Mødedato: 17.12.2025, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om brug af budget 2026-arbejdet med forebyggelses-indsatser i forbindelse med budget 2027

 
Det foreslås,
 
1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen op til budget 2027 forelægger budgetpakken om sundhedsplejerskernes indsats og budgetpakken om indsatser på daginstitutionsområdet for Børne- og Ungdomsudvalget, jævnfør motivationen.

(Stillet af Alternativet)
 

Motivering

Op til vedtagelsen af budget 2026 blev der udarbejdet budgetpakker, på baggrund af bestilling fra Børne- og Ungdomsudvalget, som har potentiale for at blive bragt i spil til Budget 2027. Det gælder bl.a. en budgetpakke om sundhedsplejerskernes forebyggende indsats, og en budgetpakke om daginstitutions-indsatser generelt. Der blev ikke afsat penge til disse indsatser i nævneværdigt omfang, grundet andre politiske prioriteringer. Det er oplagt, at forvaltningen i forbindelse med arbejdet med budget 2027 forelægger udvalget muligheden for at bruge disse budgetpakker, og det relativt nylige grundige arbejde der ligger bag, igen - naturligvis med muligheden for justeringer og i samspil med udvalgets øvrige ønsker.

Beslutning

Børne- og ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 17. december 2025:

Indholdet i medlemsforslaget drøftes på udvalgets budgetseminar i 2026.

Til top