Mødedato: 25.05.2023, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Forslag til tema og spørgsmål til den lokale Københavnersamling 2024

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller, 

at lokaludvalget drøfter arbejdsgruppernes forslag til et tema og spørgsmål og udvælger ét forslag til et tema og spørgsmål til den lokale Københavnersamling 2024.

Problemstilling

Baggrund

Københavns Kommune ønsker at eksperimentere med nye metoder til københavnerinddragelse og igen i 2024 afholdes en lokal borgersamling i København. Ligesom borgersamlingen i 2023 kan lokaludvalg og de politiske partier på rådhuset indsende forslag til tema og spørgsmål til den lokale borgersamling.

Den første borgersamling bliver afholdt i efteråret 2023. Til denne borgersamling har Økonomiudvalget valgt at gå videre med Bispebjerg Lokaludvalgs forslag om Udkants København versus brokvarterne og hvordan man skaber fokus på udviklingen af resten af København.

Den lokale borgersamling er et delelement af følgende tre pilotprojekter, som blev besluttet med kommunens Overførselssag 2021-2022:

  • Afholdelse af Åbent Rådhus i hhv. 2022 og 2023.
  • Etablering af et Borgerting i 2022 med virke i 2023 og 2024.
  • Afholdelse af en lokal Borgersamling i hhv. 2023 og 2024.

Pilotprojekterne skal understøtte kommunens ambition om at eksperimentere med nye metoder til københavnerinddragelse. Pilotprojekterne skal øge dialogen og samarbejdet med københavnerne, og så skal de være med til at skabe en større åbenhed om byens udvikling.

Læs mere om borgersamlinger og andre former for københavnerinddragelse her København taler | københavn taler (kk.dk)

Betingelser for udvælgelse af forslag til tema og spørgsmål til Københavnersamlingen 

Temaet for borgersamlingen skal være et lokalt perspektiv på udviklingen af København. Hvert lokaludvalg kan bidrage med et forslag til tema, herunder spørgsmål, til behandling i den lokale borgersamling, og det gode kernespørgsmål vil indeholde:  

  • Spørgsmål, vi kan og vil løse her og nu
  • Spørgsmål, vi ikke allerede kender svaret på
  • Spørgsmål, der ikke er ja/nej, men som har mulighedsrum

Læs mere om udvælgelse af tema, herunder spørgsmål, i bilagsmaterialet.

Der er frist for indsendelse af forslag d. 1. juni.

Forslag til tema og dertilhørende spørgsmål

Plan, Erhverv og Trafik og Miljø og Klima har følgende forslag: 

Forslag 1 - Tema: Klima og unge

  • Hvordan kan ungdommen bidrage til, at Københavns Kommune kommer i mål med at blive en CO2-neutral og klimarobust kommune?
  • Hvad kan Københavns Kommune gøre for at engagere ungdommen i at bidrage til, at vi kommer i mål med at blive en CO2-neutral og klimarobust kommune?

Forslag 2 - Tema: Trafikale udfordringer for hele Amager 

  • Hvordan løser vi de trafikale udfordringer på Amager med udbygning af nye boligområder, stigende befolkningstilvækst og kommende Østlig Ringvej?

Løsning

Amager Øst Lokaludvalg udvælger et tema med spørgsmål som input til den lokale Københavnersamling 2024. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Økonomiudvalget træffer endelig beslutning om temaet for den lokale borgersamling 2024 på sit møde d. 26. september 2023. Det sker på baggrund af en drøftelse af de forslag, der kommer fra lokaludvalgene og partierne på Rådhuset.

Den lokale borgersamling i 2024 afleverer sine anbefalinger ultimo 2024. Afhængig af temaet for borgersamlingen vil anbefalingerne blive overdraget til videre behandling i det relevante fagudvalg på rådhuset og/eller Borgerrepræsentationen. De lokaludvalg, der kan være berørt af temaet, vil naturligvis også modtage anbefalingerne.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at den nederste formulering vedr. klima og unge skulle være gældende. Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

Lokaludvalget stemte om temaforslaget vedr. unge og klima. Der var ikke flertal for forslaget.

For stemte: Nicole Schmitt, Frank Lambert, Trine Stausgaard Munk, Felicia Fock, Rune Solvang, Lasse Rossen.

Der blev stillet forslag om at tilføje flg. formulering til temaet om trafik: "Hvilken betydning får fredeliggørelsen af Indre By for trafikken i de omkringliggende bydele?" Forslaget blev vedtaget (11 for, 3 imod, 6 undlod)

For stemte: John Møller Jørgensen, Ole Pedersen, Nanna Tofte, Joan Antonsen, Jørgen Mark Pedersen, Ole Buch, Marianne Moegreen, Randi Sørensen, Jens William Grav, Keith Gray, Susanne Møller.

Imod stemte: Bente Lildballe, Henrik Hemmingsen, Rune Solvang.

Undlod: Nicole Schmitt, Frank Lambert, Trine Stausgaard Munk, Felicia Fock, Bodil Benn Sørensen, Lasse Rossen.

Lokaludvalget stemte om temaforslaget om trafik. Forslaget blev vedtaget med 14 stemmer for.

For stemte: John Møller Jørgensen, Bente Lildballe, Ole Pedersen, Henrik Hemmingsen, Nanna Tofte, Joan Antonsen, Bodil Benn Sørensen, Jørgen Mark Pedersen, Ole Buch, Marianne Moegreen, Randi Sørensen, Jens William Grav, Keith Gray, Susanne Møller.

Der blev stillet forslag om at tilføje en formulering i svaret, om at Amager Øst Lokaludvalg gerne så at Københavns Kommune i stedet for Københavnersamlinger brugte ressourcer på dialog med lokaludvalgsmedlemmer, der stiller deres fritid til rådighed.

Forslaget blev ikke vedtaget (5 for, 15 imod, ingen undlod).

For stemte: Ole Pedersen, Frank Lambert, Randi Sørensen, Jens William Grav, Keith Gray.

Imod stemte: Nicole Schmitt, John Møller Jørgensen, Bente Lildballe, Henrik Hemmingsen, Nanna Tofte, Trine Stausgaard Munk, Felicia Fock, Rune Solvang, Joan Antonsen, Bodil Benn Sørensen, Jørgen Mark Pedersen, Ole Buch, Marianne Moegreen, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Til top