Skolernes faglige niveau på baggrund af resultatsamtalen i 2006
Skolernes faglige niveau på baggrund af resultatsamtalen i 2006
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. februar 2007
6. Skolernes faglige niveau på baggrund af resultatsamtalen i 2006 J.nr. 2007-7883
Udvalget skal drøfte og i givet fald tage statusrapport vedrørende skolernes læseindsats og evalueringspraksis på baggrund af resultatsamtale 2006 til efterretning.
BESLUTNING
|
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget tager statusrapporten til efterretning Børne-
og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2007 Sagen blev udsat af tidsmæssige grunde. |
PROBLEMSTILLING
Den 27. april 2005 (U 218/04) besluttede det daværende Uddannelses- og Ungdomsudvalg – i forbindelse med opfølgningen på PISA København 2004 – at der skal gennemføres en årlig resultatsamtale mellem skolelederne på skolerne i København og den nærmeste forvaltningschef. I denne samtale fremlægger skolelederne dokumentation for skolens resultater i forhold til læsning, matematik og skolens evalueringspraksis. På baggrund af resultatsamtalerne udarbejder forvaltningen årligt en oversigt til udvalget over de københavnske folkeskolers faglige niveau i dansk, matematik og med hensyn til evalueringspraksis.
Redegørelsen (bilag 1) er baseret på distrikternes indberetninger om de enkelte normalskoler.
LØSNING
Det er første gang, en sådan undersøgelse bliver gennemført, og man skal derfor være forsigtig med at drage for vidtgående konklusioner ud fra resultaterne. Validiteten af resultaterne er behandlet i rapporten, som er vedlagt som bilag 1.
Skolens faglige niveau i dansk og matematik er beskrevet som skolens parathed til at håndtere de læse- og matematikvanskeligheder, eleverne på skolen vurderes at have.
Forvaltningen har opstillet en række resultatmål og indikatorer for målopfyldelse. Disse resultatmål og indikatorer fremgår af rapporten.
En skole er noteret for eksempelvis 80 % målopfyldelse inden for et område, hvis den lever op til fire ud af fem resultatmål inden for det pågældende målområde.
Gennemsnittet for skolernes målopfyldelse fremgår af denne oversigt:
|
|
Skolens strategier, fx udarbejdede retningslinier |
Skolens opfølgning på konstaterede vanskeligheder |
Skolens organisering, fx af deres vejledere |
Skolens brug af metoder, fx logbøger eller portfolio |
|
Resultatmål inden for læseindsatsen |
80 % målopfyldelse |
72 %
målopfyldelse |
90 %
målopfyldelse |
- |
|
Resultatmål inden for matematikindsats |
- |
63 %
målopfyldelse |
- |
- |
|
Resultatmål inden for evalueringsindsats |
60 % målopfyldelse |
- |
- |
61 % målopfyldelse |
Rapporten viser følgende procenttal for elever, der skal følges op på, hvis de skal kunne følge med læsemæssigt på næste klassetrin (2006/2007):
|
|
Gennemsnitlig procentdel elever med vurderede læsevanskeligheder |
|
Elever på 2. klassetrin |
22 |
|
Elever på 4. klassetrin |
30 |
|
Elever på 6. klassetrin |
33 |
|
Elever på 8. klassetrin |
21 |
Når procenten stiger kraftigt fra 2. klasse til 4. og 6. klassetrin, hænger det sammen med at læsekravene på mellemtrinnet er meget bredere, og at vanskeligheder ved at leve op til disse krav ikke afsløres gennem læsetestene i 2. klasse. Når procenten igen falder på 8. klassetrin, kan det skyldes, at skolerne faktisk får løst en del af de problemer, som observeres på mellemtrinnet.
Der er på mange skoler ret store forskelle mellem opfølgningen på konstaterede læsevanskeligheder på de forskellige klassetrin. Gennemsnitlig er der fulgt op på 91 % (2. klasse), 82 % (4. klasse), 75 % (6. klasse) og 72 % (8. klasse). Forvaltningen vil tage initiativ til at følge op på dette.
Procenttal for elever, der skal følges op på, hvis de skal kunne følge med i matematik på næste klassetrin (2006/2007):
|
|
Gennemsnitlig procentdel elever med vurderede matematikvanskeligheder |
|
Elever på 3. klassetrin |
18 |
|
Elever på 6. klassetrin |
16 |
|
Elever på 8. klassetrin |
24 |
Der er ret store forskelle på målopfyldelsen i de forskellige distrikter, men det er ikke ud fra talmaterialet muligt at udpege forklaringer. Den kommende evaluering foretaget af Anvendt Kommunal Forskning (indtil 2007 Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut – AKF) vil muligvis kunne kaste lys over dette forhold. Der er indgået aftaler om tiltag, skolen selv iværksætter. Det gælder cirka halvdelen af skolerne. Forvaltningen vil tage initiativ til at følge op på dette.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Det omfattende datamateriale, der indsamles i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende årlige kvalitetsrapport, vil danne basis for de kommende resultatsamtaler og virksomhedskontrakter. Erfaringerne med rapportens koncept vil derfor indgå i arbejdet med planlægning af det kommende kvalitetssikringskoncept, hvori kvalitetsrapporten indgår.
BILAG
1. Rapport om Resultatsamtale 2006