Mødedato: 18.09.2019, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Organisationsstruktur på fritidsområdet

Se alle bilag
Der skal tages stilling til det forberedende arbejde med henblik på, at selvejende og kommunale fritidshjem kan organiseres i henhold til folkeskoleloven.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at Børne- og Ungdomsudvalget tager til efterretning, at Børne- og Ungdomsforvaltningen tilvejebringer et grundlag - bl.a. gennem opsigelser af de nødvendige driftsoverenskomster - så alle kommunale fritidshjem i klynger og selvejende fritidshjem kan omorganiseres i henhold til folkeskoleloven.
  2. at omorganiseringen - jf. 1. at-punkt - skal finde sted, hvis der ikke inden den 31. oktober 2019, hvor budgettet for 2020 forventes vedtaget, er vished for, at den ønskede lovændring vedr. forældrebetaling er på vej.
  3. at en eventuel ny organisering af fritidsinstitutionerne - jf. 1. at-punkt - sker under hensyntagen til at der værnes om fritidspædagogikken, som den bl.a. er beskrevet i dagtilbudslovens formålsparagraf, i Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2019-21 og i "Pejlemærker for fritidsinstitutioner i København", jf. bl.a. bilag 3. 

Problemstilling

BUU har på mødet d. 24. april 2019 med 2. behandlingen af budget 2020 og effektiviseringsforslaget ”Øget forældrebetaling på fritidsinstitutioner” besluttet at øge forældrebetalingen på fritidsinstitutioner til 1400 kr./md. i 2020 (svarende til 42 % af pladsprisen) stigende til 1600 kr./md. i 2021 (svarende til 48 % af pladsprisen). Stigningen i forældrebetaling udgør en effektivisering på 21,2 mio. kr. i 2020 og 73,2 mio. kr. i 2021 og frem.

Københavns Kommune ligger i dag væsentligt under gennemsnittet for forældrebetaling for sammenlignelige kommuner. Gennemsnittet for 6-by kommunerne (ekskl. København) er 1.684 kr./md., mens det i København er 882 kr./md (takster for 2019).

Forslaget forudsætter, at der kommer en lovændring, der ensarter reglerne om forældrebetaling for fritidsinstitutioner, der er organiseret hhv. efter folkeskoleloven eller dagtilbudsloven. Der har været kontakt mellem Børne- og Ungdomsborgmesteren og Undervisningsministeren med henblik på at få de ønskede ændringer i lovgivningen, jf. bilag 1.

Idet den hidtidige dialog med Undervisningsministeriet imidlertid ikke har ført til en tilkendegivelse af, at en sådan lovændring er på vej, vil Børne- og Ungdomsforvaltningen påbegynde forberedelserne til, at alle kommunale fritidshjem i klynger og selvejende fritidshjem kan organiseres i henhold til folkeskoleloven.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har undersøgt, om der er juridiske muligheder inden for den gældende lovgivning for at bibeholde den nuværende organisering, og samtidig fastholde stigningen i forældrebetaling. Det har imidlertid ikke vist sig muligt inden for den gældende lovgivning.

Fritidspædagogikken bevares

Forslaget om organisering af fritidshjem i henhold til folkeskoleloven har til hensigt at bevare fritidspædagogikken som den er beskrevet i dagtilbudslovens formålsparagraf, i Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2019-21 og i "Pejlemærker for fritidsinstitutioner i København", jf. bl.a. bilag 3. Det sker ved at give mulighed for at øge forældrebetalingen, hvorved (tilsvarende) besparelser andre steder på børne- og ungdomsområdet undgås.

Fritidspædagogikkens særkende og kulturen på området skal fastholdes. Dagtilbudslovens definition af fritidspædagogikken skal dermed være retningsgivende for alle Københavns fritidsinstitutioner, herunder at det pædagogiske arbejde skal understøtte børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. 

Implementering af forslaget skal så vidt muligt ske uden at ændre på fysiske rammer eller placering af fritidsinstitutionerne.

