Mødedato: 21.06.2023, kl. 08:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Kvalitetsrapport for 0-6 år 2023

Se alle bilag
Kvalitetsrapport for 0-6 års området i København viser, at der generelt er en god kvalitet, at de fleste børn er i trivsel, men også at der fortsat er behov for tidlig indsats samt sproglig og motorisk støtte. Udvalget skal drøfte kvalitetsrapporten og kan beslutte budgetnotat om forældregrupper samt tema for årets dialogmøde med forældrebestyrelsesmedlemmer.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget

  1. at kvalitetsrapport for 0-6 år 2023 tages til efterretning, jf. bilag 1
  2. at budgetnotat om forældregrupper bestilt af udvalget den 1. februar 2023 godkendes, jf. bilag 3
  3. at udvalget drøfter hvilket tema, der skal danne grundlag for dialogmødet med bestyrelserne på dagtilbudsområdet den 2. oktober 2023

Problemstilling

Udvalgets strategi ”Vores børn – Københavns fremtid” fastlægger retningen for arbejdet med den faglige kvalitet på 0-6 årsområdet. Børn og forældre skal møde sundhedspleje og daginstitutioner af høj kvalitet, og som især hjælper dem, som har brug for en ekstra indsats.

Hvert andet år udarbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen en kvalitetsrapport for 0-6 års området, som giver en status på arbejdet med de helt små børn i sundhedsplejen og den pædagogiske kvalitet i dagtilbud (bilag 1).

Sagen indeholder hovedbudskaber fra kvalitetsrapporten, der viser a) at de fleste børn trives og b) at der generelt er høj kvalitet i dagtilbuddene. Kvalitetsrapporten peger desuden på områder, der fortsat kræver fokus, herunder a) sproglig udvikling, b) motorisk udvikling, c) støtte til forældre og indsats over for efterfødselsreaktioner samt d) fokus på, om flere bør skoleudsættes.

Løsning

Kvalitetsrapporten for 0-6-års området for 2023 viser overordnet et område i god udvikling:

De fleste børn trives i første leveår

De fleste børn trives fortsat i første leveår, og sundhedsplejens indsats vurderes at medvirke til, at andelen med trivselsudfordringer falder fra knap en tredjedel i løbet af det første leveår til ca. en sjettedel ved sundhedsplejens sidste besøg det første leveår.

Generelt god pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene

Mere end hver tredje dagtilbud i København har den bedst mulige vurdering i det pædagogiske tilsyn, hvilket er udtryk for en høj pædagogisk kvalitet. Tilsynet gennemføres af områdernes pædagogiske konsulenter efter fælles tilsynskriterier, så tilsynet kan foretages ensartet over hele byen. Der er desuden pr. 1. maj 2022 etableret en bydækkende tilsynsenhed, der deltager i ca. 10 pct. af tilsynene for at understøtte uvildigheden og udvikling af tilsynspraksis på tværs af byen. I alle de tilsyn, tilsynsenheden har deltaget i, har tilsynsenheden og den pædagogiske konsulent, der har udført tilsynet, været enige om tilsynsvurderingerne. 

Dagtilbud af høj kvalitet er bl.a. kendetegnet ved tydelig faglig ledelse, godt forældresamarbejde og stærke pædagogiske læringsmiljøer med den rette balance mellem voksen- og børneinitierede lege og aktiviteter. Det er derfor vigtigt at fastholde arbejdet med gode arbejdsfællesskaber og kompetenceudvikling af dagtilbudsledelsen og af medarbejderne. Forvaltningen foreslår derfor som en del af budgetnotatet om rekruttering og fastholdelse, at dagtilbudsledelsesuddannelsen udbredes til alle byens områder, jf. særskilt sag på udvalgets møde d. 21. juni 2023.

Der er fortsat få institutioner, som har store udfordringer med den faglige kvalitet, og det skifter over tid, hvilke institutioner, der har behov for hjælp til at øge kvaliteten. Disse institutioner sættes på faglig handleplan.

Der er også en række opmærksomhedspunkter, der skal være særligt fokus på:

Der er fortsat behov for den styrkede tidlige indsats

Der er fortsat behov for indsatser til de børn, der har trivselsudfordringer ved sundhedsplejens besøg. Samtidig får en stigende andel af forældrene efterfødselsreaktioner, og forvaltningen oplever også, at flere forældre føler sig usikre på forældrerollen og ønsker at vende problemstillinger med fagpersonale både i sundhedsplejen og dagtilbud. Det giver et yderligere pres på behovet for bl.a. grupper til forældre med efterfødselsreaktioner og skaber et endnu større pres på den tid, sundhedspleje og pædagogisk personale bruger på dialog med forældre, der typisk betragtes som ressourcestærke, og hvor barnet (endnu) ikke vurderes til at have trivselsudfordringer.

