Mødedato: 20.06.2007, kl. 15:00

BUF´s overordnede strategi

BUF´s overordnede strategi

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

13.      BUF´s overordnede strategi

  J.nr. 2007-27320

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Udvalget skal tage stilling til forslag til politiske mål for BUF inden for de fastsatte temaer for BUFs virksomhed.

 

BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1.      at udvalget godkender oplæg til overordnede politiske mål for BUF

2.      at udvalget tager stilling til hvilket af de to forslag i bilag 4, der skal anvendes i forhold til den politiske inddragelsesproces i efteråret 2007

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2007

Indstillingen blev godkendt, idet udvalget vedtog et stort fællesmøde i forbindelse med den politiske inddragelsesproces.

 

Khaled Mustapha (Ø) tog forbehold for nogle af de foreslåede politiske mål.

 

PROBLEMSTILLING

BUF arbejder som led i forandringsprogrammet på at skabe en mere sammenhængende organisation med fælles fokus på vedtagne politiske mål og prioriteringer. Forandringsprogrammet består af tre projektspor: Faglighed For Alle, Organisationsudvikling og Økonomistyring. Det sidstnævnte spor udgør den økonomiske genopretn ing af BUF.

BUU drøftede på sit møde den 14. marts 2007 mission og vision for BUF (se bilag 1). På mødet den 9. maj 2007 vedtog udvalget desuden 7 temaer for BUF's overordnede strategi (bilag 2). Disse temaer danner grundlag for fastsættelse af mål for hele forvaltningens virksomhed og udarbejdelse af delstrategier for de forskellige områder af forvaltningens virksomhed.

 

 

LØSNING

Forvaltningen fremlægger nu oplæg til politiske mål inden for de fastsatte temaer. Der vil ske en løbende systematisk opfølgning på målene, som grundlag for en årlig vurdering af målenes fortsatte relevans.

 

Den overordnede strategi er formuleret inden for rammerne af lovgivning samt overordnede og tværgående politikker i Københavns Kommune – herunder Faglighed for Alle samt børne- og ungepolitikken. Børne- og ungepolitikken, som også behandles på dette møde, forventes vedtaget i Borgerrepræsentationen i løbet af 2007.  

 

Principperne for målene er, at de skal være bredt gældende for alle kerneområder i BUF, at de skal sikre håndgribelige resultater af arbejdet i BUF. Det forudsætter, at målene er specifikke, målbare, realistiske og engagerende.

 

Forslag til mål fremgår af bilag 3

Efter vedtagelsen af de overordnede mål vil forvaltningen i 2. halvår af 2007, i dialog med udvalget og interessenter, udarbejde delstrategier for forvaltningens kerne- og støtteområder. Det vil være et krav til disse tiltag, at der peges på håndgribelige effekter af en given indsats.

Der foreslås en proces med en bred involvering af alle led i organisationen, hvor strategier for kerneområderne skal formuleres og foldes ud i konkrete handlings- og investeringsplaner.

Forvaltningen fremlægger to modeller for den politiske inddragelse i processen i efteråret 2007 (bilag 4). Udvalgsmedlemmerne har mulighed for enten at deltage i et dialogmøde ude i hvert af distrikterne eller at deltage i et stort fællesmøde. Uanset model foreslås det, at udvalgsmedlemmerne deltager med et kort oplæg i panel. Derefter vil der være workshops - en for hvert tema - hvor repræsentanter fra forvaltningen vil have ansvar for styring og referat, hvorefter der afsluttes i panel.

Efter sommerferien vil der blive fremlagt en konkret plan for udvalgets involvering i udarbejdelse af delstrategier for BUF's kerneområder. Planen vil blive koordineret med strukturtilpasningsarbejdet.

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet den 6. september 2006 (J.nr. 318746) i sagen om ændringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolen i København at pålægge forvaltningen at fremlægge forslag om revision af styrelsesvedtægtens bilag. Et af disse bilag er målsætninger for folkeskolen. Arbejdet med de faglige strategier inden for folkeskoleområdet forventes således at føre til forslag til nye målsætninger, som således vil blive fremlagt i denne sammenhæng.

Med en vedtagelse af delstrategier for kerne- og støtteområder i BUF ultimo 2007 vil BUF's samlede strategiske grundlag være færdigt. Strategien skal være fleksibel og det er intentionen, at fremtidige oplæg fra forvaltningen til politiske beslutninger vil tage afsæt i det strategiske grundlag, så udvalget ud fra denne kan afstikke en politisk kurs for den samlede virksomhed, som udvalget er ansvarlig for.

ØKONOMI

Udgifterne til den foreslåede dialogproces i efteråret forventes at udgøre ca. 100.000 kr. og afholdes på Børne- og Ungdomsudvalgets budget konto 6.51.1 Sekretariat og Forvaltninger.

 

VIDERE PROCES

-

BILAG

1.      Mission og vision for BUF

2.      Strategisk overblik samt vedtagne strategiske temaer

3.      Forslag til politiske mål for BUF 

4.&n bsp;     Forslag til strategiproces med BUU

 

 

                                    Else Sommer                /              Laila Kildesgaard                      

 

 

                      

 

 

 


 

Til top