Hvis den oprindeligt besluttede implementering af den øgede forældrebetaling skal opretholdes, vil det betyde, at alle driftsoverenskomster med selvejende fritidsinstitutioner skal opsiges inden den 1. november 2019. Børne- og Ungdomsforvaltningen forbereder derfor at opsige driftsoverenskomsterne på baggrund af en indgået budgetaftale for 2020 primo oktober 2019, med endelig vedtagelse af budgettet for 2020 i Borgerrepræsentationen den 31. oktober 2019.

Hvis der ikke træffes de nødvendige foranstaltninger i tilknytning til omorganisering af fritidshjem i henhold til folkeskoleloven, vil den planlagte effektivisering på 21,2 mio. kr. mangle i budget 2020.

Løsning

Der er i alt 83 fritidsinstitutioner i Københavns Kommune. Heraf er 17 specialfritidsinstitutioner (organiseret i henhold til folkeskoleloven), 19 fritidsinstitutioner organiseret under folkeskoleloven, 27 fritidshjem i klynger og 20 selvejende fritidsinstitutioner.

Det er de 27 fritidshjem i klynger og 20 selvejende fritidsinstitutioner, der eventuelt skal omorganiseres, såfremt der ikke kommer en lovændring, jf. bilag 2. Det skyldes, at fritidshjem er organiseret efter dagtilbudsloven, hvor der er et loft over forældrebetalingen på 30 % af pladsprisen. Dagtilbudslovens regler om forældrebetaling står således til hinder for en øget forældrebetaling på kommunens fritidsinstitutioner.

De 27 fritidshjem i klynger er alle kommunale institutioner. Der er derfor ikke større udfordringer forbundet med at omorganisere dem i henhold til folkeskoleloven. Praktisk vil det betyde, at institutionerne ikke længere er en del af en klynge, men overgår til at være en del af den lokale skoles organisering.

Børne- og Ungdomsforvaltningen vil i forbindelse med det forberedende arbejde med omorganiseringen afdække, hvorvidt enkelte klynger stilles i en økonomisk eller organisatorisk svær situation, som konsekvens af fjernelsen af fritidsinstitutionerne fra klyngerne. Hvis det viser sig, at én eller flere klynger ikke er økonomisk eller organisatorisk bæredygtige, vil Børne- og Ungdomsforvaltningen vende tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget herom, samt anvise en mulig løsning på problematikken, så intentionerne og præmisserne der lå til grund for etableringen af klyngestrukturen efterleves. Data vedr. klynger, netværk og institutioners pladstyper og økonomi fremgår af bilag 4.

For både selvejende og kommunale fritidshjem indebærer omorganiseringen, at skolelederen formelt bliver den øverste ansvarlige leder for institutionen – desuden bliver fritidsinstitutionslederen en del af skolens ledelsesteam. Med hensyn til økonomi vil der være de samme midler til personaleressourcer efter omorganiseringen, som hidtil. Fritidstilbud under folkeskoleloven har i København en særskilt budgetpost på skolens budgetudmelding.

I forhold til omorganiseringen er der særlige forhold, der gør sig gældende for de 20 selvejende fritidsinstitutioner, idet de ikke er kommunale institutioner. Københavns Kommune har driftsoverenskomster med institutionerne, men de er selvstændige juridiske enheder. Hvis disse institutioner skal omorganiseres under folkeskoleloven, så skal driftsoverenskomsterne derfor først opsiges. Der er 9 måneders opsigelsesperiode på alle driftsoverenskomster.

Efter opsigelsesperioden kan institutionerne organiseres som kommunale fritidsinstitutioner. I den forbindelse vil de ansatte blive virksomhedsoverdraget og dermed blive ansat på en kommunal institution. Børne- og Ungdomsforvaltningen håndterer med jævne mellemrum lignende processer, hvor selvejende institutioner overgår til at være kommunale institutioner. Der findes derfor faste retningslinjer og arbejdsgange til at håndtere bl.a. information og håndtering af medarbejderes anciennitet, løn mv. samt information til forældre om overgangsprocessen.

