Halvårlig opfølgning og evaluering vedr. Børne- og Ungdomsudvalgets strategi - "Vores børn - Københavns fremtid 2022-2025"

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at den halvårlige opfølgning på udvalgets strategi, "Vores børn – Københavns fremtid" (jf. bilag 1), tages til efterretning og
2. at udvalget drøfter og evaluerer strategien ”Vores børn – Københavns Fremtid”, herunder opfølgning og erfaringer, som kan overdrages til det nye Børne- og Ungdomsudvalg i 2026.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 22. juni 2022 børne- og ungestrategien ”Vores børn – Københavns fremtid”. I strategien er der specifikke indikatorer tilknyttet hver af de fem strategiske temaer. Den 21. september 2022 besluttede BUU, at der skal følges op på strategiens indikatorer hvert halve år.

Udvalget har siden vedtaget yderligere målsætninger på baggrund af opfølgning på medlemsforslag om ”danmarksmesterskab i at modvirke mobning og social slagside i den københavnske folkeskole” vedtaget den 5. februar 2025.

Udviklingen inden for de strategiske områder bliver desuden drøftet i udvalget ved faglighedsdrøftelser, budgetseminarer, strategiseminarer og i forbindelse med indstillinger på udvalgets dagsorden. Se evt. årshjulet for opfølgningen, jf. bilag 2.

Undervejs i perioden har udvalget haft mulighed for at rejse ønsker og drøftelser til den årlige strategidag, ligesom strategien har dannet baggrund for bestillinger af samlede budgetpakker fra udvalget, jf. bilag 3.

Løsning

Opfølgning på udvalgets strategi - "Vores børn – Københavns fremtid”

Opfølgningen (bilag 1) viser udviklingen i strategiens kvantitative indikatorer fra 2022 til nu. Derudover er udvalgets beslutninger inden for seks udvalgte kvalitative elementer beskrevet, ligesom sagen indeholder et samlet overblik over udvalget beslutninger og budgetpakker 2022-2026 (bilag 3). Sidste års opfølgning kan ses her.

Udvalget følger desuden udviklingen i data inden for dagtilbud, skoler og fritidstilbud i de årlige kvalitetsdrøftelser.

Udviklingen det seneste år

Nedenfor er gengivet de indikatorer i den oprindelige strategi og det supplerende medlemsforslag, der har haft en tydelig positiv eller negativ udvikling i opfølgningsperioden, dvs. skoleåret 24/25.

Større andel elever får mindst 2 i dansk og matematik

Der ses i denne opfølgning en fremgang på 2,9 pct. point i andel elever, der får mindst 2 i dansk og matematik fra sidste års opfølgning.

Større andel elever har mere end 10 pct. fravær

I denne opfølgning ses også en større andel elever med mere end 10 pct. fravær ift. opfølgningen sidste år – en stigning på 1,2 pct point

Færre skoler, hvor mindst 90 pct. af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse

Udvalget vedtog med medlemsforslaget om ”danmarksmesterskabet” også at have fokus på andelen af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse.

Der er sket et fald fra 31 skoler i 2023 til 26 skoler i 2024, hvor mindst 90 pct. af almeneleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Den samlede andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen på 9. klasse er dog over en årrække stabil og ligger på knap 90 pct. (87,7).

Udviklingen over strategiperioden

I starten af strategiperioden blev nogle data i opfølgningerne påvirket af og behæftet med en vis usikkerhed pga. coronanedlukninger. Det gælder fx fravær og resultater ved afgangsprøven.

Stabil og positiv udvikling over perioden

Flere indikatorer har ligget forholdsvist stabilt gennem strategiperioden eller med en mindre positiv fremgang.

Karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangseksamen ligger på et stabilt niveau på 7,8 og er dermed over landsgennemsnittet på 7,3 i 24/25.

Andelen af elever, der er glade for at gå i skole, falder fra 76,6 pct. i 20/21 i starten af strategiperioden til 67,7 pct. i 23/24, hvorefter andelen stiger igen til 71,9 pct. i 24/25.

Andelen af det pædagogiske personale i dagtilbud, der er uddannede pædagoger, faldt fra strategiperiodens start til 46,6 pct. i 2023, mens der nu ses en mindre fremgang til 47,4 pct. i 2025.

Andelen af elever, der bliver mobbet, er i 24/25 faldet en smule, og ligger under landsgennemsnittet. Det er dog over udvalgets måltal på 5 pct.

Udvalget har i strategiperioden initieret flere budgetpakker og investeringer for at realisere strategiens målsætninger, herunder bl.a. til mangfoldige børnefællesskaber, tidlig indsats, varieret og inspirerende skoledag, rekruttering og fastholdelse mv, jf. bilag 3.

Drøftelse og evaluering af strategiperioden

Udvalget har med denne sag mulighed for at drøfte og evaluere strategien ”Vores børn – Københavns fremtid”, fx hvordan den og opfølgningen har dannet grundlag for samarbejde og beslutninger i udvalget.

Ved de halvårlige opfølgerne har de faste indikatorer under de fem strategiske temaer under ”Vores børn – Københavns fremtid” været forelagt, og de er senest suppleret med målsætninger med fokus på chancelighed. Udvalget har desuden haft en årlig strategidag, hvor temaer under strategien har været drøftet og fremhævet – herunder fx udvikling af praktiske og kreative færdigheder.

Derudover har data og indsatser inden for skole, dagtilbud og fritidsområdet været i fokus ved udvalgets faglighedsdrøftelser.

Eventuel overdragelse til det nye Børne- og Ungdomsudvalg

Udvalget har mulighed for at drøfte, om der skal være en overdragelse af strategiens centrale pointer – herunder erfaringer, udfordringer eller andet, der kan lægges til det nye udvalg som orientering på et af de førstkommende møder i 2026.

Politisk handlerum

Udvalget kan pege på andre eller yderligere drøftelser af strategien og dens opfølgning samt pege på læring eller nye måder at arbejde med strategi på i udvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.