramme (inklusiv de børn, der i øjeblikket er i ABA-forsøget). Dette skyldes, at ABA-pladserne koster cirka det dobbelte af en gennemsnitlig specialinstitutionsplads.

Det vil ydermere være muligt at finansiere udfasningen af ABA-forsøget på skoleområdet i 2007 samt en fortsættelse af Doman/FHC-forsøget i 2007 og 2008 (hvis ansøgte overførsler på specialområdet i Børneplan I gennemføres).

Hvis driftsmidlerne i Børneplan I ikke tilbageføres til formålet i 2007, vil pasningsgarantien på specialområdet 0-5 ikke kunne opretholdes.

I bilag 1 gives en uddybende beskrivelse af nogle konkrete forslag til etablering af nye pladser fordelt på basis- og specialpladser. Forslagene indebærer, at man ikke sælger specialpladser til andre kommuner, hvis der er udækket behov i Københavns Kommune og, at man etablerer basisgrupper i eksisterende institutioner, der f.eks. har været nødt til at lukke stuer ned på grund af faldende behov.

Hvis det vedtages at udvide specialpladskapaciteten ved ovennævnte metode, vil det ikke ændre hverdagen for de eksisterende specialinstitutioner, det vil derimod medføre, at man i højere grad fra forvaltningens side kan medvirke til, at institutionerne ikke har tomme pladser.

Ligeledes i bilag 1 uddybes baggrunden for et forslag om udfasning af ABA-forsøget i 2007 baseret på to evalueringer af forsøget samt de økonomiske konsekvenser ved at bevare forsøget.. Evalueringerne peger på, at børn i de gængse tilbud, udvikler sig mere end børn i ABA-forsøget, hvad angår IQ, sprogligt niveau og selvhjælpsfærdigheder. Marselisborgcentrets evaluering viser dog, at børnenes sociale kompetencer har udviklet sig mere, end det er tilfældet for børn i de gængse tilbud ligesom forældrene er meget tilfredse og får en omfattende støtte i omgangen med deres barn og inddrages i planlægningen af indsatsen.

I bilagene præsenteres evalueringerne samt sammenfatninger af disse og høringssvar. Ligeledes er vedlagt en plan for omplacering af børn i det nuværende ABA-forsøg.

 

ØKONOMI

I nedenstående beregning forudsættes udfasning af ABA-forsøget i 2007, og etablering af 24 basispladser og 30 specialpladser i 2007 og 2008:

 

2007 P/L

Driftsrammen i Børneplan I

Anlægs-rammen i Børneplan I

 

2007

2008

2007

Budget i alt

+ 20,6 mill. kr.

+ 24,8 mill. kr.

32,2 mill

Overførsel fra 2005 Børneplan

+ 7,5 mill. kr.

 

 

Etablering af specialpladser

- 4,8 mill. kr.

- 14,7 mill. kr.

- 10 mill*

Etablering af basispladser

- 3,6 mill. kr. (12 pl.)

- 9,6 mill. kr.

(24 pl.)

- 5 mill*

Rest efter etablering af specialpladser

19,7 mill. kr.

0,5 mill. kr.

17,2 mill.

Udfasning af ABA dagtilbud

- 8,4 mill. kr.

(Til august)

0

 

Udfasning af ABA skole/fritidshjem

- 6,7 mill. kr.

(Til august)

0

 

Finansiering af alternativ støtte til ABA fritidshjem**

-1,6 mill. (fra august)

0

 

Finansiering af Doman og FHC

-1,5 mill. kr.

-1,5 mill. kr.

 

Pulje til dialogforsøg***

-1,5 mill. kr.

-1 mill

 

I alt

0 mill. kr.

-2,0 mill. kr.

+ 17,2 mill.

Overførsler fra tidligere til ABA

+ 2,0 mill. kr.

+ 2,0 mill. kr.

 

I alt inkl. Overførsel

2,0 mill. kr.

0 kr

 

* Puljen afsættes til omlægning og montering i eksisterende institutioner.

** Der er ikke midler til finansiering af alternativ støtte til skolebørnene på 0-5 års området, denne støtte skal gives fra støttepuljen på skoleområdet.

*** Puljen afsættes til implementering af en model for øget inddragelse af forældre med børn på specialområdet i daginstitutioner og skoler. Puljen skal dække nye initiativer på 0-17 årsområdet med særligt fokus på familier med børn indenfor autismespektret.

 

Hvis ABA-forsøget bevares, vil udgiften til dette alene - med udgangspunkt i de nuværende omkostninger – være 26,5 mill. kroner i 2007 og 27,6 mill. kr. i 2008. Det vil således ikke være muligt at etablere pladser på specialområdet, der skal have helårsdrift fra 2008 og frem.

 

Videre proces

Forvaltningen fremlægger status på udbygningsplanen og pasningsgarantien på specialområdet i andet halvår af 2007.

 

De involverede parter i ABA-forsøget orienteres om beslutningen og dens konsekvenser. Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra interesseorganisationer på autismeområdet samt Københavns Kommunens Handicapråd og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Der fremlægges forslag til kommissorium ultimo marts 2007. Endeligt forslag til indsatsplan - inden for den givne økonomiske ramme - forelægges udvalget ultimo 2007.

 

Bilag

1.      Notat med beskrivelser af indstillingens problemstilling og løsninger

2.      Behovsprognose for Special- og basispladser (0-5)

3.      Evaluering Marselisborgcentret

4.      Evaluering CASA

5.      Daginstitutions- og Skoletilbud ved udfasning af ABA

6.      Notat omkring evalueringerne fra Marselisborg og CASA

7.      Notat omkring indkomne høringssvar (6 underbilag)

 

 

                                         Else Sommer

                                                                        Jan Dehn og Lise Poulsen

                                                                

 


 

Til top