Ønsker en selvejende institution ikke at blive kommunal, skal kommunen kunne tilbyde pladser til de børn, der går på institutionen, for at leve op til forsyningsforpligtigelsen. Et vigtigt element for at kunne leve op til forsyningsforpligtigelsen er, at lokalerne fra de selvejende institutioner kan overtages af Københavns Kommune og institutionen dermed kan videreføres på samme placering. Er dette ikke muligt skal Børne- og Ungdomsforvaltningen tilvejebringe andre egnede lokaler med den nødvendige kapacitet inden for en rimelig afstand til den skole, institutionen er tilknyttet.

Ejerforholdene omkring lokalerne, hvor de selvejende institutioner bor, er derfor relevante. Ud af de 20 selvejende institutioner er der:

  • seks institutioner, der bor i lokaler ejet af Københavns Kommune. Her kan institutionen videreføres uden videre.

  • fire institutioner, der bor på flere matrikler, hvor nogle er ejet af Københavns Kommune og andre er 3. mands lejemål. Her skal Københavns Kommune overtage de pågældende 3. mands lejemål for at videreføre institutionen i uændret placering.

  • seks institutioner, der bor i 3. mands lejemål. Her skal Københavns Kommune overtage lejemålet for at videreføre institutionen i uændret placering.

  • tre institutioner, der er på vej til at blive en del af den lokale fritidsordning under folkeskoleloven.

  • en institution med tilknytning til en privatskole, hvor skolen ejer institutionens lokaler. Derfor skal skolen enten selv videreføre institutionen, eller Københavns Kommune skal overtage lejemålet og videreføre institutionen som en matrikel under den lokale fritidsinstitution på den lokale folkeskole (dvs. under folkeskoleloven).

Beliggenhed, antal pladser, antal ansatte, ejerforhold og andre relevante forhold for alle fritidshjem i klynger og selvejende fritidshjem kan ses i bilag 2.

Der kan være enkelte institutioner, hvor de lokale fysiske eller organisatoriske forhold indebærer, at der skal tages særlige hensyn og/eller træffes beslutninger om en overgangsordning. I de tilfælde, hvor dette måtte blive aktuelt, vil Børne- og Ungdomsforvaltningen tage de nødvendige hensyn for at børn, forældre og medarbejdere oplever så få gener som muligt. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil vende tilbage til Børne- og Ungdomsvalget om sager af denne karakter.

Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens anbefaling, at Børne- og Ungdomsudvalget i forbindelse med omorganiseringen udarbejder en ny rammeaftale for kommunens fritidsinstitutioner som erstatning for den aftale, der blev indgået i 2003. I en ny aftale bør der indarbejdes elementer fra dagtilbudslovens formålsparagraf, hvor fritidspædagogikkens rolle ift. børnenes leg, læring og trivsel er beskrevet. Det er ligeledes relevant at tydeliggøre, hvilke økonomiske midler, der er øremærket til fritidsinstitutionerne, hvordan de fysiske rammer sikres til at skabe ordentlige forhold for fritidsinstitutionerne samt hvilken rollefordeling der er mellem skoleledelsen, skolebestyrelsen og ledelsen af fritidsinstitutionen. Der vil fra forvaltningens side desuden være særlig fokus på at sikre, at samarbejdet mellem 0-5 års området og fritidsinstitutionerne - fx i forbindelse med overgang fra daginstitution til skole - fastholdes.

Økonomi

Hvis ovenstående aktiviteter med henblik på omorganiseringen igangsættes pr. 31. oktober 2019, vil den planlagte effektivisering kunne realiseres. I det tilfælde, at aktiviteterne ikke igangsættes, vil udvalget skulle forholde sig til en manglende effektivisering i budget 2020 på 21,2 mio. kr., stigende til 73,2 mio. kr. i 2021 og frem.