Der blev med budget 2023 politisk prioriteret midler til en tidlig indsats for de helt små børn. Det er forvaltningens forventning, at indsatserne fremadrettet vil være med til at nedbringe både andelen af børn med trivselsudfordringer og andelen af forældre med efterfødselsreaktion, fordi der sættes tidligere ind.

Udvalget efterlyste på budgetseminaret i februar 2023 en oversigt over de budgetnotater om tidlig indsats og sundhedsplejen, der ikke blev løftet ved sidste års budgetforhandlinger. Oversigten er vedlagt som bilag 2. Derudover er budgetnotat om etablering af forældregruppe, bestilt af udvalget i forbindelse med behandling af punktet om forældregrupper for spædbørnsforældre d. 1. februar 2023 vedlagt som bilag 3 til godkendelse.

Fortsat behov for bedre forudsætninger for at indgå i fællesskaberne

Data viser, at færre børn har sproglige udfordringer ved skolestart og andelen af 3-årige, der har sproglige udfordringer som 5-årige er faldet, men ca. halvdelen af de 3-årige, har fortsat sproglige udfordringer som 5-årige, og ca. en sjettedel af børnene har motoriske udfordringer, når de starter i skole. Sprog og motorik er vigtige forudsætninger for at kunne indgå i fællesskaber med andre børn. Det gælder i dagtilbud, men også for både de faglige og de sociale fællesskaber (fx i lege) i skole og fritid. Det er derfor vigtigt fortsat at have fokus på at løfte de børn, der stadig er udfordrede på sprog og motorik. Det vil øge deres trivsel her og nu, men det vil også være med til at forebygge, at de senere får større trivselsudfordringer i skolen.

Opmærksomhed på om flere bør skoleudsættes

Der er i de senere år sket en stigning i antallet af omgængere i børnehaveklassen samtidig med, at færre børn skoleudsættes. Forvaltningen vil derfor have fokus på, om der er flere børn, der vil have godt af at blive et år ekstra i børnehaven. Beslutning om skoleudsættelse beror på en konkret pædagogisk vurdering og træffes af skolelederen. Der er afsat midler på finansloven for 2023 til, at flere børn kan få udsat skolestart.

Dialog med forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet d. 2. oktober 2023

Udvalget holder årligt et dialogmøde med forældrebestyrelsesmedlemmer på dagtilbudsområdet. Udvalget kan beslutte, hvad temaet skal være for årets møde, som afholdes 2. oktober 2023. Temaet kan fx være et af opmærksomhedspunkterne ovenfor: Sproglig udvikling hos små børn; læselyst i en tidlig alder; børn, leg og bevægelse og forældresamarbejdet.

Politisk handlerum

Udvalget kan på baggrund af kvalitetsrapporten bede om yderligere analyser eller budgetnotater til brug for forhandlingerne om budget 2024.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

De faglige organisationer samt Københavns Forældreorganisation er orienteret om kvalitetsrapportens resultater, og forvaltningen vil gå i dialog med dem om opfølgningen på rapporten.

Næste gang BUU får en samlet status på kvalitetsarbejdet i dagtilbud er ved faglighedsdrøftelsen i juni 2024.

 

Tobias Børner Stax                    Mette Seneca Kløve                                                   

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 21. juni 2023:

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

For så vidt angår indstillingens 3. at-punkt, så besluttede et samlet udvalg, at temaerne a) ”implementering af god pædagogisk praksis” samt b) ”overgang fra børnehave til skole” skal danne grundlag for dialogmødet med bestyrelserne på dagtilbudsområdet den 2. oktober 2023”.

Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket resten af udvalget tilsluttede sig: "Det er vigtigt for partierne med øget opmærksomhed på overgange fra dagtilbud til skole og fra børnehaveklasse til første klasse. Det er i den forbindelse væsentligt at se på, hvordan det tværprofessionelle samarbejde omkring dette kan styrkes mellem ledere af skoler og dagtilbud med inddragelse af sundhedsplejen og PPR.”

Til top