Videre proces

Børne- og Ungdomsforvaltningen vil i forlængelse af denne indstilling – samt en aftale om kommunens samlede budget for 2020 – igangsætte forberedelserne til at omorganisere de kommunale og selvejende fritidshjem, herunder opsige driftsoverenskomster med selvejende fritidsinstitutioner pr. 31. oktober 2019 til ophør efter udløbet af opsigelsesvarslet. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 vil Borgerrepræsentationen skulle vedtage, at Københavns Kommune omlægger alle fritidshjem til fritidsinstitutioner under folkeskoleloven.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indgår i dialog med de berørte fritidsinstitutioner med henblik på at sikre, at omorganiseringen kan ske med så få gener som muligt for både børn, forældre og medarbejdere.  

Børne- og Ungdomsforvaltningen vil i overgangsperioden fra 1. oktober 2019 til 1. august 2020 - sammen med fritidsområdets vigtigste interessenter - arbejde på en rammebeskrivelse, der sikrer betingelserne for fritidspædagogikken i den nye organisering. I foråret 2020 vil BUU blive forelagt en indstilling, der opsummerer dette arbejde og kan fungere som en ny rammeaftale for kommunens fritidsinstitutioner.

 

Tobias Børner Stax                                                     / Sti Andreas Garde

 

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 18. september 2019:

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) stillede følgende ændringsforslag til erstatning af indstillingens 1. og 2. at-punkt:

”At forvaltningen vender tilbage til udvalget på BUU-mødet den 9. oktober 2019 med opsamling på den forventede indgåede budgetaftale for 2020, herunder konsekvenser, muligheder og perspektiver i forhold til den videre håndtering af organisationsstrukturen på fritidsområdet”.

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning, hvorved indstillingens oprindelige 1. og 2. at-punkt bortfaldt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (A) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen, hvilket det øvrige udvalg tilsluttede sig: "Vi ønsker at sikre det samme gode fritidstilbud uanset lovgivning. Vi vil værne om fritidspædagogikken, så fritidshjemmene fortsætter på samme adresser, med samme økonomi og med det samme personale. Indholdet for børnene skal være uændret – fritidstilbuddet flytter alene fra en lovgivning til en anden. Vi vil sikre, at fritidshjemmene fortsat kan have præcis den samme gode pædagogiske kvalitet, som vi kender i dag, og efter samme indholdsbestemmelser som efter dagtilbudsloven. Forskellen bliver derfor kun, at fritidsinstitutionslederen ikke længere refererer til en klyngeleder eller en bestyrelse, men indgår som en afdeling i skolens virksomhed. Vi har brug for at hæve forældrebetalingen i vores fritidstilbud, fordi alternativet er, at vi skal fyre folk og skære på det pædagogiske arbejde. Vi vil hellere lade forældrene betale højere takst for fritidstilbuddet, frem for at have færre pædagoger.” 

Knud Holt Nielsen (Ø) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Siden spørgsmålet først blev rejst i foråret 2019, har det været vores klare opfattelse, som vi også hele vejen igennem sagen har givet udtryk for, at såfremt det ikke lykkedes at få lovgivningsmæssig ligestilling omkring forældrebetalingen, så skulle fritidshjemmenes fremtidige status først afgøres ved budgetforhandlingerne. Det er også det budskab som forældre, institutioner og faglige organisationer har modtaget. Der er en verden til forskel på de lovmæssige kvalitetskrav til fritidstilbud under dagtilbudslovgivningen og under skolelovgivningen. Enhedslisten er af den opfattelse, at det fortsat er muligt at få en ligestilling af lovkravene til fritidstilbud under dagtilbuds- og skolelovgivning, både hvad angår forældrebetaling og pædagogiske kvalitetskrav og dermed en sikkerhed for fritidspædagogikkens fremtid i Danmark. Men vi er også klar over, at dette kræver mere tid til at få igennem over for politikerne på Christiansborg. For Enhedslisten er det afgørende, at fritidstilbud i København også i fremtiden er mangfoldige og sætter fritidspædagogisk faglighed og børnenes egne interesser og selvudfoldelse i centrum. Det skal der være sikkerhed for. Det er de pointer vi medbringer til årets budgetforhandlinger."

 

Til top